Hey Alle!

Long time no se, eller hear for den sags skyld! Saa sidder man godt plantet i stolen foran pc'en nok engang, og jeg skal forsoege at goere en lang historie kort og ikke en kort historie lang denne gang.

De sidste par uger har vi oehoppet i Thailand. Vi tog baaden fra Langkawi i nordoest Malaysia og til Koh Lipe i Thailand, fin faerge med faa gaester, og en supergod velkomst af det danske par vi moedte og dykkede med paa Sipadan. Meget kan man sige om Ko Lipe, og laid back er vist en af de fraser der er fare for at man kommer til at naevnve igen og igen. Fed oe, og fed stemning! Rigtigt laekre strande, soede folk, billig rom og cola og saa har uret bare en tendens til at gaa meget langsomt naar man ligger i sin solseng og overvejer om naeste skridt skal vaere en tur i baljen eller 10 minutters lur paa den anden side. Fra vi landende der, gik vi nok i rigtigt feriemode, og har ikke rigtigt kigget paa klokken siden. Efter nogle dage hvor vi hyggede med de andre danskere, ja endelig var der nogle der grinede af mine jokes, og synes det var interessant at hoere Katrines mening om hvordan en fransk fletning skal laves, besluttede vi at foelge med dem videre til Koh Phi phi. Hvad man ikke fandt af natteliv paa Koh Lipe fandt man Koh Phi phi. En fed feature, som jeg personligt synes man burde importere til dem der vil slaes i det danske natteliv var oens Reggae bar. Ja, det hed den saavidt jeg husker, men det store traekplaster var nu ikke reggaemusik, men naermere thaibokseringen i midten hvor man kunne melde sig til at bokse loes mod en anden turist for en spand rom og cola. Der kunne man saa i sin brandert blive ifoert en par alt for store shorts, handsker og benvarmer-lignende tingester, og saa goere sit bedste for at faa sparket naboens tandlaege regning op i astronomiske hoejder! Vanvittigt koncept, men ganske underholdende at sidde og se paa faktisk....

Efter Koh Phi Phi satte vi kursen mod Phuket, hvor jeg skulle hilse at sige at en skaldede tykke maend lever som konger (nej jeg snakker ikke om mig selv). Hvis man skulle doemme efter gadebilledet behoever man hverken at tage studentereksamen, eller maveboejninger for den sags skyld, for at finde sig en soed lille pige i det kvarter der. Vi tog det for hvad det var, og fik nok bekraeftet en del fordomme om hvilke typer der tager 3 maaneders ferie i det omraade der. Vi kom nu for dykningen, og fik efter ganske kort tid booket os 4 dages live-aboard paa en baad med kurs mod Similan Islands. Der ventede koejesenge til os to turtelduer, og 4 dyk om dagen. Vigtigst var: vi fik som nogle af de eneste paa baaden set Manta Rays paa et af vores dyk!!! Fantastisk dyr, stor som en damptromle og meget adraet i vandet - fed oplevelse! Vi fik ogsaa glaeden af delfiner, leopard hajer og det at man kunne observere en divemaster der drak ca 40 bajere paa de 4 dage. Egentlig var firmaet vi dykkede med helt til grin, og vi brugte en del tid paa at ryste paa hovedet over nogle af de ting de sagde og gjorde. Man burde jo havde vendt skuden og sejlet i havn igen naar manden der staar for en gruppen sikkerhed, staar med aabenlyse toemmermaend kl 7 om morgenen og skal guide folk gennem dyk der gaar ned til over 30 meter. Vi sagde vores mening til de andre paa baaden som var i hans gruppe, men valgte egentlig at det skulle vaere op til dem om de havde det okay med at dykke med saadan en klovn, og det havde de aabenbart. Vores gruppe fungerede ganske fint, og vi havde generelt nogle rigtigt fede dage paa baaden. Vel hjemme igen ventede vores Italiensk ejede hotel og en flaske hvidvin i koeler samt en dag ved poolen med kokosolien for lige at faa arbejdet noget farve ind i huden - ja tak, vi foelger anbefalingerne fra Kraeftens Bekaempelse herude...... host hak....

Nu er vi landet i Kuala Lumpur hvor den staar paa nogle timer paa oejet, opdatering af blog og billeder, hvis jeg kan faa skidtet til at virke, og saa en lille tur rundt i byen. Vi har besluttet os for at tage en tur opover i Malysia igen herfra med bus eller tog og faa set lidt the-plantager, jungle og nationalpark inden vi runder af paa Perhentian Island og saetter flueben ved Malysia-delen af turen her. Saa kalder Hong Kong, og SAA kalder alle jer derhjemme igen. Inden jeg runder af skal jeg huske at sige at vi har vaeret rigtigt glade for alle jer der har kommenteret billeder, skrevet smaa beskeder eller kastet lidt grafitti paa vaeggen - det bekraefter os kun i at i er skide misundelige, og goer at vi nyder vores tur endnu mere:-). Vi glaeder os til at se jer derhjemme igen om ikke saa laenge!

Over and Out - Lars & Katrine