Profile
Blog
Photos
Videos
Kæreste alle hjemme i DK :-)
Unskyyyyyyld! Det er simpelthen for dårligt, at vi ikke har fået opdateret, mens vi har boet her i Sydney. Undskyldninger er der nok af, så gider slet ikke ramse dem op
Vi har det tosset godt her i Sydney, og der er sket så meget den måned, vi har været her. Den 5. marts kom Kristina og Martin helt fra DK bare for at besøge os, det siger vi hvert fald, hihi. Det var helt fantastisk at have besøg hjemmefra, og de var det bedste selsskab. Vi tog en tur til Ayers Rock allerede dagen efter de ankom, godt klaret! Billederne siger det hele! Jeg kan dog fortælle, at det med at sove i en swag i outbacken, det var ikke just det, som vi havde regnet med, men når vi ser tilbage på det nu, så var det med til at fuldende oplevelsen i outbacken. Da vi kom tilbage til Sydney, flyttede Kristina og Martin ind i vores lille lejlighed, og det var simpelthen så hyggeligt. Kristina og jeg var på tøsetur og drengerne fik også hygget. Jeg tror Palle og jeg havde godt af at blive lidt adskilt, ej bare sjoov, eller? hihi
Ellers var vi en tur i Blue Mountains, inde i central, ved stranden og selvfølgelig sluttede vi af med en bytur. Der skulle gerne være billeder af det meste
Kristina og Martin rejste videre fra os søndag d. 16. marts. Vi savner jer allerede, så kom endelig tilbage, luftmadressen står klar Allerede torsdag d. 20. marts havde vi planlagt vores næste tur. Turen gik mod Melbourne for at besøge Nikolaj og Medina. Nikolaj er en af mine storebrors kammerater hjemme fra Aalborg, og Medina er hans kone. Det skal lige siges, at vi aldrig har mødt dem før, men alligevel stod de og tog imod os med åbne arme, da vi ankom til Melbourne. Vi tilbragte fire dage i Melbourne, og vi havde en helt fantastisk tur. Vi blev virkelig vartet op! Nikolaj kørte os rundt og vi kunne ikke have ønsket os en bedre guide (du viste os kænguruer, wuhu ), og Medina stod klar med maden hver dag, når vi kom hjem. Aftenerne blev brugt på sofaen med hygge og film, og Medinas lækre desserter Vi blev sågar inviteret hjem til Medinas familie til aftensmad. Det var en helt fantastisk tur.
Ellers er hverdagen så småt ved at forme sig. Jeg knokler på uni, og Palle er i gang med jobansøgning.
Vi håber, at I alle har det dejligt derhjemme!
- comments
Birgitte og Herman Heskjær Hej Lene og Palle! Tusind tak for en fantastisk beskrivelse af alle jeres mange oplevelser. Det glæder os meget at se alle billederne om alt det I oplever. Vi ønsker for jer, at det vil fortsætte, men vi glæder os også til at I er hjemme igen. De kærligste hilsner fra Mormor og Morfar