Saa er vi endelig kommet til Afrika. Det foeles helt underligt pludseligt at staa midt i noget, som vi har snakket om i saa lang tid. Men indtil videre er Kenya et dejligt sted. Vi rejste fra Vejen banegaard mod Kastrup mandag aften. Vi fik desvaerre ikke sovet i toget, da et par piger holdt fest bag os. Men vi kom paa flyet til Heathrow, som planlagt tirsdag morgen. I Heatrow skulle vi lige have slaaet seks timer ihjel, men det klarede vi med en middagslur paa gulvet. Flyet mod Cairo var forsinket en time, og da vi i forvejen kun havde 1 time og 3 kvarter til at skifte i Cairo, fik vi en smule stress. Da flyet landede i Cairo havde vi 35 minutter foer det naeste fly lettede. Saa vi loeb igennem lufthavnen, moedte en mand, som stod og raabte "Nairobi passengers, Nairobi passengers". Han fik os foran koeen, udenom sikkerhedskontrollen og udpeget vejen mod gaten. Saa vi naaede det. Og konkludere at vi begge godt kunne bruge en omgangs konditionstraening. Klokken 04 onsdag morgen landede vi i Nairobi. Vores hotel skulle have sendt en chauffoer til at koere os til hotellet, men der var ingen. Saa vi stod helt alene midt om natten i Nairobi lufthavn. Heldigvis kom en soed mand og hjalp os med at veksle penge, og fik os smidt i en taxi, saa vi kom sikkert frem til Wildebeest Camp. Dog havde hotellet lukket, og vores vaerelse var foerst booket til onsdag, saa vi maatte vente i deres Gazebo - en slags udendoers overdaekket dagligstue. Vi fik morgenmad og endelig fik vi vores vaerelse. Resten af dagen brugte vi egentlig bare paa at sove ud og se os lidt omkring. Da vi havde vaeret i bad, som foregaar udendoers, kom der en skildpadde gaaende ligesaa stille og fredeligt forbi, mens vi stod og boerstede taender. Saa er man altsaa virkelig kommet til Afrika. Vi moedte en britisk familie, som normalt bor i Uganda, men var paa ferie i Kenya. Deres dreng paa 4 aar taler allerede 4 sprog. Engelsk med sin mor, africaansk med sin far, swahili i skolen og et lokalt stammesprog med boernene i deres landsby. Det var meget sjovt at hoere ham snakke. Udover det droemmer han om at blive en masaikriger ligesom sin gudfar. Saa han rendte rundt klaedt ud som masai med en kniv i baeltet. Vi kan se, der har vaeret andre danskere for nylig, for de har efterladt nogle spor. Der var et forholdsvis nyt Eurowoman paa boghylden, en dannebrogskaede paa nogle dukker i stuen og en intim saebe fra Matas paa badevaerelset.

Dagen efter var vi total klar til at opleve Nairobi. Vi startede ud med at sove over os (13 timers nattesoevn var aabenbart ikke nok), men vi naaede det. Vi begyndte med at tage til Sheldrick elefantboernehjem, hvor vi saa omkring 20 baby elefanter blive fodret og spille fodbold. De var rigtig soede. Derefter tog vi mod Langatta Giraf Center, hvor vi stod paa foerste sal og fodrede giraffer med haanden. De stak bare deres mega lange og blaa tunge ud og slikkede ens haand. Vi fik ogsaa et "french kiss" af dem, da vi puttede foderet mellem laeberne, saa tog de det der. Vi tog videre mod Kazuri bead Workshop. Det er fabrik, som blev startet op af et engelsk par i 1960'erne for at skaffe jobs til enlige moedre. Der arbejder omkring 100 kvinder med at lave perler. De laver perlerne, maler, braender og saelger dem. Vi fik en rundvisning der, mens kvinderne havde frokostpause. Det var lidt aergerligt, men manden der viste os rundt proevede ihaerdigt at efterligne deres arbejde + vi fik set hvordan kenyanske madpakker ser ud. Der er meget ris indeover, hvis nogle skulle vaere interesserede den information. Vi sluttede turen af med at tage til Karen Blixens farm ved foden af Ngong Hills. Vi fik en rundvisning, og vores guide var meget forundret over, hvor lidt vi vidste om Karen Blixen. Det var saadan lidt halvpinligt, saa det foerste vi goer, naar vi kommer hjem, er at laese 'Mit Afrika'. Om aftenen tog vi med Adam (australier) og Greg (irer) ud og spise. Vi sad rundt om en stor varm plade, hvor kokken tilberedte maden, mens vi kiggede. Det var rigtig laekkert. Samtidig blev vi belaert om dansk fodbold af Adam. Det er utroligt, at en mand, der er bosat paa den anden side af kloden ved mere end os. Vi sluttede dagen af med at sidde i Gazeboen med nogle af hotellets beboere. Sean, som arbejder her, og Brandon en aeldre mand fra Irland. Det er sjovt at hoere folk fortaelle om alle de steder, de har rejst hen og hvad de har oplevet. Vi har endnu ikke saa meget at fortaelle, saa vi suger bare til os. Der er ogsaa lige ankommet en engelsk og en sydafrikansk gut, som er kommet koerende hele vejen fra England. Maalet er VM i Sydafrika.

Fredag var vi med AnnCarol - en fransk kvinde - paa besoeg paa et boernehjem udenfor Nairobi. Chauffoeren paa Wildebeest kendte stedet og koerte os derud. Vi koerte ud forbi et supermarked foerst og koebte en masse ting, ris, kiks, groentsager, tandboerster, saebe, olie, mel osv, som vi tog med ud til dem. Det var utrolig imponerende at vaere der. Der bor 53 boern der hele tiden, men om dagen gaar 70 boern i skole der. De fleste er foraeldreloese pga. AIDS, mens nogle af dem er blevet forladt eller misbrugt. Der arbejder 4 voksne der. De overlever pga. Roede kors og lignende organisationer, og saa turister, som kommer ud og besoeger dem med gaver. Om aftenen koerte vi mod restauranten "Carnevore", som vi have hoert meget om. Aabenbart en af de ting, man skal proeve, naar man er i Nairobi. Konceptet er meget specielt. Tjenerne gaar rundt mellem bordene, med spyd med forskelligt koed. Midt paa bordet stod et hvidt flag. Saa var meningen saa, at de blev ved med at servere, indtil man gav op og smed det hvide flag. Vi fik alt fra gris og ko til lam og krokodille (som faktisk smager overraskende godt). Det var en sjov oplevelse, og ogsaa det foerste sted naermest vi saa hvide mennesker udenfor hotellet. Vi har allerede moedt mange fascinerende mennesker. AnnCarol fx. Hun er 32 aar og har indtil videre arbejdet som laege i Frankrig. Nu har hun sagt sit job op for at rejse jorden rundt. Afrika, Indien, Australien, New Zealand, Fiji og Sydamerika. I hvert land hun kommer til opsoeger hun en skole og faar boernene til at tegne en tegning af deres droem for at sammenligne dem til sidst. Kun ud fra personlig interesse. Kenyanske boern droemmer om at blive sygeplejerske, laerer eller chauffoer eller at faa deres egen computer. Modsat droemmer franske boern om at kunne flyve f.eks.

Idag har vi vaeret paa Masai Market inde i Centrum. Saa snart vi kom ind til markedet kom der to maend, som fulgte os rundt til hele markedet og legede personlig shopping guide. De var meget ihaerdige for at faa os til at koebe noget og svaere at slippe af med. Vi er ved at laere at forhandle om prisen. Camilla fik prisen paa en giraf ned fra 6800 til 2000. Kristine fik en giraf + et billede for 3100, som startede paa 9000. Og nu er det ogsaa allerede slut med at koebe souveniers. Det har vi gjort nok i. Vi gik derefter lidt rundt i Centrum. Der var ikke saa meget at se, men nu har vi da vaeret der. Sammen med Carol, Valentina (en colubiansk kvinde fra Wildebeest) og hendes veninde Sheila fra Nairobi tog vi en taxi til Kibera, som en Nairobis slumkvarter, det stoerste i Afrika. To tredjedele af Nairobis befolkning bor derude. Der bor omkring 20 mennesker paa Wildebeest, som deltager i en konference om Mikrolaan i Nairobi. Deres samarbejdspartner i Kenya er organisationen Jamibora, som organiserer mikrolaan i Kibera. De havde arrangeret en fodbold kamp mod et pigehold fra Kibera, saa det var vi ude og se. Det er ikke smart for tre hvide piger at gaa selv rundt i Kibera, saa vi fik arrangeret at en af de lokale gik med os rundt i slummen og fortalte og forklarede. Turen startede med at vi gik direkte igennem lossepladsen. Vi besoegte et af de mini firmaer, som er startet takket vaere mikrolaan. Der var tre maend inde i en blikhytte (ligesom alle de andre). De havde laant penge til at koebe nogle maskiner, og nu finder de knogler fra kooer, og laver dem om og sliber til smykker. Det var rigtig godt at se, hvordan det egentlig virker i virkeligheden. Staten er begyndt at bygge lejlighedskomplekser, som de kan putte folk fra slummen ind i, men det fungerer ikke. Der bor 3 mio mennesker i slummen, og indtil videre er der bygget 600 lejligheder. Det var et meget spaendende besoeg, og man bliver meget taknemlig for sit eget liv.

Vi har indtil videre kun vaeret 5 dage i Kenya, men vi har oplevet saa meget, at det allerede foeles som meget mere. Vi har nok ogsaa skrevet lidt for meget, men der er saa mange ting, vi gerne vil huske. Imorgen starter vores seks dages safari, det glaeder vi os rigtig meget til.