Profile
Blog
Photos
Videos
Kalbarri-Perth
Hej alle, så er det blevet tid til den sidste blok :/
Efter Kalbarri er der egentlig mest bare små strandbyer hele vejen langs kysten ned til Perth. Vi havde en uge tilbage ca. og var egentlig kun 300 km. fra Perth hvor vi skulle flyve hjem fra. Vejret var ikke helt med os, så der var ikke så meget ved de 2 første strandbyer i regnvejr. Vi prøvede ellers at lede efter en surfskole, så vi kunne prøve kræfter med bølgerne, men det lykkedes indtil videre ikke. Den ene af de øde campingpladser lå lige ned til vandet næsten, så med alt den blæst stank der værre af fisk end Hundested, føj! Eller som Lasse siger "Det er ikke fisk, det er tang!". Nå men udover det har vi besøgt en lille nationalpark "Nambung nationalpark", som egentlig kun er kendt for "the pinnacles", hundredvis af stenformationer spredt ud over en sandørken, ret specielt, i kan se det på billederne. Forresten havde vi lige en lille episode med Hiacen som kørte fast ned af en lang sandsti, men vi er lidt uenige om hvad sandheden om denne historie egentlig er, så den må i hellere få fra begge parter når vi kommer hjem! J
Nå men vi besluttede at køre til Perth, eller det vil sige den lille forstad Fremantle lidt syd for Perth. På vej derned af kørte vi forbi en pink sø og ja den var virkelig pink og bunden var stenhård af saltkrystaller, de så helt flippet ud. Det er åbenbart fordi den har et meget højt indhold af beta-karoten, hvilket også giver gulerødder sin farve. Men det var nu meget sjovt at se J Nå men tilbage til Fremantle som er en lille hyggelig bydel ned til stranden, med små kunstneriske butikker, så der brugte vi to dage på bare at snuse rundt og nyde at der faktisk var mange mennesker, butikker og cafeer. Vi gik også lige i biografen begge dage J Vi er egentlig ret mættet af smuk natur og vilde dyr, som har været ubeskriveligt fantastisk uden tvivl, men nu passede det os egentlig meget godt at komme ind til lidt storby, helt vildmand/kvinde er man åbenbart alligevel ikke blevet J
Tiden blev til at vi skulle aflevere vores camper og vi krydsede fingre for at de ikke opdagede ridserne ned af siden af bilen og på sidespejlene, efter vores lille tur på sandstien. Alt gik heldigvis smertefrit og de så det ikke, så vi tog ind til Perth city og fandt vores hostel. Vi har egentlig ikke lavet det store her, mere bare siddet på cafeer og gået lidt rundt og kigget J
Nu håber vi så bare at de åbner lufthavnen snart så vi kan komme hjem uden de store problemer!
Ellers vil vi bare sige tak til alle jer der har haft lyst til at følge med og skrevet beskeder og kommentarer J
Det har været en fantastisk tur igennem dette kæmpe land og dets fantastiske natur og dyreliv. Alt er gået smertefrit (indtil videre ;)) og vi har nydt hinandens selskab J
Vi ses i Danmark, når de åbner lufthavnen ;) Lasse og Julie.
P.s. Billederne er virkelig ikke særlig interessante, da vi ikke rigtig har taget så mange her på den sidste del af turen J
- comments