Julestemningen vi fik opbygget paa vaerelset bliver hurtigt oedelagt af vores nye kiwi-chauffoer, som vi moeder naeste morgen. Allerede ved ankomsten blaeses der heavy-haard-doeds-metal ud af hoejtaeleren og han taler med sexmetaforer og spoerger hurtigt om vores nationalitet... vi svarer: ''danish', hvortil hans respons er: "awesome dude.. I love DANELAND... wiiicked!" Da han ydermere praestenterer sig selv som "POSSUM" (hvilket udloeser stor applaus blandt flokken af boevede tyskere paa bagsaedet) fornemmer vi, at det bliver en lang dag. Humoeret bliver yderliggere nedtrykt af regnen, og vi vaelger at se de obligatoriske kiwistops bag regnvaade ruder.. Under hele turen tvinges vi til, at hoere paa Possums usjove anektdoter og forsoeg paa at starte faellessange.

Da vi ankommer til Westport er humoeret steget i takt med vejret, og vi tjekker ind paa et hyggeligt hostel med Fie og Pernille. Byen er underlig stor og alligevel mennesketom, med lange oede diagonale veje og kunne snildt bruges som kulisse i en Lynch-film. Alligevel har den en masse skaev artiketur, og vi morer os med at tage billeder af villavillakulla-agtige huse.

Eftermiddagen bruges paa e lang gaatur, vi slaar os lidt ned, ser paa en flok unge skater-drenge i aktion og filosoferer over julen (eller mangel paa samme) i Schleppegrellsgade. Om aften skal Laerke og Kristine koge kartofler for FOERSTE gang. Paa en eller anden maade formaar vi at braende det paa (undskyld Nete og Lene), saa vi nasser os til en bid broed i stedet. Vi har en sjov aften med Fie og Pernille, som munder ud i toesesnak og Titanic. Vi kniber alle en taare, da smukke Leonardo omkommer i det kolde vand. Vi skal alle tidligt videre naeste morgen, saa tyskerne opgiver hurtigt forsoeget paa at starte en fest, og alle gaar relativt tidligt i seng i Westport.