Siden sidst er der som sædvanlig sket en masse og tiden nærmer sig, hvor vi forlader hoejskolen og påbegynder vores voluntørarbejde. Det bliver lidt langt denne gang...

Forrige weekend var vi ude at overnatte i "Valle verde", et comunidad lidt uden for byen. Foerst spillede vi en intens fodboldkamp mod de lokale, hvorefter vi blev delt ud to og to i familierne.

Da vi kom hen til huset sad en kvinde med hænderne nede i en gryde og lavede ost, som vi senere fik til aftensmad sammen med avokado, bønner og små tortillaz; dem spiser de virkelig mange af herovre! Familien bestod af mor, far og fem voksne sønner, der alle boede hjemme. Huset havde ingen vinduer og døre og der var generelt rigtig rodet, hvilket skabte en hyggelig afslappet stemning. Madlavning forgik på bål og toilettet var et skur en ti meter fra huset. Da vi lagde os tilrette i dobbeltsengen, gik det op for os, at vi havde faaet parrets seng og at de matte sove i haengekoejer ved siden af. Selvom det var luksus forhold mht. sengen, vaagnede vi af og til i loebet af natten, da en af familiens medlemmer tydeligvis havde problemer med maven....

Om morgenen blev vi vækket kl. 6.00 og så stod den på malkning. Ikke ligefrem noget vi havde talent for, trods vores landlige opvækst! Vi hev og klemte den stakkels kopat og tænkte nu må den være tom, men så tog sønnen fat og klemte et par liter mere ud - øvelse gør mester! Bagefter gik turen ud til de stejle marker. Her skulle majsene brækkes af og bønneplanterne samles og hænges til tørring. Det var en kæmpe oplevelse at gå der på den stejle majsmark omgivet af den smukkeste natur og med de fem brødre, der af og til glade kommunikerede med mændene og kvinderne på de tilstødende marker. Da vi efter en god times tid gik hjemad, skar de sukkerrør til os, som vi kunne smage og Laura fik en lille tur på hesteryg, da nogle andre lokale kom forbi. Deres sammenhold er fantastisk. Generelt var det en super fed oplevelse, der gav os indblik i, hvordan de lever herovre, og hvordan det måske bliver at bo hos familierne de næste tre mdr.

Hjemad til Suchitoto sad vi alle på ladet af pickupen, hvilket vi alle er blevet helt vilde med - skønt!

I sidste weekend var vi i Juayúa, hvor vi var på en rigtig fed og udfordrende vandretur. Vi startede blandt kaffeplanter, men befandt os hurtigt omringet af en masse vandfald, som vi rappellede ned af. Efter 6 timers vandren sluttede vi dagen af med at bade ved foden af et vandfald, wee!

I onsdags deltog vi i et stort arrangement her i byen, "El diá international de violencia contra las mujeres", hvor omkring 200 børn fra området deltog og kunne vælge sig på 10-12 forskellige workshops. Vi havde forberedt den helt store stomp workshop og var fulde af optimisme da sedlen blev fyldt med alle boernenes navne, og vi kunne alle maerke, hvordan vores gruppe ville stjaele al opmaerksomheden i det efterfoelgende optog. Det var dog lige indtil, vi undrede os over, hvor alle deltagerne blev af. Det viste sig saa, at alle de 30 boern ville paa trommegruppen, som vi delte seddel med! Der stod vi saa, 8 "laererer" uden nogle elever. Vi fik kapret et par teenagepiger og 2 moedre, som havde regnet med at par afslappende timer i skyggen, mens boernene var underholdt. Vi trak pinen ud til det sidste, indtil vi maette sande vores nederlag og maatte se os selv slaaet hjem, som en ludo-brik. Aldrig har vi udstrålet mere "den hvide race i forkerte omgivelser", og havde der vaeret et hul, var vi alle 8 kravlet deri. Vi koblede os dog istedet paa en malegruppe og haabede paa, at vores projekt var gået til grunde i stilhed uden at nogen overhovedet havde bemaerket det. En positiv ting vi fik ud af den ellers lidt pinlige situation var, at vi havde en masse inputs og analyser til vores evaluering dagen derpå.

Vi har virkelig oplevet en masse her på højskolen og mødt en masse spændende mennesker, som vi aldrig selv ville have kunnet faaet kontakt med. Vi har snakket med folk, der deltog i krigen og hørt en masse skræmmende fortaellinger. I gaar aftes hoerte vi en mand fortaelle om Nicaragua. Generelt har Mellemamerika virkelig en spaendende historie bag sig!

Paa mandag forlader vi saa Suchitoto og skal møde vores familier for de næste tre mdr. Bliver spændende! Vi har nu fået mere info omkring, hvor vi skal være og hvad vores arbejde kommer til at indebære. Området hedder Usulután og vi fire(Katrine, Pernille, Laura og jeg), der skal blive i El Salvador, mens de andre tager til Nicaragua, skal bo i hver vores comunidad - super for det spanske! I hverdagene kommer vi formentlig ikke til at se saa meget til hinanden, men i weekenderne får vi mulighed for at mødes. Det skulle være et af de fattigste områder i El Salvador, så vi får nok brug for at snakke sammem. Vores arbejde lyder til at blive meget varieret, men det kan vi snart fortælle mere om.

I formiddags fik vi overstaaet toejvasken, der foregaar i haanden. Stakkels dem, der vasker for en hel familie! I eftermiddag skal vi igen ud at spille fodbold i "Valle verde" og i aften staar den paa afslutningsparty.

Alt vel i Danmark?