I går lå Katrine og jeg, som vi altid gør det om eftermiddagen, under fanen og prøvede at blive kølet lidt ned. Pludselig kom der er lysglimt efterfulgt af et ordentligt brag og så kom regnen, det stod ned i store stråler, med et var fanen blevet unødvendig da det blæste op med kølig luft. Katrine og jeg gik ud for at opleve det uvejr der var over os. Efter 3 uger med brændende sol og 35 grader var det helt rart at det regnede. Da regnvejret hold op var luften helt anderledes kølig og klar og vi kunne rigtig nyde hvor flot det sted vi bor er, med grønne bjergsider og palmer som udsigt.

I dag da vi kom hjem fra klinik havde vi fået et husdyr af de knap så søde, det var et af de hurtige firben, som er svære at fange, som sad oppe på væggen lige under loftet, da Signe vores storvildtsjæger er taget hjem, var Katrine og jeg lidt i vildrede med hvad vi skulle gøre, ingen af os havde rigtig lyst til at forsøge at fange dyret og vi havde heller ikke lyst til at blive i stuen når firbenet sad der. Efter lidt diskussion besluttede Katrine sig for at hente hjælp fra drengene, som bor ved siden af, til alt held var der mere end en der var villig til at hjælpe. Mens Katrine og jeg stod på en stol fik de jagtet krybet ud af døren. Vi takkede dem mange gange men var stadig lidt oppe og køre efter jagten på dyret. Dette kunne drengene godt mærke så vi fik et mobil nr. til "Poul jæger" som lovede at hvis der kom flere dyr kunne vi bare ringe, så skulle han nok komme og hjælpe. Endnu en dag er Katrine og jeg blevet samtaleemne på det lille hospital, denne gang ikke kun pga. vores hud farve men pga. vores knapt så seje omgang med dyr.

Vi vågner altid tidligt hernede for kl. 4 begynder hanen at gale og det vækker påfuglen som også skriger, de to til sammen vækker så den mand som hver morgen fejer jordvejen ned til skolen og vores baggård, så vi får rigtig noget ud af dagen når man sådan bliver vækket tidligt.