Dykningen paa Mabul og Sipadan var helt fantastisk. Lars fik dykket 18 gange i alt, inklusive vores advancedkursus, mens jeg selv stog over paa et af dykkene og derfor "kun" fik dykket 17 gange i loebet af den uge vi tilbragte i Semporna og paa Mabul. De vildeste dyk vi havde var ved oen Sipadan, hvor vi saa massevis af hajer (Lars fik vidst stillet toersten), barracudastimer og skildpadder. Paa et af dykkene var der omkring 50-60 kaempe skildpadder som alle viste sig at vaere socialt anlagte, saa de kom meget taet paa! Hajerne var primaert white tipped reefsharks, men vi saa ogsaa et par grey reef sharks, som lige er nummeret stoerre. Det sidste dyk vi havde paa Sipadan var ved noget der hedder Barracuda point. Som navnet siger var der kaemper stimer af barracudaer, men der er ogsaa meget staerk stroem , som til dels er det der tiltraekker de store fisk. Paa et tidspunkt under dykket tager stroemmen til og bliver saa staerk at man skal kaempe haardt for at svoemme imod den. Normalt vil man under saadanne forhold lade sig drive med stroemmen, men der dukker pludselig en kaempe eagle ray ud af det blaa, som vi forsoeger at foelge efter (mod stroemmen). Idet vi ligger og kaemper mod stroemmen taber jeg min ene finne, som paa grund at stroemmen hurtigt bliver taget med den anden vej. Jeg forsoeger saa hurtigt jeg kan at faa fat i den igen og faa den paa, men inden det er sket er jeg kommet langt vaek fra de andre. Jeg sparker alt hvad jeg har laert for at naa de andre, men naar at blive saa forpustet at jeg naesten gaar i panik. Heldigvis faar jeg fat i noget doedt koral jeg kan holde fast i, og saa ligger jeg ellers bare og koncentrerer mig om at traekke vejret og blive rolig igen. Da jeg endelig har faaet styr paa vejrtraekningen er eagle ray'en naturligvis vaek- oev! Resten af dykket kunne jeg fortsaette med en dundrende hovedpine.

Efter en enkelt dag med afslapning paa Mabul og i Semporna gik turen videre mod Sandakan og May Fair hotel. Vi var blevet anbefalet hotellet af flere rejsende vi havde moedt under dykningen. Hotellet levede op til det gode, eller i det mindste det lidt maerkelige rygte. Paa alle vaerelserne er der et kaempe fladskaermsfjernsyn og en dvdafspiller. Den kinesiske gut som ejer hotellet har en kaempe reol fyldt med dvd'er man kan laane, men "kun" 5 af gangen:)

De sidste tre dage har vi tilbragt i junglen paa et meget primitivt resort der hedder Uncle Tan's. Der boede vi i en hytte med to andre par, hvoraf den ene gut var snorker. I forvejen er der paent mange lyde i saadan en jungle saa det er ikke blevet til megen soevn de sidste par dage. Det var desvaerre smaat med hvad vi fik set af stoerre primater i junglen, men insekter var der i massevis! I gaar var vi paa en tur om eftermiddagen for at se naeseaber. Paa grund af den lave vandstand i floden, blev vi sat af og skulle gaa et langt, mudret stykke. Da vi havde gaaet en times tid begyndte det at regne helt vildt, hvilket ikke gjorde gaaturen nemmere. Man gled konstant paa den skraa og mudrede flodbred. Regnen stoppede ikke og det gjorde vi heller ikke selvom alle var fuldstaendigt gennembloedte. Efter ca. to timers gang naaede vi endelig naeseaberne. Vi betragtede dem et kvarters tid mens de svingede fra gren til gren paa den anden side af floden. Da vi skulle vende naesen hjemad var floden steget 1-2 meter paa grund at den stadig staerke regn, men vi blev noedt til at bevaege os mod baadene. Flere steder virkede det umuligt og hvis det ikke havde vaeret for Lar's store stoette var jeg endt som krokodillemad i floden! Da vi til sidst blev reddet af baadene, der kom os i moede var vi gennembloedte og udmattede, men ogsaa en naerdoedsoplevelse rigere. Status efter jungleturen: 2 orangutanger, en flok naeseaber, masser af macaque aber, en slange, vaadt toej og en doed mobil:)

I dag er vi kommet tilbage til civilisationen og May Fair hotellet hvor vi vil tilbringe resten af dagen og aftenen i sengen foran fjernsynet. I morgen gaar turen videre til Langkawi i Nordmalaysia. Vi har besluttet os for at oehoppe lidt der og i Thailand i 10- 14 dage. Glaeder mig helt vildt til god thaimad!

Vi snakkes, Katrine og Lars...