Profile
Blog
Photos
Videos
Molokai
01.november 2009
Naturen er fantastisk !
Da jeg i morges vågnede kl. 04 hørte jeg en sagte klukken af de små bølgeslag mod stranden - efterfulgt af den søde hvislen når vandet igen trækker sig tilbage gennem de små sten og sandet.
Himlen var dybsort, stjernerne tindrede og Orion stod klart over Lanei med Sirius lysende nedenfor. Over hele dette sceneri strålede en fuld Måne spejlende sig i det helt stille og blanke hav.
Så tog jeg mig også en Fire Rock fra det gode lokale bryggeri i Kona, og stillede mig ude på altanen og nød dette øjeblik ! Irene sov rigtig godt !
Fruen havde bedt om udpurring kl. 0530 således, vi kunne være klar ved båden i havnen kl 0645.
Det er ( jo ) nemlig sådan, at der er blikstille om morgenen, men blot kl 10 suses passatvinden og pisker farvandene mellem øerne til blåt og hvidt skum !
Vi var klar til tiden og skulle lige checke at vort snorkleudstyr var klar i bilens 'bagagerum'. DET VAR DET IKKE. Så bredte panikken sig kl 0640 på parkeringspladsen ! Var det stjålet ? Temmelig usandsynligt på denne lille Freindly Island. Var det stik imod natur taget med op på værelset ? Nej. Havde vi glemt det på en strand ? Nej. Hvor i alverden var det så ? I den lille røde Jeep selvfølgelig ! Men altså i den anden ! Vi har nemlig i forgårs pga visse ting, skiftet bil i mørket og derved - glemt - at tømme bagi !
Men nu var det tid til at mønstre på havnens yderste mole. Solen var lige ved at stå op - og vi måtte bekende, at vi skulle på snorkletur uden finner og snorkel. Oven i købet viste det sig, at forretningsindehaveren var blevet kaldt til Honolulu i en hast, men havde aftalt med en herlig god ven - MIKE - at han kunne tage os med ud. Der var nemlig kun os to ! Tænk, at de ikke blot aflyste i en sådan situation !!!! SERVICE og A L O H A !!!!
Mike havde 2 briller og 1 par fødder. Sidstnævnte overlod jeg galant til Irene, men men men …. Det var nok str. 45 uden spændemulighed. Hvad gør Irene så ? Hun har vist været spejder engang eller noget i den retning : Fruen tager sine klipklapper på og med hele molevitten entrer hendes fod i hver sin svømmefinne !
SÅDAN ! Mike var synligt imponeret over dette !
I den opgående sols lys stimede vi vestover i ca. 45 min til et rev, hvor der var en sandkile, som ankeret kunne komme i. På vej dertil over det spejlblanke hav så vi mange flyvefisk, en barracuda og en skildpadde.
Under vor snorkling på 4 - 5 m vand så vi mange fisk og koraller. Endvidere så vi 2 gange en skildpadde trække vejret ca. 30 m fra båden, men selv om jeg hurtigt var i vandet og ca. på pletten, lykkedes det os ikke at se skildpadder. Nu sætter vi vor lid til Hanauma Bay !!!
Da vi skulle hjemad var vinden begyndt at friske - ret frisk - skulle jeg mene.
Men Mike gav blot de 2 store dieselmaskiner noget at leve af, og så hamrede den sig op mod vind og bølger .
INGEN søsyge her!!!! Jeg havde også taget adskillige amerikanske tabletter inden (IK)
Hjemme spiste vi ' brunch' bestående af en skive toastbrød u- toasted med ost, masser af frisk frugt og banan samt kaffe. Derefter af sted til 20-mile beach som ligger ja, rigtigt gættet, i denne afstand fra vor by. Den minder i meget stor udstrækning mht sand og rev, som Kee Beach på Kauai for Jer, der har været på disse kanter tidligere. Her badede og solede vi os og nød det gode selskab af rigtig mange lokale familier, der tog hertil med børn og svigerfamilie + naturligvis den uundværlige bagsmæk på truck'en !
Nu skal vi snart i byen og spise lokalt, så jeg stopper her. I morgen rejser vi videre til Honolulu. Og der er helt anderledes end her. Men heldigvis kan man hurtigt komme ud i fred og ro - også der !!!
HAVE FUN!!! ENJOY !!!
- comments