Afrejse fra Aalborg d. 1. december 2008

Efter et surrealistisk farvel til familien Kersten og familien Noergaard i Aalborg lufthavn, sidder vi i flyet mod Kastrup lufthavn, og forsoeger at samle tankerne. 8 maaneder paa den anden side af jordkloden. Vi befinder vi os vist i en tilstand af chok. Vi bliver enige om, at det er som at staa paa toppen af et hoejt bjerg.Man skal ikke kigge ned, for man kan ikke forholde sig til de mange kilometer, der er ned. Man skal i stedet kigge ligefrem, og nyde udsigten. 8 maaneder er lang tid. Men 25 minutter i et fly til Kastrup lufthavn er til at forholde sig til. Èn dag af gangen.

Vores to timer i Kastrup flyver af sted, og vi er pa vej mod Heathrow lufthavn i London. Nu begynder det at blive uhyggeligt. Naeste flyvetur er 12 timer til Los Angeles, hvorefter planen er, at vi flyver de sidste 13 timer mod Auckland i New Zealand med det samme. Flyet er fantastisk. Med venlige stewardesser, eget tv med et imponerende udvalg af film, bloede taepper og puderbliver den lange flyvetur en laekker oplevelse. Men problemer i L.A.X. foerer til noedlanding, hvorefter vi er noedsaget til at overnatte i Los Angeles, og fortsaette naeste morgen. Kan Laerke og Kristines rejse begynde paa anden vis? Tough luck. Vores skuffelse bliver dog hurtig vendt til begejstring, da vi tjekker ind paa hotellet i Los Angeles. 5 stjernet laekker L.A.-luksus med mad og drikke paa flyselskabets regning brokker man sig ikke over! Desuden faar vi allerede vores foerste New Zealandske kontakter; 2 unge maend fra Auckland, som med det samme kontakter venner og familie, for at finde os et sted at sove foerste nat.

Tidligt naeste morgen, efter at Kristine og Laerke selvfoelgelig e kommet alt for sent til gaten, fortsaetter turen mod New Zealand. Denne gang ender den behagelige flyvetur endnu engang i katastrofe. Vi lander i Auckland ved 01-tiden, og er meget traette efter 2 kaotiske dage paa farten. Efter en fredelig tjeck-in, bliver Laerke pludselig slaebt vaek af 3 lidt for store vagter. Kristine efterlades midt i landets stoerste lufthavn, ligesaa uvidende om hvad der foregaar. Situationen er den, at Laerke har glemt at tage en paere op af sin taske, hvilket resulterer i et 30 minutters noeje forhoer nogenlunde i denne dur: Vagterne: "What is this?" Laerke:"A pear." Vagterne: "What are your intentions with the pear?" Laerke:"Ehm.. Eating it, probably?" Seancen ender med en boede paa 200 dollars. Velkommen til New Zealand, piger.

I mellemtiden har vores to nye venner fra flyet skaffet os et 8-sengs vaerelse paa et hostel inde i byen, som de koerer os ind til. Vi overvejer at ga ned paa den naermeste bar, og drikke vreden vaek, men beslutter os for at gaa tidligt i seng i stedet for. Et par timer senere vaelter vores 6 mandlige roommates ind paa vaerelset paa larmende spansk. Vi faar ikke lukket et oeje den nat.