Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg har nu været i Cuba i 2 uger og det er alt for lidt! Jeg havde ikke rigtig nogle forventninger til Cuba ud over at jeg vidste den bød på meget historie.
Vi landede kl 22 og blev mødt af den lækre tropiske varme, og den sejeste tursitbus, der blev kaldt fissebussen. Vi skulle guides rundt af Julio og Chispita, og de blev vores gode venner. Hver gang vi var i bussen hørte vi musik på skærmen, og blev sat godt ind i den cubanske popkultur, som består af halvnøgne piger og masser af sprut. Vi blev især vilde med to sange; Rikiti og Shaky Shaky, som jeg kommer til at høre meget derhjemme også! Selve byen fik vi ikke så meget ud af pga vejret, men den var da flot - det ville bare være endnu flottere hvis solen skinnede igennem og frembring de flotte og varierende farver der er på bygningerne. Men stranden var flot uanset hvad, og det var altid varmt nok til at bade.
I Havanna fik vi salsa undervisning, og vi elskede det! Der var desværre ikke godt vejr mens vi var der, så vi havde undervisning på en restaurant hvor vi kunne være ude, men hvor der var overdækket. Vi fik alle en professionel partner, og det var mega sjovt! Jeg kunne have fortsat meget mere end de 4 dage. Vi brugte meget tid med dem i Havanna. Vi var på stranden med dem en dag efter undervisningen, var i byen med dem to aftener for at danse endnu mere salsa, og videre på diskoteker, for at danse mere som vi plejer. Cocktailsene far 2/3 fyldt med Havanna Club rum, så der skulle ikke mange drinks til. Men fordi de putter tilpas meget sukker i dem, smager de ikke helt så stærke - for alle deres drinks var gode. Vi fik så ufattelig mange drinks i Cuba - særligt mange piña coladas, mojitos, cuba libre og daquiries (originale). Derudover drank man kold kokosvand var friske kokos på gaderne - mums!
Efter Havanna tog vi til Trinidad, hvor vi på vejen besøgte Bay of Pigs, en flot strand med rev og smukke fisk, hvor vi snorklede. Vi besøgte kort Cienfuegos, en meget smuk og hyggelig by, der ligesom Havanna, Trinidad og Viñales er på UNESCOs verdensarvsliste. Vi besøgte også Museo Giron, der viser nogle skydevåben og fly fra krigen, hvor CIA invaderede Bay of Pigs og dræbte adskillelige mennesker i 1961, for at vælte Fidel Castros regering.
I Trinidad boede vi i Casas (mange værelser i lokale huse), og var meget heldige med vejret. Maden i casa er rigtig lækker i forhold til maden man kan købe ude. Restauranterne i Trinidad er dog meget bedre end de var i Havanna, men der var også rigtig mange turister.
I Trinidad var vi bl.a. på ridetur ud til et vandfald hvor vi kunne springe i fra 4 meter og svømme rundt, tog på stranden, gik ture i byen og observerede de lokale. De er en stor del af charmen, de er meget ude og man ser hestevogne overalt på vejene, og de har deres egne små boder, fx med frugt eller is. Der var også utrolig mange souveniersbutikker, så fik da også købt en del. En aften tog vi i byen - det skal man jo prøve! Det foregik nede i en grotte, med storskærm af dem musik man hørte. Det var ret sjovt fordi det var så anderledes.
Sidste stop var Viñales, hvor vi på vejen stoppede ved Che Guevara museum. Han var en revolutionær og guerillaleder, der deltog i den cubanske revolution. Der havde de mange af hans egendele og utrolig mange billeder af ham. I Viñales så vi Viñales dalen - den stor dal omringet af små dramatiske bjerge, hvor der høstes mange planter - især tobak. Vi så cigarer blev rullet og fik også lov til at ryge nogle stykker. Det var ikke så slemt som jeg troede, men eftersmagen var da ikke særlig lækker. Der var ikke meget at se i Viñales, så vi kørte en tur til Pinar del Rio, og så en tobksfabrik, hvor arbejderne sad i flere rækker og rullede cigarer.
Cuba er et fantastisk land med skønne mennesker, spændende natur, lækre strande, fantastiske cocktails, gode dansere, amerikanerbiler, og uendeligt mange vægmotiver af Che Guevara. Jeg må tilbage!
- comments