Siden vi skrev paa bloggen sidst, er der sket helt forunderligt meget, og vi har haft rygende travlt - paa den gode maade naturligvis!

Efter et par gode dage i Kuala Lumpur, hvor vi fik turistet den og shoppet lidt hist og her (der er nogle vilde shoppingmalls og hyggelige markeder), floej vi til Borneo, hvor vi befinder os lige nu.

Vi har efterhaanden fundet ud af, at oeen virkelig har meget at byde paa - ogsaa mere end vi turde forvente, foer vi kom hertil. Selvom vi, da vi ankom, ikke havde gjort os nogle forberedelser eller bestilt nogle ture mv., var det smadderlet at faa lagt et fedt program for vores uger her paa Borneo, og alting flaskede sig ligesom for os. Dejligt.

Som sagt har vi oplevet saa meget paa saa kort tid, at det faktisk kan vaere lidt svaert at rumme i hovedet, men vi vil alligevel forsoege at beskrive, hvorfor Borneo er saa fantastisk, som vi i den grad har faaet opfattelsen af. Paa vores hostel i Kota Kinabalu (Borneos "hovedstad") var der virkelig hyggeligt, og personalet der hjalp os med at bestille og ordne en masse, endog til billige penge; eller dvs. der er ikke noget, der er rigtig billigt paa Borneo, hvilket har gjort lidt ondt i vores budgethjerter, men paa hostelet kunne vi i det mindste faa bestilt en masse til billigere priser end andre steder.

For at opleve den jungle, der endnu (heldigvis!) findes paa Borneo, tog vi paa en tredages tur til en af oeens stoerste floder, Kinabatangang, som snoer sig gennem frodig jungle og regnskov. Vi var blandt andet paa morgenrivercruise, foer Fanden fik sko paa, for at se dyrene goere deres morgengymnastik taet paa flodbredden. Derudover var vi paa trekking- og sejlture samt nattevandring med pandelamper og iglesokker og mudder op til livet. Paa turen var vi i utrolig godt selskab, da der var mange andre backpackers, som var maegtig soede, og som vi fik taevet i "roevhul"(let) :). Isaer hang vi meget ud med en masse hollaendere og Michael fra Aarhus. For lige at blaere os saa saa vi tre vilde orangutanger (ud af ca. de 500-800, der er i omraadet), de beroemte naeseaber, som kun findes paa Borneo (de er virkelig grimme og bliver kaldt "Hollaenderaber"), slanger (bl.a. en kaempestor python), adskillige fugle og andre aber. Saa vi fandt vores indre naturelskere frem.

Efter besoeget i junglen tog vi til havnebyen Sandakan, hvorfra vi tog ud til Borneos beroemte orangutangrehabiliseringscenter i Sepilok. Selvom det ikke var helt det samme at se orangutanger der som at se dem i "den vilde natur", var det imidlertid fedt at faa lov til at se de fascinerende dyr paa taettere hold. Det skal dog lige tilfoejes, at orangutangerne i centret lever vildt, men blot bliver passet paa og fodret, fordi de af forskellige grunde ikke kan klare sig selv. Det er meningen, at orangutangerne paa et tidspunkt skal kunne leve vildt igen uden menneskehjaelp.

Fra Sandakan tog vi en speedbaad ud til den saakaldte Turtle Island, som er en af flere oeer, hvor de truede havskildpadder kommer op for at laegge aeg. Paa oeerne bliver der gjort en stor indsats for at beskytte skildpadderne og deres aeg mod diverse farer. Vi havde en dejlig dag paa stranden, og det var sjovt at se de enorme skildpadder laegge aeg om aftenen, samt at foelge de nyudklaekkede skildpaddeungers foerste faerden. Dog var vi lidt skuffede over turen generelt, da den var dyr, og at vi ikke foelte, vi fik saa meget for vores penge.

Vores vildeste oplevelse her paa Borneo har uden tvivl vaeret at bestige det maegtige bjerg, Mountain Kinabalu. Bjerget, der er Sydoestasiens hoejeste og over 4000m hoejt, var i sandhed en udfordring for os baade fysisk og mentalt, fordi ikke kun benene men ogsaa den mentale styrke blev sat paa noget af en proeve paa turen op til toppen. Undervejs havde vi diverse skavanker, saasom maveproblemer, oerepine og hoejdesyge (dvs. konstant kvalme og paa nippet til at braekke sig krydret med en ordentlig omgang svimmelhed). Men toppen, den naaede vi trods alt, og det var en helt ubeskrivelig foelese af sejr og glaede, vi stod med. Desuden naaede vi toppen foer to fynske gutter, vi havde fulgtes med; lidt konkurrencemenneske er man vel altid.

Vores gode bjergbestigningsoplevelse blev vi mindet om de efterfoelgende dage, hver gang vi tog et skidt (isaer paa trapper). Aldrig har vi haft saa oemme syrebasser!

Foer vi tog til Kuching, hvor vi befinder os i skrivende stund, naaede vi lige at have en fed dag paa riverraftingtur naer Kota Kinabalu.

Kuching er en dejlig by, men vi har desvaerre ikke haft saa meget tid til at nyde den, fordi vi i stedet har vaeret i junglen og besoege Iban-folket i deres hjem, et saakaldt longhouse. Iban-folket er et af 40 stammefolk, der lever i Sarawak (den vestlige del af Borneo) sammen ca. 40 mennesker i eet hus. I starten var det lidt graenseoverskridende og akavet saadan at befinde sig midt i deres hjem, baade fordi vi var de eneste turister paa besoeg, fordi vi ikke kunne kommunikere med dem, og fordi vi tydeligvis var saa forskellige fra dem paa naesten alle maader. Da vi startede med at lave mad sammen, blev stemningen dog mere afslappet, og vi hyggede os baade med vores to guider og husets beboere. Det meste af tiden i huset gik med at spise, sidde lidt og grine af hinanden og lege med boernene. Om aftenen dansede vi den traditionelle Iban-dans og drak risvin, til vi alle sammen var ved at falde i soevn. Isaer vores lille asiaterguide blev godt bedugget. Det var paa alle maader en uforglemmelig foedselsdag for Signe og en virkelig berigende oplevelse.

Selvom vi begge har vaeret ramt af sygdom (maveproblemer selvfoelgelig) her paa Borneo, har vi virkelig nydt tiden her og alle de mange vidunderlige og udfordrende oplevelser, vi har haft.

Nu ser vi frem til Filippinerne, som vi tager til i morgen. Dejligt at hoere, at foraaeret er kommet til Danmark, nu hvor der kun er en maaneds tid til, at vi vender snuden hjemad. :)