Så er vi tilbage på bloggen for sidste gang i denne omgang. De fleste ved godt, at vi er kommet hjem, men vi mangler jo lige at fortælle om vores sidste destinationer og vores hjemtur for dem, hvis ører endnu ikke har været udsat for fortællingerne fra den sidste del af vores rejse :)

Vi starter lidt bagvendt, nemlig med, hvordan det er at være hjemme igen. Hvilket denne her blog update's overskrift fortæller lidt om. For ikke at gentage os selv kan det også udtrykkes på følgende måde - ude godt, hjemme bedst! Det er en slidt rejsekliche, men det gør den ikke mindre sand. Efter 4 måneder på farten med så mange helt fantastiske oplevelser, var vi ved slutningen af vores tur ved at være godt trætte og mættede på fremmede mennesker, oplevelser, og generelt at skulle starte forfra, hver gang vi kom til et nyt sted. Overpakkede og meget tunge rygsække var vi efterhånden heller ikke særlig gode venner med, så vi ville bare gerne hjem til familie og venner og alle dem, som kender os. Og behøver vi at sige, at vi også virkelig savnede rugbrød? :) Altså var vi efter vores ophold i NY helt parate til at komme hjem. Vi skulle flyve via Reykjavik for at komme til København. Hvilket fik os til at få øjnene op for Island som en destination på en tur ude i fremtiden - dog et stykke ude i fremtiden :) På vores tur havde vi efterhånden været på et par flyveture, og på den sidste kommer man unægtelig til at tænke på, at man virkelig snart er hjemme. Men også på alle de programmer, man nogensinde har set om flystyrt. Og at det virkelig ville være ret forfærdeligt, hvis vi på den allersidste flytur var på et fly, som styrtede ned. Så vi foldede hænderne og bad om en sikker tur hjem, og som en del kan bevidne kom vi hjem i god behold.

Efter at have samlet al vores bagage (ja, vi havde en del og køb af ekstra kuffert til håndbagage var nødvendig) og forsikret hinanden om, at ingen tårer ville dukke frem i øjenkrogene, heller ikke af glæde over at være hjemme igen, trillede vi med vores bagagevogne ud i ankomsthallen i Københavns Lufthavn. Men men men - forsikring er en ting, realitet noget andet. For da vi fik øje på vores tætteste familie, der med flag tog i mod os, græd vi selvfølgelig alligevel. Endelig var vi hjemme, og det krævede lidt brgu af tårekanalerne :)

Nu har vi efterhånden været hjemme et par uger og har vænnet os til det igen. Den første uge var vores døgnrytme stadig lidt omvendt, og at alle omkring os nu igen snakkede dansk skulle også lige gå op for os. Ellers er hverdagen ved at være på plads igen, og vi kan kigge tilbage på den mest fantastiske tur, og gør det jævnligt ved at bladre gennem de mange tusind billeder vi har med hjem på en håndfuld usb stik. Vi har været utrolige steder og mødt sjove og tossede mennesker. Vi vil anbefale alle der har muligheden, at tage afsted. At det er en dyr omgang vil vi ikke lægge skjul på, og vi anbefaler at have et par søde og hjælpsomme forældre i baghånden, hvis man kommer i pengeproblemer eller har brug for opbakning under vejs på turen :) at det er alle pengene værd vil vi dog også sætte en stor, fed streg under. At vi skal afsted på en længere tur igen en gang ude i fremtiden er helt sikkert, og bloggen her gemmer vi til det formål.

_________________________________

Ekstra bonusinfo - vi har ikke spist pasta siden vi kom hjem, og kommer nok heller aldrig til det igen. Vi er skadet for resten af livet :)