Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen. Så er vi ved at være færdig med nordøen. Vi har været med Kiwi bussen den sidste uges tid og er nu kommet til Wellington. Da vi kom tiltage til Auckland, efter at have været i Paihia, mødte vi de to engelske piger, som vi havde mødt i Airlie Beach i Australien. Sammen med dem tog vi hen til Albert Park, hvor der var lanterne festival pga. kinesisk nytår. Hele parken var oplyst af tusindvis af farverige lanterne. Til slut var der kæmpe fyrværkeri. Parken var fyldt med mennesker. Hovedparten var kinesere, så det føltes som at være i Kina. I parken stødte vi tilfældigvis ind i Julie Schmøkel, som vi begge kendte hjemmefra. Vi snakkede kort med hende og tog derefter tilbage til hostlet, da vi skulle tidlig op og med kiwi bussen mod Mercury Bay næste dag. Kl. 8.40 mandag morgen stod vi på bussen og første stop var ved Mount Eden. Det er et bjerg med et vulkankrater med en rigtig flot 360 grader udsigt ud over Auckland. Flot!
Herefter kørte bussen til Hot Water Beach, hvor der er varme kilder. Folk kom med spader og gravede huller på stranden, hvor de så kunne sidde i det 50 grader varme vand. Vi dyppede kort fødderne i vandhullerne, men det var alt for varmt til at vi kunne holde ud at sidde i det, så vi lagde os i stedet på stranden. Sidste stop inden Mercury Bay var ved Cathedral Cove, hvor vi efter en halv times gåtur ned af et bjerg kom til en rigtig flot strand. Om aftenen i Mercury Bay spiste vi sammen med alle de andre fra Kiwi bussen og faldt i snak med fire andre danskere. To piger fra Odense og et par fra Ikast. Vi gik en kort tur ned til havnen og sad herefter og snakkede og hyggede resten af aftenen.
Tirsdag gik turen mod Rotorua. På vej til Rotorua stoppede vi ved at gammelt mineområde, hvor vi gik en tur ind igennem grotter og over svingende gangbroer. Vi holdt frokostpause i Matamata, som er stedet, hvor de filmede Hobbiton fra Ringenes Herre. Om eftermiddagen i Rotorua var vi ude at se Te Puia, som er en park med geysere og mudpools. Her er blandt andet New Zealands største geyser som sprøjter varmt vand flere meter op i luften. Vi hørte også lidt om maorikulturen, så vi var forberedt til aftenen, hvor vi skulle på besøg i en Maori village. Vi boede på et lille hostel Funky Green Voyager, et andet sted end de andre fra kiwibussen. Det var rigtig hyggeligt, et skønt og afslappende sted. Kl. 18.30 blev vi hentet ved hostlet og kørt ud til landsbyen. På vej derud lærte vi nogle enkelte ord på Maori, som vi ville få brug for, når vi kom derud. Der var dans, leg og fortællinger om, hvordan maorierne levede. Til sidst var der festmåltid på maoriansk vis, inden vi blev kørt tilbage til hostelet.
Onsdag kørte vi til Waitomo, som er en meget lille by. På bussen mødte vi igen Niklas og Kai fra Sindal, som vi havde rejst sammen med fra Cairns til Auckland. I Waitomo var der ikke meget andet end det hostel, som vi boede på. Vi ankom ved middagstid, fik frokost og brugte det meste af eftermiddagen på at spille vollyball med de andre danskere, som vi havde mødt på bussen.
Torsdag morgen stod vi tidligt op og tog ud og Black Water riverraftede med de andre danskere. Det var en rigtig fed oplevelse, hvor vi overskred grænser. Vi startede med at rapelle ned i en 35 meter dyb grotte, hvor der var var kulsort. Efter det tog vi en svævebane hen til en kant ned til noget vandet, hvor vi skulle rafte. Vi fik varm kakao og kiks, hvorefter vi sprang i vandet med baderinge. Vi flød gennem grotten og kunne kigge op på Glowworms, som oplyste grotterne. Det lignede en stjernehimmel. Til sidst skulle vi kravle og klatre op af et vandfald. Da vi kom tilbage fra turen fik vi et varmt bad, som var meget tiltrængt, da vandet i grotten ikke var mere end 10-15 grader varmt. Herefter gik turen mod Taupo. Lidt uden for Taupo stoppede bussen ved Huka Falls, hvorefter vi tjekkede ind på hostelet, hvorfra der var udsigt udover Lake Taupo. Vi gik en tur i parken sammen med Melissa (pigen fra Ikast), og bagefter lavede vi alle fælles aftensmad og tog afsked med de to piger fra fyn, som skulle videre med bus om aftenen. Senere på aftenen mødte vi Dagmar, Marie og Anne-Sophie fra Hjørring.
Fredag morgen vågnede vi med kriller i maven - vi skulle ud at skydive. Kl. 10.30 blev vi hentet på hostelet af skydivebussen. Ude ved flyvepladsen blev vi instrueret i, hvad vi skulle gøre og vi fik nogle "fantastiske" flotte dragter. Vi var rigtig nervøse. Vi kom ud i flyveren, som var meget lille og fløj ligeså stille op af. Vores instruktører viste os hele tiden, hvor højt vi var oppe og ved 15000 fod gjorde de klar til, at vi skulle hoppe ud. Vi svingede benene udover kanten, og før vi nåede at tænke over det, svævede vi i luften. Det var helt vildt fedt at have frit fald i over 1 minut. Da faldskærmen foldede ud, og vi svævede lige så stille, kunne vi rigtig nyde den flotte udsigt udover Lake Taupo og de nærliggende bjerge, hvor man kunne se sne på toppen. Da vi var nede på jorden igen, omfavnede vi hinanden, rigtig glade for at vi gjorde det. Det var den vildeste oplevelse. Vi fik set vores film, fik vores billeder og blev kørt tilbage til hostelet. Eftermiddagen gik med en gåtur til Huka Falls Park. Ved floden havde nogle varme kilder udspring, så vi kunne svømme fra det kolde flodvand og direkte ind i 50 grader varmt vand. Om aften var vi i byen sammen med drengene fra Sindal og Melissa og Rasmus fra Ikast.
Igår, lørdag kørte bussen til Tongaori National Park, hvor mange af optagelserne fra Ringenes Herre har fundet sted. Vi gik tur på to timer, hvor vi blandt andet kom forbi et stort vandfald. Næste stop med bussen var ved endnu et vandfald, hvor mange af drengene fra bussen hoppede ud fra. Om aften skulle vi overnatte på River Valley Lodge, som var langt langt ude på landet. Der var ingen mobildækning eller noget, og vi boede meget primitivt. Det var lidt ligesom at være på lejerskole, da der næsten ikke boede andre end os, der var med kiwi bussen.
I dag er vi så kommet til Wellington, hvor vi har været ude at spise på en hyggelig restaurant. I morgen tidlig skal vi med færgen til sydøen, og derefter med bussen til Nelson.
- comments
Aase Villadsen Hej Laura! Vil følger din tur med stor interesse..... Vi synes det er alletiders tur du er på. Det lyder rigtig spændende. Mange knus fra Aase
Laura Hej Aase. Det lyder bare super godt, er jeg glad for. Haaber I har det rigtig godt derhjemme. :) Vi ses naar jeg kommer hjem igen! :) Knus