Det er i dag d. 12 april, og derfor ved at vaere naesten en maaned siden vi sidst vi sidst lagde en beretning ind. Der har paa denne tid oplevet en masse, som i nu alligevel skulle have mulighed for at laese om, inden vi vender snuden hjemad om en god uges tid.

Vores sidste stop i Indonesien, var paa Oen Java, og dets hovedstad Jakarta. Her havde vi kun et par dage inden vi skulle videre. Da vi efter snakke med andre turister, havde hoert at Java, skulle have nogle af Ostens bedste Malls, og endnu mere fancy en Europas, beslutede vi os for, at besoege det naerliggende mall, Plaza Indonesia. Foer vi kom til Jakarta, havde vi faktisk ikke rigitg brugt tid i noget storcenter, og egentlig ikke oplevet saa meget vestligt. Saa da vi ankom til Plaza indonesia, levede det op til alt det, som vi var blevet fortalt det var. Det er et kaempecenter, med sikkerhedsvagter i alle indgange. Sikkerhedsvagter, som staar og tjekker bilerne, som koere ind paa omraadet. Centeret var spaekket med maerkevarer. Ja, faktisk kun maerkevarer. Her kunne vi finde alt fra Prada, Louis Vituon, Gucci, Tiffanys. You name it, alt var at finde i dette center. Her gik vi rundt den foerste aften, og saa paa alt dette designer toj, og oenskede at vi ikke kun var almindelige backpakere, men forklaedte millionerer. Vi har dog siden hen, set andre Malls, men ingen som lever op til Plaza Indonesia.- Den efterfoelgende dag, proevede vi Jakartas lokale busser. Det er her i Indonesien, at komodoveranen er at finde, og vi ville derfor begge gerne i Jakartas Zoo, som siges at skulle vaere den bedste af slagsen i Indonesien. Zoo'en var ogsaa bedre end forventet. Det vidste sig ogsaa at have sine fordele at vaere hvid, daa vi kom 'backstage' og saa leoparder, flodheste m.m. paa helt taet hold. Der var mange dyr at finde i denne Zoo, men hovedattraktionen, var den nyopfoerte Abe- enclosure(dog koster indgangen her, det samme som for at komme ind i selve Zoo'en) - Her saa vi baade Gorillaer, Orangutanger og andre smaaaber. Historien tager derefter en lidt anden drejning, daa vi herinde pludselig faar selskab af en lille indoneser, som ikke kan have vaeret meget aeldre end vi. Vi vaelger ikke at gaa i detaljer, da der sikkert er uskyldige oejne bag skaerme, men ja, denne indoneser viste sig hurtigt at vaere ikke blot forfoelger men ogsaa en pervers blotter.- Han forfulgte os rundt i parken og udfoerte hans perversiteter, og daa ingen forstod engelsk, var der ikke meget hjaelp at hente. Dog forstod denne syge man til sidst budskabet, daa den naesten endte med et frontalt sammenstod, efter megen ophidselse og vrede fra vores side!! Vi er dog idag sikkert i behold, men fik os en paa opleveren!

Vi var derfor begge glade for at skulle videre til Borneo, Malaysia den naeste dag. Vi havde indtil nu ikke stiftet bekendtskab med 'dorm tilvaerelsen' - saa det skulle selvfoelgelig proeves. Heldog som saa mange gange foer, ender vi med at paa paa vaerelse med en bedrevidende, negativ ST'er (Sex Turist) og en evig beruset og meget lidt tiltraekkende Irer! Vi moedte dog ogsaa her en anden dansk pige fra sjaelland, Pernille. hun havde ogsaa i sinde at tage til Sepilok orangutang rehabiliteringcenter, saa vi tog derfor alle tre til Sepilok. Der er her i Sepilok verdens stoerte rehabiliteringscenter ligger. her havde vi mulighed for at se parkens orangutanger blive fodret. De har her en fodring klokken ni og igen kl tre. Vi var ikke saa heldige om formiddagen, og saa kun en enkelt orangutang paa platformen- dog saa vi den selv samme orangung, paa vores vej mod platformen til den anden fodring. Orangutangen, ogsaa kaldes Eos, var en hun gravid i sjete maaned. Hun sad i et tre kun ganske faa meter fra os. Vi var desuden saa heldige ogsaa at se en andan hun, med sin nyfoedte unge, kun knap 5 maaneder gammel!! Selvom om turen til og fra Sepilok var meget tidskraevende, saa vi hvad vi var kommet for at see, og det var derfor det hele vaerd( Ogsaa selvom vi igen igen blev placeret ved det illelugtende saede ved siden af toilettet, Ad!) Det var desuden en meget smuk bustur, og vi fik paa den maade set noget af Boneos fantastiske bjergfyldte landskab. Vi kom tilbage til Kota Kinabalu en loerdag, lige tids nok til at opleve byens Soendags market i gaden bag vores hostel. Her blev der som saedvanligt, solgt alt fra smaa hundehvalpe, madvarer og souveniers. Desuden var vi ogsaa vidne til lidt lokal malaysisk dans denne soendag, hvor turister (uden rytme) kunne deltage. dette til vores andre store fornoejelse. Vi brugte de naeste par dage paa at besoege to af oeerne ud for Kota Kinabalus kyst - henholdsvis Sapi og Manukan. Dette var vores foreste rigtige moede med det mere eksotiske sydoestasiatiske oerige - og det var helt fantastisk. Der var rigtig mange fisk af forskellig art, laekker sandbund, koreller og god plads i solen (da andre turister har laert lektien og ligger sig i skyggen!). Efter 7 gode dage paa Borneo gik turen derefter mod Fillippinerne - og i foerste omgang mod Manila.

I Manila brugte vi tiden i Robinsonscentret, og med hurtigst muligt at finde en maade at komme til Palawan! De er absolut intet andet at lave i den travle storby. Vi endte med at tage et fly til Puerto Princessa, oeens hovedstad, da det var den hurtigste maade at komme afsted, og da faergerne her har ry for at synke i havet (hvilket vi bl.a. fik bekraeftet af ST'eren fra Kota Kinabalu gentagne gange - sure loeg!) I Puerto Princessa blev vi moedt af en fantastisk solnedgang fra vores guethouse's rooftop. Byen var noget mindre, og mere primitiv end vi havde forventet efter vores moede med Manila. Vi havde dog et par sjove dage - bl.a. var vi nede i byens slum langs vandet, og besoege nogle af boernene, desuden var der pga. en times total global stroemafbrydelse lagt op til fest med ild show paa havnen. Vi burgte en dag paa at tage til Sabang, for at se en af de absolutte hovedattraktioner paa Fillippinerne - The Underground River. Dette er en drypstenshule, hvor man med guide sejler ca. tre kvarter, 5 km. ind i hulen. Efter Sabang tog vi offentlig transportmiddel til Taytay. Undervejs havde vi tre uforudsete stop, der skyldtes punktering og to gange olielaek. Turen paa de knap 180 km. tog ikke mindre end 7 timer, og var mindre behageligt - specielt fordi vi blev stoppet ned paa de bagerste saeder i bussen, hvor der naermere ville vaere plads til en 8-arig paa havlanden meter! Taytay er den tidligere hovedstad paa Palawan, saa vi havde igen forventet at finde noget andet end det vi gjode - bl.a. en ATM eller lignende..? Men dette er altsaa ikke tilfaeldet - hvis vi ville haeve penge ud, blev vi henvist til at tage at Puerto! Oev, oev.. I Taytay var der ikke meget at se ud over byens fort, og aftenens tombolaer og basketball grundet en maanedlang festival i byen. Vi tog dernaest til El nido, hvor vi kunne haeve penge i byens art cafee - dog med horible 10% i 'administrationsgebyr'. Men det kunne lade sig goere.

El nido ligger ud til Barcuit bay, der er kendt for at have nogle af de bedste snorkling muligheder, laguner, grotter og smukke strande paa hele Fillippinerne. Barcuit Archipelago, som oehavet ud for El nidos kyst kaldes, levede paa alle maader op til vores forventninger. Fra El nido kunne vi tage paa dagsudflugter, islandhopping-turer, fra om morgenen kl. 9 til sen eftermiddag, hvor vi saa flere af de smukkeste steder i oeriget. Vi tog paa tre af de fire udbudte turer, og de var alle utrolig smukke paa hver deres maade. Desuden tog vi en hel dag med et drop, paa stranden Nat-nat, der dog var temmelig vind- og sand-blaest. Vi naaede desuden at bruge en aften paa sunsetcruise, hvor vi dog ikke cruisede saa meget rundt, men saa solnedgange fra vandet - solen gaa ned bag Helicopter-island (en af oeerne, der ligner en helicopter, omend meget lidt, i silhuet). Vi endte saadan set med at bruge hele ni dage i den lille hyggelige turistby, selvom vores oprindelige planer havde taget os til Coron efter en fire dage. Baadene til Coron passede dog ikke med de afgangsdage, der var oplyst i Lonely planet, saa vi endte med at bruge al vores tid i El nido, hvilket vi endte med at vaere utroligt glade for. El nido er noget af det smukkeste vi har set paa hele vores tur, og vi ville ikke have vaeret det foruden. Det var rart at kunne se alt hvad byen og oeerne havde at byde paa, og samtidig kunne slappe af - dette var desuden ogsaa lidt et must efter 1. dags islandhopping, hvor Camilla var saa uheldig at smadre foden ind i en af korellerne..! Vi naeede ogsaa at tage paa indlandstur - roadtrip paa tricycle og motorcykel ad grusveje - hvor vi saa braendende hotsprings (der absolut ikke var til at bade i, som haabet!). Vi moedte rigtig mange soede mennesker i byen - bl.a. moedte vi Jose, som var vores kok paa vores favorit spisested Balay Tubay, Mr. H. og Do-dong der var med paa vores 1. islandhopping m.fl.

Lige nu er vi i Manila, hvor vi nu venter paa at tage mod Thailand (Phuket og Koh Phi Phi), sidste stop inden hjemrejsen fra Bangkok.