Da vi ankom i Noosa efter australia zoo blev vi delt på tre værelser. Line boede med 5 andre fra gruppen, mens Julie og jeg boede med 6 andre mennesker. To af dem så vi stort set kun liggende i sengen uden tøj, så vi glædede os til at komme ud af værelset igen. Næste dag i Noosa stod på strandbesøg og afslapning inden turen fortsatte til Fraser.

Tre dages eventyr på Fraser Island - verdens største sandø med en længde på 122 km og en bredde på 22 km er nu overstået. Ud over at byde på sand bestod øen også af en del regnskov, søer og floder. For ej at forglemme øens dyr - dingoer (en blanding af en hund og en ulv, og derfor ikke særlig venlige). Først dag bød på kilometervis af sand under firehjulstrækkernes hjul - fire biler afsted mod horisonten bestående af sand, vand og atter sand. Kørt af enten guide eller backpackere selv (desværre krævede dette et kørekort og en alder på 21, så da Line ikke er 21 og jeg intet kørekort havde med måtte vi se os til takke med guiden som chauffør - men det var nu også ganske fint!) Første bil bestod af teamdanmark og cruisende gennem sandet, med høj musik og god stemning ankom vi ved middagstid til Eurong resort, hvor den stod på middagsmad (selvsmurte sandwich) før turen gik mod mere sand ;-). På vej mod Eurong resort stødte vi dog ind i øens første 'rovdyr' dingoen. (Dingoer må man ikke løbe fra, man skal være agressiv og gå langsomt væk.. Klart. De går efter alt mad de kan finde). Efter middag gik turen gennem regnskoven og meget bumlende veje til øens smukkeste og vidst nok verdens andenstørste sø - Lake mckenzie. En så flot sø, at man tabte underkæben. Min beskrivelse var "det er ligesom en pool - bare bedre", hvilket slet ikke beskriver hvor flot den i virkeligheden var. Her fik vi tid til at bade, hygge og køle af efter turen gennem den meget varme jungle (firehjulstrækkere har åbenbart ingen aircon..). Da vi havde slappet af ved Lake mckenzie gik turen tilbage til Eurong resort hvor vi skulle checke ind på vores Dorms (firemandsværelser, der endnu engang ikke havde nogen aircon - hvad går der galt?). Aftensmaden blev lavet af en del af gruppen og bestod af Hamburgers og pølser - bagefter stod den på drinks og flip-the-cup. Eftersom vi stod op kl.6 og Julie og jeg ingen søvn fik natten forinden grundet irriterende sambo gik vi til køjs omkring kl.22. Efter at have svedt 20 liter stod Line, Tenna og jeg op for at se den smukke solopgang for efterfølgende at hoppe tilbage i seng - denne gang med dørene på vid gab(rigtig skulle vi have været fire, da man kun måtte gå min. fire på stranden grundet dingoer - it's the law. Men da Soffe om aftenen havde banket hovedet ind i blæserne og skulle syes tre sting, måtte vi gå selv). Efter morgenmad med nutella og chokoflakes (verdens bedste wannabe nutella vi fik der) gik turen med firehjulstrækker hen ad stranden mod Eli Creek - en lille flod der startede lidt inde på land, hvori man kunne flyde hele vejen ud til stranden igen. Grundet hajer, strøm og farlige jellyfish er det forbudt at bade på strandene (altså hele vejen rundt) på Fraser, derfor benytte diverse søer og floder. Efter omkring en time der kørte bilen med fuld skrue (man må på strandene kører 80km i timen - der er ingen veje) og høj musik mod et af øens varemærker - skibet. Et strandet passageskib - det største før titanic, der lagde til land for mange år siden, men som ikke havde mulighed for at flytte igen, og har ligget der siden da der ingen opkøbere var. En attraktion for mange turister. Efter et lille kig på det rustne skrog fortsatte vi flyvende over sandet, proppet med diverse former for slik vores guide kunne fiske frem, mod noget kaldet "champagnepools" - de hedder champagnepools, da det består af to pools ved strandkanten, hvorved bølgerne bruser ind over og får det til at boble, derved som i et champagneglas. På vej dertil nåede bil 3 igen at sidde fast i de store mængder af sand der nu var - frydende over at vi ikke kørte i den bil, ventede vi med musik i bilen, mens vi så de andre grave og skubbe deres bil fri igen, hvor efter vi igen kunne fortsætte mod champagnepools. Her var der tid til en dukkert i champagneglassene, bølgerne var dog så små at der ingen bobler var, men lækkert var det alligevel. Videre gik turen mod Indian rock (kaldet Indian rock på grund af noget med captain cook) hvor vi fik en flot udsigt over øen og kysten. Efter at have besteget en klippe i vores elskede flipflops og kommet ned igen vendte vi atter 4x4 mod Eurong. Tenna og jeg hjalp her med aftensmaden - spaghetti bolognaise med hvidløgsbrød og masser af ost (den ret kender vi efterhånden lidt for godt ;-)) Aftenen stod på kortspil og en masse snak på værelset. Sidste dag stod på morgenmad hvorefter vi blev kørt til en 2,5 km sti, der førte os til Lake Wabby - en sø der kan være væk om under 50 år. Efter en 45 minutters hård, våd og svedende gåtur ankom vi til en ørken... Og begav os atter ud på en gåtur i sindssygt meget sand mod søen, der mest af alt var grøn og ikke helt så lækker som Lake mckenzie. Men efter en lang gåtur i 30 grader var den mere end rigelig. En times tid senere gik turen tilbage mod bilerne - startende med en yderst hård og belastende stigning gennem "ørkenen" der tidligere havde været en del af søen - et sted man helst ikke ville miste stedsansen. Efter endnu 45 min nåede vi glade og trætte bilerne, hvor vi mest af alt havde lyst til at løbe mod havet, men desværre måtte nøjes med endnu et fællesbillede og tætte firehjulstrækkere - men vi overlevede og det var en fed oplevelse. Igen gik turen mod Eurong resort hvor den stod på frokost før turen gik tilbage til fastland - rainbow Beach. Da vi holdt i kø til færgen fik vi endda set to små delfiner komme springende gennem vandet. I rainbow Beach havde bil 3 endnu et stop - denne gang ingen strøm, så det kørte for dem. Trætte og udmattede efter en kæmpe sandoplevelse ankom vi igen til Noosa, hvor der var afterparty. Slow is safe.

I dag har det regnet grundet en cyklon længere oppe af kysten så dagen har stået på kortspil og afslapning. Jeg fik heldigvis besøg af min søde Australske søster Rachelle - skulle hilse alle. Nu er nået vores 15 timers bustur mod airlie Beach. Hvorfra den i morgen står på Whitsundays :-))

Vi har det begge stadig fantastisk og er lige forbavset over hvor hurtigt tiden løber fra os. Vi nyder livet og de suger alt til os her i Australien i de sidste 10 dage vi har. :-)))