Tilbage til civilisationen igen!

Så er jeg hjemvendt til huset i Arusha igen, efter endnu et døgn i masailand, frivilligt vel og mærke! Vi sov jo derude, som en del af turen til Ngorongoro-krateret, der ligger ca. 2,5 timers kørsel herfra. Vi kunne så få chancen for at komme derud igen, og jeg havde egentlig tænkt mig ikke at tage af sted igen, fordi jeg synes det første møde med masaierne havde været voldsomt. Weekendens program var blevet forsinket, og derfor ankom vi først til masailand, da det var blevet mørkt, og derfor fik vi ikke mulighed for at blive vist rundt og se, hvordan de boede. Vi smed vores pandelamper på hovederne, så vi i det mindste kunne se, at vi ikke trådte i en kæmpe frisk kolort. Det eneste vi kunne se, var masaimænd der sad uden for hytterne og holdt øje, eller nok nærmere lyttede efter deres køer - her kan man virkelig se en mening med, at koen har en klokke om halsen. Der er hverken vand eller elektricitet i masailand, så det er virkelig back to basics! Men vi fik vist vores hytte, der jo bestod af.. KOLORT! Jeg sov med pigerne Tinna, Cecilie, Mille, Loui, Cecilie, Zandie og Sophia, og vi otte mennesker sammen i den lille hytte og vi skulle sove på senge lavet af pinde med et koskind over, der var bygget inde i to mindre alkover eller hvad man kan kalde det. Det blev altså rimelig tæt, og at strække benene var ikke rigtig en mulighed.

Men vi hoppede direkte i vores soveposer, efter at have oversprøjtet os selv og soveposerne med No Bite, som er vores bedste ven i sådan en situation - insektspray! Og man skulle tro det hjalp lidt, men så skal jeg ellers love for at insekthelvedet begyndte! Der var ingen myg, men det viste sig så, at inde i væggene af kolort, der er puttet på et skelet af pinde, levede ca. en milliard små biller, der havde fået den ide, at de skulle bosætte sig i vores soveposer for en nat! Det kriblede og krablede over det hele, og det var så forstyrrende, fordi der hele tiden var noget, der bed. Og på et tidspunkt blev det så vildt, at man troede, der var noget, der bed, og så var det bar indbildning. Da klokken var blevet halv to, havde vi stadig ikke sovet, også mest fordi vi nu var begyndt at høre musene der løb rundt oppe ved taget lige over os eller puslede inde i madkamrene ved siden af sengen. Så Mille, Sophia og jeg lå og legede legen alle selvfølgelig leger, når de ligger i en masaihytte og ikke kan sove: Find så mange pigenavne man kan, der begynder med… Det fik vi så brugt en time på, og det var rent magisk - jeg faldt i søvn af at bruge hjernen så meget, for bogstaverne K, P og O er ikke lige de letteste bogstaver, måtte vi erkende! Fik to hele timer, så det var sgu lækkert!

Om morgenen da alarmen endelig ringede kl. 6, blev vi nærmest overfaldet af damen, der boede i huset. Hun ville have os til at købe af hendes smykker, og hun var rigtig smart, for vi kom ikke rigtig ud af hytten før, vi havde købt nogen af hendes ting. Og da vi kom ud, blev vi overfaldet af endnu flere masaikvinder og deres børn, der også ville sælge os deres ting - men vi havde jo købt af hende den anden, så der fik hun lige lokket 5000-6000 shillings af otte mennesker. Good thinking masai woman! Da vi kom udenfor, kom jeg rigtig til at se, hvordan byen så ud. Vi var omringet af køer og en masse hytter af lort. Hver mand har sine køer og køerne sover lige uden for hytterne og afklippede tjørnegrene fungerer som indhegning for køerne og husene. Så området så meget barskt ud, og det var virkelig bare som at blive smidt 1000 år tilbage i tiden. Der var så mange fluer, og det havde der ikke rigtig været om aftenen, fordi solen var gået ned. Alle børnene rendte rundt med de traditionelle masaiklæder omkring sig, og ikke andet end det, og de frøs bare. Fluerne satte sig i ansigterne på børnene, det var simpelthen så vildt. De lignede små mumier, det var virkelig ubehageligt at se. Endelig kom vores busser og hentede os, og vi kørte hen til et hotel, hvor vi fik noget morgenmad. Og så blev det endelig tid til safari! Turen gik så mod Ngorongoro krateret, der er skabt ved, at det engang var en vulkan, der så gik i udbrud og faldt sammen. Lavaen, der så var i vulkanen har så presset sig op gennem jorden og har været med til at lave Kilimanjaro! Rimelig fedt alligevel! Ngorongoro conservation er hele området der huser både masaier, deres kvæg og vilde dyr, der bor sammen, og så er der krateret, hvor der kun bor vilde dyr. Krateret er 630 meter dybt fra top til bund og ca. 35 km2 stort, og den første del på toppen består af regnskov og der er super fugtigt, så den øverste del af krateret er dækket af tåge. Men da vi kom længere ned i krateret brød solen igennem og vejret blev herre godt! Vi så igen de smukke dyr, og vi var sgu næsten lige så fascinerede denne gang som den første. Denne gang så vi snuer, de grimme dyr, som alle ved, var dem der løb Mufasa ihjel i Løvernes Konge, og så så vi bøfler, som er en af de store fem! Det var fedt. Vi så også elefanter, der kun gad stå med røven til os, så det var noget af et vidunderligt syn! Vores fantastiske driver Ben, fortalte os, at man kan se om der er rovdyr i nærheden ved at kigge efter hvor planteæderne som zebraer og gazeller kigger hen. På et tidspunkt var der en kæmpe flok zebraer der stod og kiggede et bestemt sted hen, og der holdt en masse andre safaribiler, så der skulle vi hen! Det viste sig så, at der lå en kæmpe hanløve sammen med sin mage. De var totalt ligeglade med, at de blev overbegloede af en flok dumme mennesker med deres kameraer lige i hovedet på løverne. Det var så vildt at være så tæt på så kæmpe stort et dyr. Pludselig rejste de sig og gik ud gennem bilerne, og alle blev bare helt vilde. Vi måtte ikke larme, så vi hviskede helt vildt og hjertet hamrede bare mega meget - fik også nogle konge gode billeder!

Efter frokost kørte vi videre på jagt efter næsehorn, men dem var der ikke nogen, der kunne finde, så vi kørte ud af parken og hjemad. På vejen hjem skulle vi lige svinge forbi en heksedoktor og hold da kæft en krejler. Han påstod han kunne kurere HIV, kræft, maveproblemer, barnløshed og alt muligt. Og han havde da også lidt pulver mod impotens, og det tog han da selv lidt af, og tror sgu det virkede, for lige pludselig sad han med hænderne inde under et klæde han havde på - eller også var det bare ikke hver dag, at 13 piger stod i hans "klinik".

Men da vi kom hjem søndag aften, var jeg jo ret så sikker på, at jeg ikke ville tilbage til masailand, fordi jeg syntes, det havde været så voldsomt. De, der ville tilbage igen, skulle tage bussen kl. 9 næste morgen, og som tiden nærmede sig ni, blev jeg mere og mere i tvivl. For selvom jeg ikke var vild med det, tænkte jeg, at jeg aldrig ville få chancen igen og hvis jeg simpelthen ikke ville være der, kunne jeg tage bussen hjem igen. Og jeg er på adventure rejse, hvor der overskrides grænser, og det sgu noget af en grænseoverskridelse for mig, hvis jeg skulle tage af sted igen! Så kvart i ni mandag morgen besluttede jeg mig: JEG SKULLE SGU DA AFSTED TIL MASAILAND! Op af sofaen med mig og ind og pakke, heldigvis hjalp de andre, så det var godt! Afsted med os i en dala-dala og to timer efter stod vi der igen. Vi blev vist rundt på deres skole, som ligger 50 meter fra landsbyen. Skolen er ret ny, tre år gammel, og den var blevet OPFØRT AF PENGE FRA Art in Tanzania og et selvfedt par fra Canada - på alle borde på hele skolen stod der "Donated by our friends Ian and et navn jeg ikke kan huske Stewart from Canada". Vi kom så ned i landsbyen og stanken og fluerne slog os igen, og selvfølgelig tænkte jeg jo: Hvad helvede har du gang i!? Vi kom op til høvdingen, der bare var en kæmpe stor og fed mand, der sad i sit masaitøj og mærkeligt nok med en bøllehat på hovedet. Vi skulle hen og hilse på ham, hvilket foregik ved, at vi bukkede ned foran ham, han lagde sin hånd på vores hoveder og sagde "Habari" (goddag?) og vi svarede "Nzuri" (svar: godt). Så underligt. Det lyder, at de fleste kvinder i landsbyen er hans koner og derfor er de fleste børn og børnebørn også hans. Men de ville kun fortælle os, at han havde otte koner - som om det ikke også er nok!? Masaien, der kunne engelsk viste os rundt og vi kom ned til en hytte hvor nogle af hans søstre sad og lavede smykker. Det er næsten ikke til at beskrive, men der stank så hårdt af kolort, solen bagte og fluerne var OVERALT! Der sad et barn på et af tæpperne og det havde overtisset sine bukser, så fluerne var overalt på barnet, også i hovedet, så det igen lignede en mumie og mens vi gik og vidste der blev forberedt frokost til os, sad det barn der i sit eget tids og spiste kolort fra jorden. Det kunne jeg simpelthen ikke bære, så sammen med en krop der var ved at gå kold efter otte timer uden mad, blev det sgu lige for meget. Vi kom væk derfra og så lidt af området rundt om landsbyen, der består af ca. 40 hytter, 300 masaimennesker, 2000 kvæg og ca. 800 geder. Så det var faktisk en af de mere velhavende stammer, vi var kommet til.

Vi kom op på skolen og fik herre god frokost, som læreren Regina lavede til os. Skolen havde lige præcist lukket i den ti vi var der, så hun havde masser af tid til at sidde og snakke med os og lave vores mad. Derefter vfandt vi så ligesom ud af, at vi ikke rigtig havde noget fast program for den tid, vi skulle være der, så det gav ikke så meget mening for mig. Det kunne jo have været fedt, hvis der var nogle ting, vi skulle deltage i, men det måtte vi selv sørge for. Jeg skulle lige ovenpå igen, så vi brugte eftermiddagen på at sidde og skrive i vores dagbøger osv. og sluge lidt eftermiddagssol. Vi fik aftensmad inden det blev mørkt og vi gik ned i vores hytter og fik lidt mere tøj på og helt sikkert noget mere No Bite! Vi fik også gjort vores senge klar, og så gik vi ellers op til en af hytterne, hvor nogle masaikvinder sad og spiste aftensmad med deres børn. Mænd og kvinder må ikke spise sammen i masailand, så det foregår i forskellige hytter. Inde i den lille hytte er der jo også tændt bål, så de kan se, hvad de laver, så med 20 mennesker inde i den hytte på samme tid blev det ulideligt varmt, så det varede ikke længe før jeg gik ud igen. Nogle masaimænd kom og snakkede med os, og Regina oversatte for os og dem. De var vildt interesserede i deres chance for at få fat i en europæisk pige, og ville høre om, hvad hun ville have at spise, og hvor hun ville bo. Og selvfølgelig hvor meget hun kostede - totalt primitivt! Så jeg sagde til dem, at en europæisk pige kostede 10.000 og siden byen kun havde 2.000 skulle de til at rubbe neglene, hvis det skulle ske :) Da vi ligesom havde snakket færdigt, gik turen ned til hytten hvor vi gik i seng. Soveposer og kroppe blev IGEN sprøjtet til med gift mod de lortedyr og jeg havde mit lange skiundertøj på i håb om at mindske kriblen lidt. Jeg faldt hurtigt i søvn ved siden af Cecilie og vi sov også godt indtil klkken 3, hvor vi begge vågnede ved, at en rotte eller en kæmpe mus, var kommet ind under en gryde og rigtig lå og smovsede derinde. Det var så klamt! Lise, der lå på den anden side af Cecilie, panikkede lidt senere fordi der var en anden mus eller rotte, der kom in i vores seng, så vi lå alle tre og skreg haha. De næste to timer gik så lige med lidt læsning, dagbosskrivning og lidt tilfældig banken rundt på forskellige ting, for at holde dyrene væk, fordi de blev skræmt af lydene. Kl. 5 faldt jeg så i søvn igen med en mus rendende rundt ved mig hoved og lidt kriblen i soveposen og vågnede først kl. 7, hvor vi skulle op.

Morgenmaden var så et helvede - de havde stillet muggent brød frem til os og en skive vandmelon til hver. Vi har en glutenallergiker i gruppen og hun kunne jo ikke få noget morgenmad, så resterne af kartoffelmosen fra aftenen før blev stillet frem, og vi fik alle lidt - det var sgu konge! Nu skulle vi så med masaimanden fra dagen før og gå med nogle af kvægene, der hver dag går ned til et vandhul en 5km fra byen. Jeg havde fået mega ondt i min fod i løbet af natten og gåturen hjalp ikke, så efter 45 min. Besluttede jeg, Sophia og svenskeren Frida at vende om, fordi vi ikke gad/kunne gå mere. Vi valgte så, af en eller anden halvhjernet grund, ikke at sige det til masaien, og da vi havde gået ca. 20 minutter igennem det knastørre vildnis, slog det mig lige pludseligt, hvad vi skulle gøre, hvis vi mødte en vildere slange eller en leopard eller sådan noget. Jeg blev vildt bange, Frida gik og nærmest halvgrinte frygten væk og Sophia koncentrerede sig mest om ikke at sidde fast i alle buskene på vejen tilbage - på et tidspunkt sad hendes jakke, bukser og hår fast! Haha.. Cecilie skriver så efter noget tid til mig, at der ER vilde dyr derude - vilde elefanter, løver osv. og så kunne det kun gå for hurtigt med at komme hjem! Endelig så vi landsbyen og jeg var så lettet! Vi gik op på skolen og sad og læste og skrev dagbog indtil de andre kom hjem og fortalte, at masaimanden var blevet mega urolig for os, fordi det var skide farligt at gå, der hvor vi gjorde - ups. I løbet af det sidste år, var fire masaimænd blevet dræbt af vilde elefanter…

Efter frokosten var foden blevet værre og mig og Frida ville hjem, så tingene blev pakket og Loui og Tinna slæbte mig ned til vejen så vi kunne komme hjem med bussen. Bussen kom endelig og vi kom på, og turen gik fint, men da vi kom til Arusha efter to timer, vidste vi ikke rigtig om vi var kommet af det rette sted, fordi absolut ingen kunne forstå engelsk. Men vi fik ringet til vores leder Corneille og han fortalte os et sted hvor han kunne samle os op fra, og det gjorde han så 15 minutter senere. I mellemtiden var vi næsten blevet overfaldet af tilbud fra alle mulige om vi ikke skulle have noget hjælp. Og det skal man ikke hernede, fordi folk ofte kræver penge bagefter. Men vi var et nemt bytte, to hvide piger med kæmpe tasker og en handicappet fod. Men vi blev hentet og jeg kom IGEN til lægen. Synes efterhånden jeg har postet nok penge i det tanzanianske sundhedssystem, men jeg havde fået en infektion nede ved akillsessenen så nu propper jeg mig igen med antibiotika, penicili og whatever. Det var så skønt at være hjemme og få følelsen af at blive lidt renere i det iskolde bad i huset i Arusha og få alle de beskidte ting ud og til vask. Inden jeg gik i seng, fik jeg en af kvinderne her i huset, Lydia, til at flette mit hår, så nu render jeg rundt med lidt afrofrisure! Totalt mærkeligt men mega praktisk til Kili! Og apropos Kili - så sker det om en uge fra i dag, så fra næste onsdag af skal der sgu sendes gode tanker til Afrika!

Håber alle har det godt! Har på ingen måder hjemve, men jeg er begyndt at savne lidt småting, rugbrød og mælk er virkelig slemt nu! Og selvfølgelig jer piger og ikke mindst ham 2.g'eren! Men jeg kommer snart hjem, med et hoved fyldt med minder og erfaringer der ikke kan købes for penge! Jeg er stolt af at jeg overvandt min frygt og tog af sted igen - jeg har sgu været ude på lidt eventyr - nogen mere sikre en andre :) Jeg glæder mig til vi ses om ikke så længe! Kys og kærlighed til jer alle fra Charlotte, med den hvideste hovedbund ever! :)