Profile
Blog
Photos
Videos
Så gik turen mod Ticao Island.... Men først skulle vi lige ombord på vores båd, og vi skulle gå i mavehøjde dybt vand så, Elias og Tobias tog vi på ryggen, mens "crewet" slæbte vores kufferter! Turen ud til Ticao Island tog 2 timer, og det var en fantastisk tur med blikstille hav, strålende sol og delfiner og flyvefisk springende omkring båden. Ticao Island levede op til forventinger om bounty-ø, og vi blev modtaget af "staffet", som stod klar med en lille drink, og vi checkede ind i en hytte "on the beach"!
De lokale børn syntes, at drengene var meget spændende og flokkedes om dem, som magneter. De legede bl.a. tagfat og klip-klap kast....
På stedet gik heste, hunde og vandbøfler frit rundt, og vi vågnede ofte med en hund på vores "dørmåtte" - godt det ikke var en vandbøffel! Om natten havde vi en fest af lyde, haner der galer (selvom det er midt om natten), hunde der gør, gekkoer der siger mærkelige lyde, og aircon der er blevet for kold og larmer -argh bliver rart med ingen mærkelige lyde i DK;-)
Elias, Silas og Anders red på heste langs stranden den ene dag, som var en rigtig god oplevelse, men Tobias turde ikke... Der var også mulighed for at låne kanoer, som drengene også nød, men det de satte allermest pris på var hængekøjerne lige foran hytten.
Vi tog på en skøn revtur den ene dag, hvor vi sejlede ud til nogle billedskønne bounty øer og snorklede løs. Vi så flere søanemoner med klovnefisk, som gned sig i den. Vi så store (knap 2 meter) lange søslanger (gylp), kæmpe søpindsvin, flotte koralfisk, kuglefisk som opførte sig, som balloner når de blev taget op af vandet -det var en stor fornøjelse for Silas, dragefisk (endnu en gang gylp), baby revhajer og flotte koraller. Helt fantastisk tur som vi afsluttede med frokost bounty strand. Pludselig slog vejret om, og vi sejlede hjem i meter høje bølger...
Anders tog Silas og Tobias med på en morgenfisketur kl.6 om morgenen. De fangede 12 fisk, 2 krabber og en blæksprutte som slap væk, men vi fik selvfanget fisk og krabbe til frokost med ris selvfølgelig.
Vejret slog om efter vores revtur, og vi var noget bekymret for vores 2 timers sejllads til Donsol med bagage den næste dag..... Men det må I høre mere om i næste blog opdatering;-)
Bounty-ø hilsner fra os alle 5
- comments