Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag. 8.07.15 stod den på en tretimers bumpy ride til safari i masai mara!! Safaribussen bestod af: chaufførguide, parret, den britiske bachelor, den skøre taiwaneser (som ville ha local beer!!), den afslappede, midaldrende dame fra Spanien, de to fnisepiger (os) og sidst men overhovedet ikke mindst - damen fra Israel/læreren/fugleeksperten/konstant snakkende /belærende/nederen/bedrevidende/halvt amerikaner. Vi så uendelig mange dyr men vigtigst af alt så vi giraffer, elefanter, geparder, løver, pumbaer, flodheste, krokodiller, antiloper, gnuer og en leopard, som er virkelig sjælden at se, da den er meget sky - og en masse fugle, der ifølge nogen var meget spændende. Torsdag efter at have set dyr hele dagen besøgte vi en masailandsby. De dansede deres dans for os som mest bestod i at mændene skiftedes til at træde frem og hoppe og sige hep. Den mand, der kunne hoppe højest fik mest streetcredit, som opvejes i køer. Efter den dejlige dans blev vi inviteret på hygge i en af deres kolortshytter. Trætte efter en lang dag med dyr og en bumlet safaribus samt efter at have hørt på israeleren, der konstant snakkede om hendes liv, strudsefarm og hjemmelavede ost og is, lagde vi os til rette i vores skønne safaritelt med indrettede senge toilet og bad, imens vi kunne høre dyrene vågne udenfor, mens de gjorde sig klar til at jage i natten.
- comments