Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen. Nu har vi været i Sydney og er kørt nordpå. Vi kom til Sydney søndag morgen. Den sidste dag i Melbourne nåede vi lige at se optakten til Australian Open. Vi var inde og se nogle kvalifikationskampe, og fik også lige set Nadal træne. I Sydney var vi på en rundtur med bus hvor man kunne hoppe af og på som man havde lyst til. Vi kom bl.a. forbi Operahuset, Harbour Bridge, The Rocks, Darling Harbour og Bondi Beach. I mandags tog vi en lille færge ud til Manly Beach. Det var en rigtig flot tur! Tirsdag foirmiddag fik så campervanen. Det tog os en time at finde ud af Sydney, hvor vi blandt andet endte ude af en blind vej. Da vi endelig fandt ud af byen, kørte vi til Blue Mountains. Turen derop var hård for vores, ikke helt nye bil med meget slidte støddæmpere. Grunden til, at bjergene kaldes Blue Mountain, er at eucalyptys træernes olie danner en blå dis i kløfterne mellem bjergene. Efter at have set Blue Mountains kørte vi nordpå. Vi overnattede lidt syd for Newcastle, hvor vi fandt en campingplads efter et par times søgen. I går var der lige et par ting ved bilen, der ikke fungerede ordentligt, så der brugte vi 3-4 timer på at vente hos mekanikeren. Om aftenen fandt vi en campingplads langt langt ude i skoven, ude af en lang grusvej. Et meget hyggeligt og fredeligt sted, med privat børnediskotek om aften. I dag har vi været i Coffs Harbour. Der var rigtig varmt, 35 grader. Vi var en tur på stranden, hvorefter vi kørte lidt videre og fandt en hyggelig campingplads, hvor vi nu sidder. På vej herhen så vi den første vilde kænguru, den stod pludselig i vejkanten, da vi drejede ind ad en vej. Vi har nu været i bad, vasket tøj og er på vej i seng efter en lang varm dag.
- comments
Louise haslund Ej hvor i hygger jer piger, det lyder rigtig rigtig fedt.. man kan ikke helt lade vær med at blive lidt misundelig ;) håber jeres tur fortsætter med at være lige så god, som den lyder til at være nu - dejligt at høre at i oplever lidt dagligdags problemer også ;) det er jo også ting der er sjove at ha med hjem igen :D