I dag besøgte vi Rainbow Mountain, hvilket var en hel anderledes oplevelse end vi havde forventet. Vi skulle hentes af bussen kl 4 om morgenen, for at få morgenmad tæt på bjerget, og derefter begynde den lange stigning. Vi startede i en højde af 4200 m, omringet af smukke bjerge og en masse al pacaer og mange hundrede turister. Turen var bygget op med en stigning, et mere flat terræn, stigning, lidt fladt, og en stejl stigning til toppen. Turen var 8 km til toppen, og man gik samme vej ned igen.

Det var hårdt. MEGET hårdt. Vi var jo højt oppe så det var svært at få vejret ordenligt, og så gik det ellers opad. Vi måtte holde mange pauser, for at kunne fortsætte og det var godt vi havde mange snacks med. Powerrades var guld værd på den tur. Vi kæmpede alle for at nå op på toppen i en højde af 5000 m. Det tog os 4,5 time at komme derop, og så var der ellers godt med blæst og sne, så vi måtte ikke komme op på det øverste punkt af sikkerhedsmæssige årsager, desværre! Men flot var der, det var bare ærgeligt verjet ikke var med os til sidst. Ruten derop havde været så smuk!

Det tog os ca 2 timer at komme ned igen, og da vi nåede til busserne begyndte det at storhagle. Kuglerne var store og alt blev meget hurtigt hvidt. Vi var alle meget trætte da vi kom ned, og vi havde ikke fået frokost, kun snacks, så vi kørte videre og fik noget mad, og så gik turen tilbage til Cusco.