Kære alle trofaste læsere.

Så blev det endelig tid til en lille blog fra de to rejsende. Vi er netop hjemvendt fra en tur op i bjergene, nærmere bestemt Sapa. (jeg har sat en prik på kortet, og aner ikke om det er det rigtige sted, men det ville bloggen altså ha at jeg gjorde)

1. dag startede med at vi tog til Hanoi togstation. Et kæmpe stort mylder af mennesker og scootere og tasker og jeg ved ikke hvad. Vi skulle med nattoget til Lao Cai. Toget afgik fra stationen omkring kl 21.00 og med ankomst kl 05.30. Det var egentlig en fin vogn vi skulle sove i, men uheldigvis så skulle vi sove sammen med to vietnamesiske mænd, som ikke synes det var en god ide at Tenna og jeg lå og hyggesludrede.

2. dag -Det blev for midt vedkommende en meget lang nat, jeg kunne slet ikke sove, og kastede mig bare rundt, så var mega træt da vi nåede Lao Cai, og skulle hentes i bus og køre en time op i bjergene.
Jep ingen søvn, ingen morgenmad det er ikke en god kombination mod min voksende køresyge. Vi kørte op ad små snoede veje, og jeg er temmelig sikker på hvis min mor havde været med, havde hun siddet med et klæde over hovedet hele vejen af skræk hehe..
Da vi nåede frem tjekkede vi hurtigt og smærtefrit ind på et fint hotel, og fik afvide at vores guide først ville hente os kl 14.00. Så vi tog os lige en lille lur, for at være friske til vores vandre tur ned i den lille landsby som huser den lille gruppe af mennesker der kalder sig black Hmong.
Da vi ankom til Sapa stod løb de ved siden af bussen, som om vi var popstjerner, og da vi valgte at gå ud på egen hånd i byen, inden vi skulle på vandretur, fulgte de os rundt i byen i ca. 1.5 time. Men de er nu meget søde, og vi fik nogle fine billeder sammen med dem.

Turen ned i dalen var 3. km ned af trapper og 3 km op ad til dels trapper og stejl vej. Det var en smule hårdt, men jeg må have lidt træning i benene fra den gang far og jeg gik i Samaria kløften på Kreta, det her var hvertfald peace of cake i forhold til den tur :)
Vi kom forbi de små huse som de bor i, og var inde i et af dem. De bor kun 500 mennesker i den lille by, og de et meget fattige. I Sapa kan man kun dyrke ris en gang om året pga. klimaet, mens andre dele af Vietnam er der mulighed for op til 3 produktioner på et år.
Guiden fortalt livlig om hvordan de først "skræller" græsset af, derefter lader de deres store køer med horn (ved ikk helt hvad de hedder, hehe) gå rundt og æde alt græsset. Så er det regtid, og derefter sættes de grønne ris. Risen høstes når den er blevet gul. En rigtig flot proces, som var udstillet på nogle billeder.
Vi kom også forbi et enklet vandfald, men alting er lidt mindre frodigt når det ikke er sommertid og regntid, også dette vandfald som er kraftigere om sommeren.

3. dag i Sapa stod på 15 km trekking ned ad et bjerg. Det var fedt at komme ud og udfordre sig selv lidt fysisk. Og jeg sendte mange varme og dejlige tanker hjem til mine skønne svigerforældre som havde givet mig et par fantastiske sko i julegave. TAK herfra skal der lyde. Ikke en eneste øm tå, og ingen vabler selvom det var første gang jeg skulle have dem på :) PÅ hele turen, som vi jo synes var en smule hårdt, fulgt 3 gamle damer os. De tog turen i slippers og gummistøvler, så det er jo faktisk bare noget pjat med os, hehe.
Da trekket var færdig ankom vi til vores værtsfamilie, hvor vi skulle sove og spise aftensmad. Vi fik et a´rigtig traditionelt vietnamesisk måltid med alt hvad det indebærer, det var så fedt at smage alle de nye ting. Mmh gode forårsrulle, Daloon go home..

4. dag var det op igen, selvom benene i dag begyndte at gøre en smule vrøvl. Det havde regnet om natten, og vores guide advarede os mod en mudret tur. Og jeg skal da sørme lige love for det var mudret. Han havde givet udtryk for at det måske kunne være lidt glat, men det var Jelling festival anno 2005 med mudder op over begge ører. Jeg var en smule muggen til at begynde med, for hvad nu med mine nye sko, skulle de nu mudres helt til, men da jeg så kom igennem landsbyen hvor folkene knap nok havde råd til mad, så satte det ligesom mit problem lidt i perspektiv, og skoene kunne jo selvfølgelig bare vaskes igen. Op med humøret og det gik videre. Desværre havde Tenna en smule problemer med sin astma i de høje luftlag, og efter et styrt i muddert, var det ligesom game over. Vi afkortede turen en smule, og tog lidt tidligere tilbage til hotellet, men det var okey.
Turen sluttede med en bustur tilbage af den snoede vej, ned mod Lao Cai, og en lang togtur hjem, denne gang i den nok ældste og mest slidte vogn i hele vogntåget.
Jeg frygtede enkelte gange at vognen ville afspore, men mindede mig selv om at det jo heldigvis var en af de mindterste, hehe..

Det var alt i alt en meget kold tur op i bjergene, så jeg måtte desværre gi den gamle ret, og bukke mig. Jeg skulle ha taget cowboy bukser med alligevel. Hm, men man bliver vel klogere. Jeg købrte dog trekking bukser og softshell fra North face for 160 kr, så jeg synes selv jeg har gjort et kup, hehe..
En rigtig fed tur til Sapa, og lige en dags tid i Hanoi til at samle kræfter og skrive blog, inden turen i morgen går til Ha Long Bay, i 3 dage. Jeg håber på endnu en god oplevelse.
Jeg savner jer meget hjemme, og fik idag en lille sludder med Kristian på skype, rigtig skønt. Dejligt med god opbakning hjemmefra når hjemveen banker på. smil.

Det var alt for denne gang, jeg håber i er blevet lidt misundelige. Beklager manglen af billeder, men min toldmodighed rækker ikke til at uploade dem li i aften, smil.