Profile
Blog
Photos
Videos
3.dag i Bangkok, så måtte vi jo hellere være lidt kulturelle. Dagen startede med en 20 min. Sejltur til Grand Palace tempel. Sejlturen kostede 15 bath som er omkring 3 kr, så det kunne vi lige overskue. Vi sejlede forbi slum kvartere, hvor folk boede i næsten faldefærdige "huse" ud til den beskidte sø. Bangkok er en stor kombination af rig og fattig, hvor du det ene øjeblik er et lækkert luksuriøst sted og det næste ser du folk der sover i hængekøjer i ikke færdig byggede bygninger. Det er lidt skræmmende at se så mange folk der tigger på gaden og må leve af at køre i tuk tuks hele dagen. Når men tilbage til Grand Palace, som er et kæmpe tempel og thaiernes mest hellige sted. Vi måtte låne tog sjal og binde rundt om vores ben, så vi lignede to vaskekoner :-). Der sad munke og læste højt og folk der bedte. Det var flot og spændende at se. Inden Grand Palace var vi på vores første og sandsynligvis eneste tuk tuk rundtur med vores tuk tuk mand Jack, som er 31 år, har en søn og derfor ikke har mulighed for at studere. Han kørte os hen til "the standing Buddha" og videre rundt i nogen lokale forretninger, da han ville få rabatkuponer for at vise os dem. Den tjeneste ville vi gerne lige gøre ham, gode mennesker som vi er ;-). Turen varede ca en time og kostede os 2 kr hver. Det er til gengæld også vanvittigt og ret farligt at køre i tuk tuk, men vi overlevede da :-). Vi havde heldigvis fået at vide, af en dansk guide på hostlet hvad en taxa kostede hjem, ellers var vi virkelig blevet snydt! Det skal man være meget opmærksom på her i Bangkok.
Om aftenen tog vi til Kao San, en gade fuld af mennesker der sælger alverdens lort, for at sige det på en pæn måde! Det var lige fra sexshows til kakkelak-snacks og grimme print t-shirts. Men derudover var der en masse hyggelige bare, hvor vi sad på en bar med nogen lokale unge, som var vildt søde og åbne. Men vi manglede et sted at danse og jublede da vi fandt "the club" som var et helt almindeligt diskotek. Vi dansede hele natten og mødte nogen andre danskere, hvilket var helt vildt fedt- endelig nogen normale mennesker som os selv :D.
- comments