Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen, vi beklager manglen på opdatering her på halvdelen af turen! Vi oplever så meget hele tiden så internetcafeer er ikke lige topprioriteten. Lige nu befinder vi os på et 5 stjernet luksushotel på den største ø i den famøse Halong Bay i det nordlige Vietnam. Skriver fra stines i-pod så det bliver lidt kort.. Hotellet er selvfølgelig fantastisk og lige det forkælende pusterum vi havde brug for. Balkon med havudsigt, pool, verdens største seng og alt det lækre lususgøgl der følger med. Vi ankom til Hanoi i forgårs(Anne og Mathias\' månedsdag, hurra!) og blev sendt over til et andet hotel end det vi havde bestilt fordi de havde overbooket det oprindelige. Vi var lidt i tvivl om de snød os men de sagde at hotellet havde samme ejer så vi tog til takke med det og fik arrangeret turen til halong Bay samt fly- og busbilletter videre rundt i Vietnam via hotellet. Så var der afgang til 3 dages tur i halong Bay næste morgen med den sjoveste guide længe. Lille vietnamesisk 25 årig som starter med at proklamere at han er en partyboy og drikker for meget samt at det er hans fødselsdag! Så kørte det ellers derudaf med klassiske jokes om vodka - connecting people osv til stor morskab for hele bussen. Han kaldes konsekvent kun for partyboy nu og vi er the Danish mermaids eller bare ladies! Han er vist ik så god til navne.. Turen i bugten foregik på en stor gammeldags træbåd magen til de 50 mio andre der sejler rundt med turister... Vi sejlede rundt mellem de gigantiske lodrette kaklklipper hen til en stalakitgrotte kaldet amazing Cave som vi var inde og gå rundt i og se alle de vilde stenformationer og kæmpe hulerum. Super fascinerende når naturen selv skaber den slags( vi er blevet rigtig naturglade, selv Stine der glædeligt går ud på vandreture i alverdens terræn:)).. Derefter blev vi smidt ud i tomandskajakker uden videre instruktion andet end watch out for the big boats!! Jo tak. Så plaskede stine og jeg rundt der og var lidt uenige om hvordan det nu liige er man styrer sådan en kajak, mens vi beundrede de floating village som er der hvor alle de lokale fiskere bor i hjemmelavede blikhusemed hunde, børn og tøj der ligner vores- og så selvfølgelig tv antenne på taget..! De små børn er så søde, råber alle hello og vinker smilende til de to turistidioter med pagajer. Partyboy fortæller at de har skoler, diskoteker osv og at børnene normalt bliver sejlet i skole men nogle gange skal deres forældre bruge båden så svømmer de i stedet derhen! I dag var der lidt sol på himlen, jubii! Vi havde lige glemt at vejret er lidt anderledes her nordpå. Vi tog hen til Cat Ba nationalpark hvor vi cyklede rundt og så de helt fantastiske naturområder med klipperne, jungle og turkiser floder hvor de lokale kvinder samler muslinger med rishatte. Vi cyklede hen til en af øens små landsbyer hvor der bor lidt over to hundrede mennesker i mere eller mindre civiliserede huse ( selvfølgelig med tv og adidastøj alligevel) og så gik der ellers høns, babykyllinger, hubdehvalpe og bøfler rundt over det hele. Landsbyen var igen omgivet af de enorme bjergagtuge klipper og grøn jungle og sp selvfølgelig deres rismarker som dyrkes på den traditionelle måde selvom alle fx ejer en knallert. Vi var begge helt høje over oplevelsen og det var klart et af turens højdepunkter indtil videre! Så fedt at cykle rundt helt alene og opleve det i eget tempo uden turistræs. Billeder skal nok komme , det er svært at beskrive omgivelserne! I aften skal vi nyde lækker middag her på hotellet og i morgen er der lidt bådcruise og så tilvbage til Hanoi. Vi har en nat mere det og så flyver vi ned af kysten til nha trang som er en turist og festby med lækre strande men hvor man kan tage på adventureture i baglandet og opleve lidt. Vi er over halvvejs på turen hvilket er sørgeligt men heldigvis er der lidt at glæde dig til derhjemme i form af kærester, familie og ikke mindst de højt savnede rygbrødsmadder!!
- comments
Rikke og mor Hej piger :) det lyder jo helt fantastisk! Glæder os til høre endnu mere når i engang kommer hjem.. Vi er nu skiftet til sommerjakker, og er helt høje over den dejlig lune temperatur og solen - ca 15 grader, det jo skønt! Mange tusind kys herfra
karina Lythcke hej i to. Så ved en tilfældighed at I havde skrevet her, gennem Anne's facebook... Stinepigen det ku du da godt ha sagt så jeg kan følge med.. savner dig jo. Det lyder så dejligt med det hele... gang i partyboy og de glade svømmere til skole :) Jeg er stadig flad af grin over at se for mig Stine vandre og være helt spejder-agtig.. det er stort! Sejt min pige. Pas godt på hinanden og nyd det for os andre. Ses snart. Knus K