Xin Chao everybody! Saa fik man endelig lidt tid til at faa skrevet her paa bloggen.

Efter 14 timers flyvetur ankom vi endelig til Ho Chi Minh City, hvor vores leder, Bosse, tog imod os. Paa vej til hotellet blev vi sat sammen to og to, og min foerste roommate blev Aleks. Vi tog paa det store markede i HCMC, hvor man hurtigt maa laere oestens taalmodighed og forstaaelse - vi blev tilbudt alt muligt skidt og skrammel, og brugbare ting, men de er ogsaa nogle aggressive saelgere hernede, saa de holder fast i een og holder toejet op ad en - det er oplevelse for sig maa man sige, og faktisk en sjov en til at starte med. Gadesaelgere, dem bliver man til gengaeld hurtigt traette af, naar de begynder at gaa hen og tilbyde smoeger og boeger, mens man sidder og spiser.

Og at gaa rundt her i HCMC, ja der laerer man hurtigt faerdselsreglerne - den korteste vej er den rigtige vej, stop ikke op som fodgaenger, men bare gaa ud i det som en blind, og koerer jeg det stoerste koeretoej, jamen saa har jeg da foersteret. Og saa deres elektriske installationer, det er jo en sindsyg labyrint af ledninger der haenger i knuder og tove over vejene - Det ser saa skoert ud naar man kommer fra lille paene Danmark.

Paa dag 2 af denne fantastiske rejse var vi i et paent stort badeland, hvor der gik totalt drengeroev i den for alle os drenge - alle de spoejse rutsjebaner skulle proeves af - og nogle fik man sgu ondt i roeven af til sidst. Om aftenen var i byen og opleve HCMC by night - og vi blev hustlet, selvom vi vidste fra starten at det var for godt til at vaere sandt. Peter gav en flaske something something paa natklubben 008, og saa fik vi ellers at vide at resten var gratis - dvs cola, vand eller juice til at blande op med, og frugt og snacks - men det var det jo selvfoelig ikke, saa vi maatte lige af med 400.000 dong hver (ca. 130 kr) - og saa var musikken og bassen alt ALT for hoej - da man kom ud var det som at have vat i oerene.

De efterfoelgende dage var vi saa syd paa i Mekong-deltaet og bo paa nogle farm houses, som var noget mere primitivt end det hotel vi havde boet paa, men det goer ingenting for en flok nysgerrige unge mennesker, som dem der er med paa denne tur. I Mekong vi fik besoegt nogle forskellige vaerksteder og fabrikker, hvor der blev lavet riskager, rispapir og slik af kokosmaelk, og produceret mursten og keramik. Til frokost en af dagene fik vi ogsaa smagt paa slangevin - det var en krydret satan, en blanding af staerk snaps og ingefaer, men uden den varme fornemmelse i halsen. Og saa har nogle stykker af os da ogsaa lige haft en kvaelerslange, Python I think, liggende paa skuldrene af os - hyggeligt kaeledyr :P Om aftenen fik vi en musikalsk opvisning af nogle lokale musikere med de traditionelle instrumenter - noget af det kan lyde godt, men andre gange saa foretraekker man nu nok alligevel at lytte ens egen musik paa Ipod'en. En af dagene fik vi ogsaa oplevet det store, men knap saa faverige floating market - der havde man nu nok en anden forestilling af hvordan det saa ud. Og saa har vi ogsaa vaeret i et caodai'istisk tempel, hvor vi saa heldige at overvaere en eller anden form for messe, og det var aabenbart ikke saa tit der var disse ifl. vores herrenice guide Mr. Bien..

Tilbage i HCMC igen efter Mekong-deltaet - Saa skulle vi se Cu Chi tunnellerne, hvor Viet Cong'erne gemte sig under Vietnamkrigen - Godt man ikke skulle vaere der i 12 timer, foej, hvor var der varmt dernede, og saa endda i den sammenkroebede stilling. Men saa for det der svarer til ca. 200 kr kunne man komme til at skyde med en AK-47 med et fuldt magasin - badass drengeroevsdroem der lige gik i opfyldelse der - men kunne godt have undvaeret den ekstremt lange og hoejtonede tinitus der kom efter blot et enkelt skud.

De naeste par dage fik vi direkte undervisning af en vietnamesisk laerer i kulturforstaaelse paa Saigon Tourism School, hvor de uddanner guider. Saa kom vi ogsaa paa War Museum og saa billeder af hvad Agent Orange under Vietnamkrigen havde foraarsaget og givet af konsekvenser - ikke noget koent syn. Paa det her tidspunkt har de fleste af os saa smaat mistet tidsfornemmelsen, isaer fordi de ikke hernede hilser i tid, som vi goer med godmorgen, goddag og godaften, men blot "Xin chao" - det smitter hurtigt fra vietnameserne, for "hva man ikke naar i dag kan man naa i morgen" lader til at vaere ret dominerende her, men de er dog ogsaa et meget haardtarbejdende og effektivt folk. Saa har vi ogsaa faaet set Genforeningspaladset og derefter fik vi en frokost som et par stykker af os ikke kunne klare, inkl. jeg selv - Vi fik ren og skaer madforgiftning, med tornadomave og opkast, og naeste dag skulle vi 10 timer med bus til Nha Trang (Njah Sjang) - ubehagelig tur, og dagen efter maatte vi ogsaa til laegen i Nha Trang, hvor vi fik helvedes mange piller og pulver til flere gange om dagen - men det virkede saa ogsaa.

Og det var alt om Ho Chi Minh City - stay tuned for more entries from Nha Trang