Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle
Lige en opdatering fra os.Tiden flyver afsted, og om 2 måneder er vi hjemme i Danmark. Det er slet ikke til at forstå, vi har snakket lidt om det de sidste dage, og vi glæder os virkelig til at se jer alle igen! Det er dog med lidt blandet følelser, at vi nærmer os enden af vores eventyr. Vi har det helt fantastisk her i Sydney, og med kun en måned igen, er det med at nyde de fantastiske omgivelser. Dog har vi noget at se frem til i form af en måneds roadtrip på østkysten inden eventyret slutter. Vi er så småt begyndt at planlægge vores tur, og da vi indtil nu har prøvet stort set al form for ferie pånær roadtrip, er det da, det vi skal! Vi lejer en campervan, og så kører vi ellers bare derud ad. Det bliver så godt!
Når det er sagt, så farer vi begge rundt for tiden. Jeg har mere end travlt på universitetet inden vi går på læse ferie. Det er meget anderledes end derhjemme, hvor vi på et semester skriver et stort projekt, skriver jeg her fire små, men det er altså i fire forskellige grupper, så det kræver god koordinering. Derudover skal jeg have en test i alle fag inden eksamenerne begynder, så ja der er nok at se til.
Palle søger og søger arbejde, han er virkelig ihærdig. Jeg vil tro, at vi nærmer os 200 ansøgninger, der er blevet fordelt rundt i Sydney både i central og rundt i stort set alle surburbs. Han har allerede været til en del interview, og skal faktisk til to i dag, så I må meget gerne krydse alt, hvad I har. Jeg håber det virkelig for ham :)
Næste uge skal vi en tur i retten. Sagen mod vores landlord er kørt så langt ud, da han slet ikke er til at snakke med. Vi har været i kontakt med Fair Trade og Tenants Service hernede, og de har vurderet, at vi skal have en urgent hearing. Det har virkelig været tidskrævende, men også taget rigtig hårdt på os begge. Vi har jo aldrig prøvet noget lignende hjemme i Danmark, og så pludselig at stå i sådan en situation her kræver rigtig meget (vi har manglet vores mødre og fædre)! Heldigvis er det til at se en ende på nu, så det glæder vi os rigtig meget til!
Vi har det helt fantastisk det nye sted, vi bor. Camilla og Josh er super søde, og det er super skønt at have nogen at hænge ud med.
Vi håber I alle har det godt derhjemme, vi tænker meget på jer og snakker om, hvordan det hele står til derhjemme.
Kæmpe kram fra os begge
- comments