Profile
Blog
Photos
Videos
Lea og Emil i Kina
Hejsa alle sammen
Så er vi kommet til byen Chongqing, som ligger ved Yangzefloden. Vi kom i går eftermiddags og fandt et hotel med udsigt over floden, og det er et flot syn her om aftenen.
Efter vi chekkede ind på et hotel, gik vi ud for at finde ud af hvordan og til hvilken pris man kan komme på en Yangzecruise i et par dage. Vi fandt hovedbooking kontoret og vi skal med en stor international båd i morgen tirsdag og 3 dage frem, altså til fredag eftermiddag. Vi har givet 1700 yuan per person og det er med alt betalt; værelse (1. klasse), mad og indgangsbilletter til de attraktioner som båden stopper ved. Vi glæder os.
Idag har vi været lidt rundt i byen, men byen er der ikke så meget ved. Måske hvis man kommer igen om 3-5 år vil den være flot, for der er ombygning igang i næsten hele byen. Vejnættet udvides og skyskrabere skyder op over alt. Men om aftenen er her flot, for alle skyskrabere med respekt for sig selv har neonlys der blinker eller laver formationer. Imponerende.
I morgen skal vi bare have dagen til at gå. Vi skal være ved båden kl 19 og vi sejler kl 21. Vi fadt et stort kinesisk mall idag med 5-6 etager hvor vi har tænkt at skulle shoppe lidt, for det var billigt og ikke beregnet for turister. Vi håber at finde ægte Lego, da vi har købt et kinesisk mærke lego og vil prøve om de kan bruges sammen. Det kinesiske er nemlig enormt billigt.
Her til aften fandt vi, over for hotellet, et stort shopping center med lamper...og selvfølgelig fandt vi en lampe vi ikke kan leve uden. Den minder om Koglen fra DK og er i metal. Vi købte den ikke da den er lidt stor, men vi er blevet enige om at hvis vi skilder den ad kan den godt være i baggaen... Ellers må noget andet lade livet for lampen.
Vi har idag også flyttet vores billet hos SAS og kommer hjem d. 7 september om aftenen. Vi glæder os efterhånden til at komme hjem, det er hårdt at flytte så meget rundt og vores kufferter bliver tungere og tungere for hver by!
Knus herfra
- comments