Profile
Blog
Photos
Videos
Annie og jeg skulle meget tidligt op. Det var nemlig i dag, at vi skulle op på skolen for at finde ud af om vi kunne få makroøkonomi. Vi havde begge krydset fingre, da dette bare var vores store ønske. Vi var henholdsvis nr 90 og 91 på ventelisten, så vi var lidt i tvivl om vores chancer. Da vi kom var hun i fuld gang med at råbe numre op. Hun var kommet til nr 35, så vi var ret overrasket over hvor hurtigt det gik. Men det var kun dejligt at det gik så hurtigt, for vi skulle gerne nå i ZOO i dag. Da der var gået en time fra de startede, var vi nået igennem og vi fik begge faget. Hvilket bare var en kæmpe lettelse. Vi gik ned og afleverede papirerne til Megan, så der var styr på det hele. Imellem tiden var Kristian, Katrine og Peter kørt afsted for at hente os. De kom lige da vi var færdige, så det var helt perfekt. Vi kørte en tur rundt på campus, for at de lige kunne se hvor stort området egentlig var. Jeg tror de var lidt overrasket over hvor stort arealet egentlig var og de havde måske også lidt svært ved at forstå det.
Vi kørte fra campus og afsted mod San Diego ZOO.. Da vi kommer frem ser vi så et skilt hvor der står, at børn er gratis i oktober måned.. Hmm æv. Vi kunne bare se en masse grupper med børn på udflugt og tænkte, at det bliver sku træls hvis der bare er helt proppet, men det var heldigvis ikke så slemt.
Vi havde alle en utrolig hyggelig tur i ZOO, hvor vi var rundt og se alle dyrerne. Området var kæmpe stort, så vi brugte nærmest hele dagen der. Kristian og jeg var igen de helt store turister og der var ikke noget vi ikke fik fanget med vores kameraer.. Vi kom dog til et tidspunkt på dagen, hvor vi alle bare var kørt helt trætte. Vi var alle helt smadret, men havde dog lige brug for en is..Vi sluttede dagen i ZOO af med en is og gik så mod bilen og kørte hjem..
Aftenen gik med at Annie og jeg fik lavet spansk aflevering. Katrine gik vidst lidt tidligt i seng og drengene så i film inde i stuen.
- comments