Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at gå fra paradis, til knap så paradis var vi sikre på, at sidste destination kun kunne blive 'bedre'. Vi lagde ud i speedbåden som altid, denne gang sad vi dog i bunden af båden, flere mindre glade for dette tiltag. Men vi ankom alle levende til Safe landing. Et lille charmerende sted, dog utrolig blæsende! Stedet lagde ud med at servere en Fiji burger, og det var alt der skulle til for at imponere teamdanmark ;-). Herefter indtog vi samtlige liggestole hotellet ejede og gav den gas i solen. Aftensmaden stod også på lækker mad, som altid, tre-retters. Sidste hele soldag, stod selvfølgelig på sol, sol og atter sol. Efter en lang og afslappende dag i solen, og efter et bad, spillede vi volleyball - da maden først blev serveret kl.19:30 (de kender tilsyneladende ikke til Danmarks behov for mad). Aftenens menu var BBQ, der blev serveret en super lækker menu, med kylling, pølser (ikke som vi kender dem hjemme,æv), brød, salat, kartofler, brun sovs m.m og en dejlig kage til dessert. Mætte og trætte gik vi til køjs efter uno og yatzy. Morgenmaden på hotellet bestod af cornflakes, pandekager, brød og frisk frugt, for ikke at nævne super lækker kokus. Den sidste formiddag på øen brugte de fleste af os på, at sole, mens Line og et par andre fik lavet sig et yderst fint kokusarmbånd :-)) herefter stod den på knap 5 timers færgeture tilbage til Nadi, hvor sidste aften i hinandens selskab ventede. Efter udlevering af nøgle til vores 34-Dorm (jeps, 34 mennesker i et rum), gik vi i bad. Herefter stod den på dejlig aftensmad og vino! Fast besluttet på at aftenen ikke måtte slutte, blev vi længe oppe. Vores planer blev desværre spoleret en smule, da baren lukkede.. Og da vi senere besluttede os for at nøgenbade, men fik skæld ud fordi vi larmede, måtte vi desværre krybe til køjs og sige godnat og tak for denne gang :-) Fiji var fantastisk! Dejlig befolkning, god mad, fantastisk vejr og bare smukt! 3 måneders eventyr blev afsluttet på en yderst tilfredstillende måde! :-)
Forresten vil jeg lige tilføje, at vi endnu engang vandt en konkurrence!! Sådan teamdanmark, der er ægte kampånd på holdet, er vild med det! (Tissemand-spark-til-dåsen)
- comments