Efter nogle dejlige dage ved havet og i poolen gik vi mandag aften i gang med at pakke til vi skulle videre til Accra, vores plan var at vi skulle tage den overfyldte bus (trotro) til Accra og med taxi videre til hotellet. Men efter et par drinks faldt vi i snak med 2 tyskere, som var i Ghana for at købe træ til at lave møbler af, de skulle også til Accra næste dag og havde derfor lejet en bil med en driver. Da de hørte at vi havde tænkt os at tage trotro, så tilbød de straks at vi kunne køre med dem ind til Accra, Katrine og jeg sagde selvfølgelig ja til at køre med.

Turen ind til Accra var ren luksus, kun 5 mennesker i én bil som også var udstyret med AC, hvilket jo er dejligt i 35 graders varme. AC var så godt nok noget nær det eneste som virkede i bilen, speedometret virkede for eksempel ikke, men hvad skal man også bruge det til når der ikke er nogle fartgrænser. Efter godt 3 timer kom vi ind til Accra, desværre kom vi lige til myldretrafik og holdt derfor i kø i ca. 2 timer for at komme hen til det hotel som driveren troede at vi skulle bo på, desværre havde han lige glemt 2 af ordene i navnet på hotellet og kørte os derfor hen til det forkerte hotel. Så vi måtte ud på vejen igen, efter lidt tid besluttede vi os for at vi kunne blive sat af på et af de større hoteller som kunne hjælpe os hen til hotellet, de 2 tyskere skulle nemlig nå et fly og de var begyndt at blive lidt urolige for om de kunne nå det.

Ved det store hotel fik vi en ny driver som vidste hvor vores hotel lå, han sagde at det lå langt uden for Accra, og det skal jeg lige love for, efter endnu en time ankom vi til den lille jordvej som førte ned til hotellet. Vi sagde tak til vores driver og gik ind for at tjekke ind.

Næste morgen stod Katrine og jeg op til den smukkeste udsigt ud over havet hvor der sejlede store skibe, så gik vi ned for spise morgenmad, og synet der kom os i møde på den anden side var noget anderledes, der var nemlig små blikskure og en mark fyldt med affald, som nogle var i gang med at rode rundt i for at finde noget at spise. Jeg tror aldrig rigtig at jeg vender mig til den store forskel mellem rig og fattig hernede og hvordan de to vidt forskellige verdener ligger lige ved siden af hinanden.