Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :)
Nu fik vi endelig muligheden for at skrive lidt på bloggen igen. Der er sket så meget siden sidste blogindlæg. Der har både været opture og nedture.
Vi vil starte med at fortælle om vores første fantastiske dage på Koh Pha-Ngan. Vi startede med at have den første overnatning på Milky Bay Resort helt ud til stranden. Rigtig lækkert sted, hvor vi bare kunne læne os tilbage og nyde det hele efter den lange rejse fra Bangkok. Vi trængte til lidt luksus, men stedet var dog lidt dyrt. Vi kørte derfor ud på scooter og ledte efter et andet sted, hvor vi kunne fortsætte de afslappede dage. Vi blev anbefalet Milky Bays søster Resort, som hed Lime n' Soda Resort. Vi bookede tre overnatninger og havde de bedste dage på dette Resort. Vi gav halv pris i forhold til Milky Bay - kun 150 kr pr. overnatning for os begge og det var virkelig fantastisk. Stedet lå også helt ned til stranden og vi havde næsten det hele for os selv :)
Tiden gik ikke kun med at nyde solen på stranden. Vi kørte rundt på den lejede scooter og oplevede den smukke natur på den lille ø. Scooterne var meget billige at leje - ca. 30 kr om dagen, og det var en nem og rigtig god måde at komme rundt omkring på øen og se en masse. Vi kørte på sightseeing til to forskellige vandfald, men No Water, da det ikke havde regnet nok i to år. Vi måtte i stedet nøjes med de fantastiske elefanter :)
Da de fire dage på Koh Pha-Ngan var gået gik rejsen videre til Langkawi i Malaysia. Vi havde set meget frem til tiden i Malaysia og havde hørt meget godt om øen Langkawi. Det var en meget lang rejse som tog ca. halvandet døgn. Først sejlede vi fra øen Koh Pha-Ngan til kystbyen Donsak. Derfra gik turen videre med minibus til Surat Thani, hvor vi skiftede til en ny bus og kørte derfra til Hat Yai. På den lange tur i minibussen til Hat Yai sad vi meget tæt og klemt sammen med andre Thailændere. Vejene var hullede, og vi bumlede derudaf hele aftenen med speederen i bund og Thai musik på fuld volume i højtalerne. En oplevelse som vi nok først kan grine lidt af, når vi kommer hjem :) I bussen kom vi i snak med en ung fyr - Matthew. Han kom fra Sydafrika og boede nu på Koh Samui med hans bror. Han skulle den lange vej ned over grænsen til Malaysia for at forlænge sin opholdstilladelse i Thailand.
Da vi ankom til Hat Yai fandt vi i fællesskab med Mathew et sted at overnatte. Stedet kostede 90 kr for os begge og lignede noget fra en gyserfilm :) Vi havde rejst hele dagen og kun fået morgenmad + chips hele dagen.
Næste morgen kl. 7.00 gik turen videre med bus til Satun. Vi vidste ikke hvornår båden sejlede ud til øen Langkawi, men vi satsede på at nå den tidligste båd. Vi kom desværre lige en halv time for sent og måtte vente fem timer på den næste båd. :( Øv øv. Timerne gik med kortspil, som de lokale fulgte intenst, men de ville ikke være med. :) Morgenmaden stod på en portion ren ris uden tilbehør.
Da vi ankom til Langkawi sent om eftermiddagen gik jagten efter et sted, hvor vi havde lyst til at slå os ned en uges tid. Vi havde lejet en scooter ved havnen, så vi kunne køre rundt, men timerne gik og det begyndte at blive mørkt. Vi havde efterhånden set på mange forskellige steder, men alt var meget dyrt og ikke ret tiltalende. Det begyndte pludselig at blæse og regne meget kraftigt og vi stod stadig der uden et sted at sove. Det endte med, at vi bare måtte vælge et tilfældigt sted og bookede tre nætter på Aseania. Vi blev meget hurtigt enige om, at øen Langkawi ikke var et sted for os. Efter den lange rejse havde vi regnet med at komme frem til afslapning og hygge, men stedet var ødelagt af den stigende turisme. Priserne var det dobbelte af det vi kom fra og servicen var helt i bund. :(
Vi prøvede at holde humøret oppe, men det fortsatte med at være overskyet. Da vi havde været der en dag røg alt vandet på hele øen pga. af den store mængde regn, så intet vand nogle steder de næste fire dage. Vi var meget skuffet over alt dette og blev enige om at rejse fra øen hurtigst muligt. Det lykkedes os at få refunderet den ene ud af de tre overnatninger og rejste derfra i lørdags d. 6/7.
Vi havde nu valget imellem at rejse videre ned igennem Malaysia som planlagt eller rejse tilbage til Thailand, da vi stadig var forholdsvis tæt på grænsen.
Vi havde fået en rigtig skidt start i Malaysia og vores førstehåndsindtryk af kulturen og befolkningen var ikke så positivt.
Vi besluttede at rejse tilbage til Thailand, da vi frygtede at spolere de resterende uger af vores ferie, hvis vi fortsatte ned gennem Malaysia. Denne beslutning var ikke let, da vi vidste, at vi skulle tage den lange rejse tilbage til Thailand.
Vi tog derfra lørdag og rejste samme tur tilbage med minibus og færge. Da vi ankom til Surat Thani var det meningen, at vi skulle med natbåden, da vi så kunne spare en overnatning ved at sove på færgen. Men natbåden til Koh Tao var aflyst pga. vejret, så vi blev tvunget til at tage en overnatning alligevel og måtte derudover betale ekstra for at komme med eksprees båden tidligt næste morgen. Øv øv :( Det viste sig så, at det slet ikke var den hurtige båd vi havde købt billetter til, så hun havde virkelig snydt os for en del penge. Men vi ankom langt om længe til Koh Tao i søndags og her skinnede solen :)
I næste blogindlæg vil vi fortælle lidt om dagene på Koh Tao og rejsen videre. Vi håber også snart på at kunne overføre lidt flere billeder, men vi har ikke haft adgang til computer længe.
Håber alt vel derhjemme :) Hyggeligt at I har lyst til at læse med herinde. Nu er vi cirka halvvejs på vores rejse. :)
Vi ses snart igen !
- comments
Inge-lise Fin rejsebeskrivelse med mange detaljer. Man er næsten med på rejsen. Også dejlige billeder. Alt er meget fint ! Kh. Inge-lise
Anne Fredberg Hej fra mor Anne det er da lidt øv med den rejsen frem og tilbage. Men det er godt i har mulighed for at ændre jeres planer. alt vel her. knus morA
Gitte Hej Line og Anders. Nogle gange er livet ikke som man lige havde planlagt! Ærgerligt med dårligt vejr og dyre bekendtskabet. Men I har selvfølgelig taget den helt rigtige beslutning for jer. Vi følger jer troligt på bloggen og glæder os til at høre nyt fra Thailand. Det er også et fantastisk land. Måske kan du sammenligne lidt med Filippinerne, Line? Vi tager en smuttur til Barcelona i morgen. Det bliver skønt med mere varme, selvom det nu også er blevet sommer i DK. Nyd livet - knus til jer begge!
Hanne Nielsen Dejligt med en lille stil beskrivelse fra jer. Håber i nyder hinanden og oplever natur, kultur, og forskellighederne fra Europa. I er snart klar til næste tur. Det lyder dejligt det i oplever. Knus mutter og fatter.
Sigrid og Emil Vi glæder os til at se billeder! Godt at høre at I holder humøret oppe og hinanden ud! :) Her i USA spiser vi cookies til morgenmad og bliver tykke!