Den 23. oktober kl 20.00 tog vi en natbus fra Bangkok til Mae Sot. Nu skulle vi endelig afsted paa det laenge ventede trek. Den 8 timer lange bustur, var en fryd, eftersom saederne kunne slaaes ned i sove-hoejde. Da vi ankom til Mae Sot, blev vi hentet af Mr. Lah, som vi skulle spise morgenmad hos.
Efter morgenmaden skulle vi tage den 4 timer lange koeretur fra Mae Sot til Umphang. Vi sad bag paa en pick-up, hvor der normalt er plads til omkring 15 mennesker. Men i loebet af nogle faa stop, var vi pludselig over 30 personer inklusiv et par hoens. Der var folk paa taget af bilen, paa siden af bilen, ja naermest under bilen! Naa, taenkte vi... Vi er jo fremme om 4 timer. Men nej! Netop fordi vi var saa mange personer, kunne bilen naesten ikke traekke os op af det stejle bjerg. Turen tog derfor hele 6 timer. Men ikke nok med det, saa var der ogsaa en pige, som blev daarlig grundet den meget snoede vej og de stejle straekninger. Dette resulterede i, at stoerste delen af vores tasker blev daekket med opkast.... Jubi! Super god start paa trekket. Men vi forsoegte at vaere positive, og derfor kom der alligevel meget sjov ud af det.
Da vi ankom til Umphang, blev vi hentet af vores guide Bum Bum. Efter en god og velfortjent portion aftensmad, overnattede vi i en hytte i landsbyen.
Vi startede den naeste dag med en sejltur ned af en flod. Turen tog 3 timer. Naturen var rigtig flot, men ogsaa meget ensformig, set fra gummibaaden. Dog saa vi en masse forskellige dyr, baade aber, veraner, skildpader, flotte fugle og MASSER af insekter! Efter sejlturen stod den paa 3,5 timers trekking. Og det var haardt! Vi skulle gaa op paa toppen af bjerget, omgivet af myg, hoej luftfugtighed, braendende sol og tung oppakning. Det gik stejlt opad, og vi svedte (for at sige det mildt) som dyr. Vi ankom derefter til overnatningsstedet, som var en lille landsby. Inden vi lagde os til at sove i vores telt, gik vi ned for at bade i en stroemfyldt flod. Rigtig idylisk! Aftensmaden lavede vores guider til os. Vi havde 3 guider - Bum Bum, som kunne tale engelsk men ogsaa lidt dansk, en gammel mand som kun drak happy-water, og en ung fyr, som ikke sagde saa meget. Efter aftensmaden hyggede vi os lidt med guiderne, og fik pjattet en masse. De var rigtig sjove. Senere gik vi ned for at overnatte i teltene. Lige inden vi lagde os til at sove, hoerte vi pludselig en mand skrige meget voldsomt og hoejlydt. Dette resulterede i, at guiderne kom ned for at sove ved siden af teltet, da vi var en smule bekymrede. Det viste sig dog, at det bare var en mand, som havde drukket liiidt for meget happy-water.
Naeste dag skulle vi gaa 20 minutter hen til sydoest asiens stoerste vandfald: Namtok Thi Lo Su. Det var rigtig rigtig flot og storslaaende. Her badede vi, og sprang ud fra den nederste del af vandfaldet (5-6 m). Vi sprang begge to 2 gange. Efter dette gik vi tilbage til lejren, for at spise frokost. Og efter frokosten, skulle vi igen trekke i 3 timer, for at naa landsbyen Koh Tah. Her overnattede vi hos indfoedte i primitive omgivelser.
Naeste dag blev vi hentet af 3 store elefanter. Vi skulle foeres gennem junglen paa ryggen af elefanterne i 3 timer. Vi to fik den stoerste elefant, og skulle selvfoelig foere an. Dette resulterede i, at vi gik ind i alle store edderkoppespind, bambusgrene, edderkopper og andre klamme insekter, mens de andre kunne laene sig tilbage og grine af os. Lene havde udstyret sig selv med en beskyttelses-pind, for at vifte alle de store edderkopper vaek (vi taler om edderkopper paa stoerelse med en voksen mands udstrakte haand!!) Puha, det var en vild omgang for to araknofobiske piger. Efter elefantturen, skulle vi koere en tur paa 30 minutter, for at komme tilbage til Umphang.
Turen fra Umphang til Mae Sot gik lang mere smertefrit denne gang. Turen tog 4 timer, og der var ingen der blev koeresyge.

Nu er vi ankommet til Chiang Mai, hvor vi endnu ikke ved hvordan tiden skal fordrives. Det ser vi til. Vi har intet maerket til oversvoemmelserne, og der er intet at se i Chiang Mae, saa alt er godt, og vi har det herligt!