Profile
Blog
Photos
Videos
Adelaide-Alice Springs
G'day mates! Som man siger herovre ;)
Puha vi ved slet ikke hvor vi skal starte eller begynde, for vi har simpelthen lavet så meget de sidste 6 dage fra Adelaide til Alice Springs (som ligger næsten lige i midten af landet). Vi fandt ud af at vores 18 dages tur fra Melbourne til Darwin, faktisk var 4 forskellige ture sat sammen, det vil sige en turene hedder Melbourne-Adelaide, Adelaide-Alice Springs, Alice Springs-Darwin og til sidst Darwin-Kakadu National Park. Så de forskellige ture har forskellige guider og der er forskellige mennesker med på turene, så her er meget udskiftning, hvilket er meget rart da man godt kan få lidt spat af folkJ hehe. Men her er os nogle søde i gruppen, faktisk hænger vi mest ud med Krøltop som vi nævnte sidst J Vi har dog nu fundet ud af hendes navn, som er Caitlin! Hehe. Hun er 28, selvom man ikke skulle tro det og er rigtig sjovt, hun skal heldigvis hele vejen med til Kakadu Nationalpark.
Nå men ja vores "2. tur" fra Adelaide-Alice Springs, blevet ledet af vores guide Jen, en rigtig stolt australier, 53 år, som konstant kaldte os alle sammen for "crew". Nå men hun var ret cool og kunne rigtig meget om australsk historie som hun fortalte på de lange køreture, 3500 km. har vi kørt på 6 dage!
Den første dag kørte vi ud i outbacken til en lille by Quorn, en rigtig gammel australsk by, og vi fik allerede her fornemmelsen af hvor langt der er mellem byerne herude. Man kører i hundrede år og det røde sand fortsætter bare i uendeligheder til begge sider og lige pludselig dukker der en lille by op midt i ingenting. At nogen kan bo helt derude, er virkelig svært at forstå! Nå men om eftermiddagen gik vi til toppen af et bjerg "the Dutchman's stern", med udsigt ud over outbacken, rigtig flot og varmt! Man kan tydelig mærke hvordan temperaturen stiger lige så snart man bevæger sig ind i landet, og det bliver varmere og varmere jo længere du kommer derind af. Om aftenen fik vi serveret kamelpølser, kænguru kød og emu bøffer. Lasse kunne selvfølgelig lide det hele og Julie var nu mest til kænguruen.
Anden dag gik vi i Nationalparken Flinders rangers, som også var super flot og som er navngivet efter manden som kortlagde australien, til fods!! Vi så aboriginale stenmalerier ude i naturen, som fortæller en del om hvordan de levede ved hjælp af de tegn de malede, en prik betyder fx kvinde, en streg mand og et korsligende symbol betyder emu. Australien har en masse forskellige aboriginale stammer, som oprindeligt boede fx i nationalparken Flinders Rangers. I dag bor de fleste mere civiliseret, i deres egne små samfund, hvor der ikke er adgang for andre end aboriginals. Vi så også en fårefarm, eller station som de kalder det herovre, fra 1800tallet. Her fortalte Jen historier om hvordan de levede dengang og om vilkårene for at drive landbrug sådan et sted. Hun fortalte fx om farmerens kone der en dag skulle ud og hente brænde i brændeskuret. Men da hun havde taget et stykke brænde fra stakken, havde der ligget en "Brown snake" under, som så havde bidt hende i fingeren. Den gang var der ikke noget der hed modgift. Da brown snaken er nr. 2 på listen over verdens giftigste slanger, tog hun i ren refleks grebet omøksen og huggede fingeren af. Desværre var det gået så hurtigt at hun også havde fået en af de andre fingere med. Men det handlede om liv eller død.
Den allermindste farm ("station") i dag er 4000 kvadratkilometer og der er mange som er meget større. Men det betyder også at der jo ikke bliver sat hegn op til de får eller køer som de har, så de kan godt lige pludselig stå midt på vejen! Vejene er heldigvis så lange og lige at man kan se dem på lang afstand.
Tredje dag skulle vi til opalbyen over alle opalbyer i verden "Cooper Pedy" hvor der bor 2000 mennesker, under jorden! Byen er så varm stort set hele året rundt at de har bygget deres huse under jorden. Og ja vores hostel var selvfølgelig os under jorden! Byen er en masse små sandbjerge, hvor alle husene er gemt under jorden. Der er kun to græsplæner da det er for dyrt at skulle vande så meget pga. varmen. Den ene er en dame der lever for sin have, og dermed bruger 700 aus $ på vand til haven om måneden. Den anden tilhører skolen som får genbrugsvand fra hanerne. Denne by ligger virkelig ude i ingenting, derfor er de selvfølgelig også selvforsynende med vand og strøm, det gør alle byer i outbacken. Men det må virkelig være nogen specielle typer der lever hele deres liv midt ude i ingenting og bruger deres liv på at prøve lykken for at finde opaler. Befolkningen stiger selvfølgelig helt vildt i om vinteren (det er for varmt om sommeren), hvor der skal findes opaler. Der kommer folk fra hele verden for at prøve lykken! hele 46 forskellige nationaliteter bor i byen på det tidspunkt. Vi fik udforsket byen lidt med en lille sightseeing og et besøg i en opalmine. Udover det havde Jen en overraskelse, vi skulle ned og besøge et ægtepar som havde viet deres liv til at tage sig af forældreløse kænguru unger, eller Joyes som de kalder dem, det er et fantastisk stykke arbejde de gør. 6 babyer på fuldtid! Til sidst fik vi lov til at holde de små nuttede unger! Når de bliver vokse bliver de fleste sat ud i naturen igen, da de ikke kan have en 2,2 meter høj kænguru hjemme i baghaven, hehe. På vej hen til denne mærkelige, dog ret fascinerende by, kørte vi fordi en kæmpe saltsø, dog uden vand i J og det blev starten på vores flue helvede! Det er simpelthen for sindsygt så mange fluer der er og ikke nok med der er mange, de er også rigtig nærgående. De vil helst sidde i munden, øjnene, ørene eller næsen. det er grunden til at vi har anskaffet os de smarte hatte med net påJ
Fjerde dag kørte vi 800 km. ja vi fatter ikke hvordan Jen kunne køre så langt på en dag. Men hun havde to dage hvor hun kørte 800 km. og en med 500 km. osv! Men for at nå alt dette stod vi os op HVER dag kl.4 eller 5 for at spise morgenmad, i starten var det hårdt, men man lærte at sætte pris på det, for ellers skulle vi bestige et bjerg eller hvad nu ellers skulle i 40 graders varme midt på dagen. Vi fik derfor os set solen stå op ud over outbacken en masse gange, virkelig flot! Nå men det vi egentlig skulle var at nå Ayers rock/Uluru til solnedgang. Uluru er det aboriginale ord for denne kæmpe stenformation. Uluru og området omkring er meget hellig for "the aboriginals". De har nogle skabelses drømmehistorier og teorier omkring hvordan alt er blevet skabt. Uluru har selvfølgelig også sin historie. En lang historie kort, to drenge leger med mudder og klasker lag på lag oven på hinanden. Til sidst er det blevet en kæmpe sten som de rutcher ned af mens de lader deres fingere glide med ned langs kanten. Det er derfor at den skulle have fået den form den har. Så ved fx at klatre på den, som man godt kan derude, finder de yderst krængende, da man så træder på deres "drømmeveje". Men sådan er det med mange naturfænomener i Australien, alt har en betydning for dem og en historie om hvordan det blev skabt. Nå men vi nåede det til solnedgang og fik set hvordan stenen (ja det er EN stor sten) skifter farve jo længere solen kommer ned. Det var rigtig flot hvis man lige så bort fra de 500 andre som havde sat borde op med champagne og snacks J om natten skulle vi for første gang sove udenfor i en australsk "swag". Det er en kanvaspose med indbygget liggeunderlag. Først var det lidt grænseoverskridende at skulle ligge der på jorden med alle græshopperne hoppende omkring sig og tanken om det kæmpe firben vi havde set der tidligere skulle kravle hen over en. Men da alt lys blev slukket og man kunne kigge op på den fantastiske smukke stjernehimmel, så tænkte man ikke så meget mere over det. Det var et helt fantastisk syn.
Femte dag vågnede frisk og veludvilet i vores swags, man sover virkelig overraskende godt i dem. Vi skulle se solopgangen ved Uluru og bagefter gik vi de ca. 10 km. rundt om den. Om eftermiddag kørte vi til Kata Tjuta, en anden stenformation, som også en meget hellig for the aboriginals. Senere fik vi daset lidt i poolen og blev afkølet lidt. Om aftenen sov vi igen i vores swags.
Den sidste dag skulle vi til Kings Canyon. Det var simpelthen så flot, vi tog en 3 timers tur rundt om den for at se begge sider af den og nede i bunden af den er "The garden of Eden" hvor der var en naturskabt pool. De guides der var der havde aldrig set så meget vand der før. Der var derfor selvfølgelig dømt svømmetur. Da vi så sad der gled Caitlins camera ud af hånden, og nærmest i slowmotion ned af klippen og ud i vandet. Heldigvis for hende var det både stød og vandsikkert. Og endnu heldigere var at det gled ud på en klippe der var en meters penge under overfladen. Der var eller ti meter på det dybeste. Så som i nok kan forestille jer var hun pænt gladJ
Det var et af de flotteste hikes vi har gået end til videre. Der var ret meget grønt, hvilket der ikke normalt var. Men hele outbacken blomstrer generelt med træer og græs fordi der for et par uger siden havde faldet rigtig meget regn, hvilket er meget usædvanligt. Jen vores guide havde aldrig set outbacken se så grøn ud. På vores vej til Alice springs om aftenen så vi vilde heste, de var virkelig smukke! Her er faktisk også ca. 2000 vilde kamaler i outbacken, vi så bare desværre ikke nogen.
Ja det blev en meget lang blog, vi håber ikke det blev for meget en historielektion, men de har en rigtig spændende baggrund her i Australien. Vi sidder nu i Alice Springs, hvor vi har to fridage. Det er meget rart at komme lidt væk fra gruppen, man kan virkelig godt få nok af hinanden i 40 graders varme J Men mandag starter vores tur til Darwin.
Vi er for resten nu kun 8,5 time foran jer, ja man får skiftet tidszone et par gange i dette kæmpe land J
Vi håber i alle har det godt og at foråret er ved at komme, Lasse og Julie.
- comments
ida Det lyder helt, helt fantastisk!!! Jeg er gul og grøn af misundelse!!! er glad for at hører at i har det godt, og glæder mig sådan til at i kommer hjem igen. stort knus ida p.s. i får aldrig jeres møbler igen :)
Doktor D Fantastisk spændende læsning...sikke mege i oplever.....og smukke smukke billeder....skønt at se og tale med jer idag :)