Hej igen.Fra Arungabad tog vi til Ajanta for at se nogle gamle buddhistiske grotter i en klippevaeg. Super flotte og fungerede som tilflugtssted naar vi skulle undgaa indere med kameraer. Man fik lidt fornammelsen af at det var turister og ikke grotterne de var kommet for at se paa. Efter nogle timer havde vi endnu en gang faaet nok af indere og Indien, saa nu gik det ellers bare mod Nepal. Vi tog den direkte til Bhopal og derfra til Gorakphur og saa til Sunali ved den nepalesiske graense. Igen var der ingen sovepladser, saa vi blev smidt paa monkey-class, bogstaveligt talt. Folk i Indien er saa klamme at de burde sendes med grisetransport i stedet, selvom det ville vaere synd for grisene. De billeder vi tog giver slet ikke et autentisk indtryk af virkeligheden, det var meget vaerre! Kig paa billedet og saa tilfoej 100 spyttende, harkende, pruttende, stirrende, affaldssmidende, stinkende, boernemishandlende, turisttorturerende indere fra helvede. Alt sammen i een kupe`.Efter 34 timer paa gulvet af disse toge, kun afloest af mere pinsel i form af en hindu version af James Bond, ankom vi endelig til Nepal.Vi elsker Nepal!!! Mentaliteten er en helt anden og vi foelte os saa velkomne at den foerste aften da skulle fejres med nogle oel paa taget af vores coinoffer hotel (10kr).Naeste dag startede lidt sloevt, men vi fik da smidt os selv paa en bus til Pokhara, som ankom kl lort om natten. Men som altid klarede vi den og fik fundet os et fint hotel. Efter et par dage i byen, foelte vi os klar til den store udfordring; Trekking Annapurna. Et stort bjerg i Himalaya, med Base Camp 4130m oppe.Turen skulle egentligt tage 8-10 dage, men seje som vi er klarede vi den paa kun 7 (naesten 6 da den foerste og sidste dag var halve), med en god del selvynk og en masse vabler. Aldrig har vi kravlet op og ned og op og ned af saa mange trapper og man skulle hen over 3 smaa bjerge foer vi kom til det store. Og de har vist aldrig hoert om at gaa udenom. Vejret var ogsaa ret omskifteligt, braendende varmt om dagen naar vi skulle gaa med vores store rygsaekke (vi var naesten de eneste som selv bar vores tasker, alle andre havde hyret en porter), og frysende koldt fra kl 5 af naar solen gik ned. Heldigvis behoevede vi slet ikke gaa i bad da fletninger og dreads alligevel ikke viser hvor fedtet haaret er, saa den kolde fornoejelse slap vi da for JToppen var det hele vaerd og vi kom helt op til der hvor sneen er. Vi stod op kl 5 om morgenen for at naa fra MBC, hvor vi sov, til Annapurna Base Camp paa toppen og se solopgangen. Det er svaert at beskrive, men i kan jo selv se paa de mange billeder Kir fik taget da hun gik amok med kameraet.Da vi kom tilbage til Pokhara var det tid til et velfortjent bad, en kaempe pizza og en smule pubcrawl selvom det er lidt svaert naar alle stederne lukker kl 23!Efter en dags pause, var det saa med bus videre til Kathmandu, hvor vi er nu.Den foerste aften fik vi tjekket alle barerne ud, den naeste aften var det de snuskede pubs med nogle lokale fyre som vi moedte, som insisterede paa at der altsaa ikke var mere end et par procenter i den vin vi fik. Hmm. Aftenen endte med at bordene i restauranten blev ryddet til side for at give plads til et alternativt dansegulv, som blev benyttet af os, fyrene og ejerne af restauranten.Efter at have faaet afloeb for vores indestaengte partytrang, var det saa tid til at vaere kulturelle. Igaar besoegte vi Monkey Temple, der som navnet afsloerer er overrendt af aber. Paa toppen, hvor det store buddhistiske tempel var, kunne vi se ud over Kathmandu Valley. Resten af dagen brugte vi paa at finde ud af hvad der var specielt ved "Freak Street", som er en gade i byen. Svaret er; intet andet end underlige boheme/blomsterboerns turister, der paastaar at de kommer fra verden. Freaks. Det var godt vi havde vores nissehuer med saa vi kunne saette os paa et gadehjoerne og sy dem faerdige. Vi sad der indtil en af boheme typerne fandt strikketoejet frem og joinede os, sa var det vist tid til at komme videre.I dag var vi henne og se Royal Palace og har brugt resten af dagen paa at laegge billeder op til jer, og skrive den her blog. Vi snakkes igen i Thailand. Indtil da, Glaedelig Jul!