Profile
Blog
Photos
Videos
I dag stod den på morgenmad kl 08.00, hvor vi efterfølgende skulle ud og gå en tur for at finde skorpioner. Da vi kom tilbage var der en lille forfriskning og så skulle børnene ud og lege i poolen.
Vi fik middagsmad og blev derover hentet kl 16, da semifinalen i Rugby startede kl 17. De går meget op i Rugby hernede, så det var sjovt at se med familien.
Ved 20.00 tiden tog vi med Mike hen til den bar som familien ejer. Familien ejer baren, men de har en anden mand ved navn Benjamin til at styre stedet nu, så det er blevet en meget afrikansk bar.
Inden vi skulle afsted, fik vi at vide at vi ikke skulle gå rundt med mobilen fremme, kun have lidt penge med og hvis der blev noget så skulle vi sige det til Mike, da de alle har respekt for ham. Det samme hvis vi skulle på toilet, så skulle vi sige til, da Mike ville stå udenfor og passe på.
Der var en populær hiphop gruppe, som skulle spille på baren, så der ville komme folk langvejsfra, så Mike kendte ikke alle og baren har haft problemer i fortiden med røveri og skyderi. Men det hele gik godt.
Benjamin havde sørget for, at vi kom gratis ind og alt var betalt på huset regning. Baren var rigtig stor både ude og indendørs. Vi var de eneste hvide i mellem 80-100 andre, så vi fik meget opmærksomhed. De var alle rigtig søde og ville hilse på os.
De var alle flinke og vi satte os op i det, vi tror der skulle være VIP afdelingen, sammen med gruppen der skulle spille på baren.
Efter vi havde været på den bar, tog vi hen til en anden, som vi har været ved nogle gange før. Det er et rigtig hyggeligt sted, hvor vi mødte igen nogle flinke mennesker og snakkede og spillede pool med dem.
Aften har været rigtig hyggeligt og vi har oplevet meget af den afrikanske kultur på barerne.
- comments