Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til at holde thanksgiving. Kalkunen var endelig blevet tøet op, så nu kunne det blive tid til den store middag. Dagen brugte vi i Carlsbad, hvor vi tog på shopping. Vejret var sindsygt godt - omkring 27 grader, så det var bestemt ikke dumt. Dejligt endeligt med lidt godt vejr igen. Vi var alle ret trætte efter gårsdagen og nogle af os var også lidt hårdt ramt, men ikke så meget at en shoppingtur ikke kunne lave om på dette.
Vi shoppede det meste af dagen væk, men måtte selvfølgelig hjem i god tid, for at gøre kalkunen klar. Da vi kom hjem, fik vi forberedt alle de ting der skulle forberedes i forhold til den store middag. Kalkunen blev gjort klar og Annie, Jacob og jeg gik på hvert vores værelse. Vi trængte virkelig til en middagslur. Det gjorde Peter nu også, men han startede med at holde vagt ved kalkunen.
Min vækkeur ringede desværre igen, jeg følte mig godt nok træt. Jeg gik op for at se hvordan det så stod til i køkkenet. Peter lå lidt på sofaen og hvilede sig, men ham fik jeg smidt ned i min seng. Nu var den og værelset jo varmet op, så kunne jeg tage over i køkkenet.
Vi fik lavet en rigtig lækker middag med kartofler, brun sov og en rigtig lækkert kalkun. Efter en hyggeligt middag, tog vi os alle et spil partners. I dag var det Annie og jeg imod drengene - og det gik nu rigtig godt, hvis vi skal sige det ;b Vi vandt nemlig hele to spil.
Efter de to spil, gik vi i seng. Vi var alle sammen ret udmattede.
- comments