Saa er vi her igen.

Foerst vil vi lige starte med at sige at det altsaa ikke helt er vores skyld at der er gaaet saa lang tid med billeder, da vi har misted vores memorycard hen af vejen. Billederne er sikre og skal nok komme op paa et tidspunkt, vi ved bare ikke lige hvornaar. Men nu kommer saa den laenge ventede blog fra OZ, NZ og Mexico.

Efter at have sagt farvel til Sus's foraeldre i Tuncurry gik turen mod Byron Bay. Paa vejen tog vi et stop i Murwillumbar for at besoege Sheryl, Hamish og deres to boern (noget af Sus's familie) i et par dage hvor vi var ude og bade ved et vandfald og hoppe ned i vandet fra en 7m klippe, ganske ufarligt alt sammen.

Vi blev i Byron et par dage men det var ikke den store festby som den var blevet opreklameret som. Der var ca tre clubs som ikke var alt for gode, saa det var godt vi havde nogle dejlige roomies paa vores hostel som vi kunne faa tiden til at gaa sammen med. Og saa var der jo ogsaa altid stranden lige om hjoernet.

Da vi havde faaet nok af Byron Bay var det Sus's storebror to the rescue. Mark og hans ven Dane kom og hentede os og koerte os til deres lejlighed i Surfers Paradise hvor vi tilbragte de naeste ti dage sammen med dem, Briony og Nick som ogsaa bor der. Det var Ozzy style da vi den foerste dag startede med at hoppe i poolen og lave BBQ (Det var ikke nemt at faa de andre til at forstaa at der ogsaa skulle groentsager paa). Aftenen blev brugt paa en fest hos en af drengenes Cocktails&Dreams venner (den club hvor de arbejder) hvorefter vi tog hen paa selve clubben hvor vi blev forkaelet med nogle drinks. De naeste ti dage gik med pubcrawl, strand, C&D og lidt fest. Af en eller anden grund blev det ikke til surfing som vi havde haabet paa. Maaske havde det lidt at goere med at baade Mark, Dane og Briony arbejdede nat, og saa kommer man jo automatisk ind i den doegnrytme. Absolut ikke noget vi kunne goere for.

Lige pludselig var det den 1/3 og saa skulle vi sige farvel og finde til Brisbane for at tage flyet til New Zealand. Saa tusind tak til Mark og de andre for at have ladet os bo hos dem og taget sig saa godt af os. Anytime, right Mark? *)

Vi ankom til New Zealand og blev moedt i lufthavnen af Kir's foraeldre og soester. Efter lidt tid i Auckland tog vi til Bay of Islands i vores autocamper, hvor vi var paa delfincruize og blev sproejtet i hovedet af en delfin. Desvaerre blev det ikke til at svoemme med dem. Paa vej til vores campingplads paa 90 mile beach stod vi af camperen for at gaa det sidste lille stykke (20km) langs stranden. Vi fik samlet en masse skrald der blev bundet paa snor og slaebt efter os mens vi gik. Da vi gik ud for at undersoege noget mystisk i vandkanten saa vi at det var en lille babyfugl der var drivvaad. Den kunne ikke flyve saa vi proevede med lidt foerstehjaelp bestaaende af en varm troeje, vand og aeble som den uheldigvis var ved at kvaeles i. Plan b var at tage den med hjem, men paa vejen fik den varmen og styrken igen og kunne flyve vaek. Dagens gode gerninger. Et herligt hippiepar samlede os op og koerte os resten af vejen til vores hippie campingplads med hippie formuldningstoilet med udluftning.

Paa vej mod Hot Water Beach var vi saa heldige at komme forbi nogle 2000 aar gamle Kauri traeer hvoraf den ene var faderen til alt liv. Efter at vaere faret lettere vild tilbragte vi natten paa en rasteplads inden vi fortsatte turen til stranden. Desvaerre ankom vi efter tidevandet saa vi fik ikke gravet os et hul at bade i. Heldigvis var det godt vejr, saa vi besluttede os for at ligge oven paa sandet i stedet. aftenen tilbragte vi i Whangarei (for the young and horny ifoelge Lonely Planet) hvor vi unge (os og Jose) tog til surfparty som sluttede 10 min efter vi ankom. I stedet blev vi inviteret til afterparty hos nogle Kiwis som varede til ud paa natten med guitarspil paa verandaen, stiv Haka dans, fyr i bunnykostume, og daarligt blandede drinks.

I Tauranga besteg vi en lille vulkan og fejrede Lisbeth's foedselsdag med loeb sammen med Hash House Harriers i omraadet. Dagen efter var det skydiving for os alle fem fra 10000fods hoejde. Mega sejt, og heldigvis ikke helt saa skraemmende som bungy.

Vi besoegte en Maori landsby i Rotorua som ogsaa var et thermal hotspot med geisere og mudpools, og vi fik endeligt set nogle kiwier (fuglene altsaa). Vi fik ogsaa et indblik i den aedru version af Hakaen da vi saa et Maori show med sang og dans. Om aftenen fik vi endeligt set den dvd med Morten og Peter som Kir's familie havde medbragt den lange vej fra Danmark. Justitsmord!! Mens vi var i Rotorua fik vi ogsaa White Water Raftet igen, desvaerre ikke med helt saa store rapids denne gang, men stadig sjovt.

Efter en lile koeretur var vi klar til at bestige en vulkan (fra Mordor i Ringenes Herre) i Tongario national park. De andre stoppede lidt under halvvejen, saa det var op til os to at kaempe os mod toppen. Desvaerre var tiden og skyerne ikke helt med os, plus at vi nok tog den lidt forkerte vej, saa vi manglede et par hundrede meter til toppen da vi maatte vende om. Vi fik varmen igen i en hot water pool der hvor vi overnattede.

Dagen efter gik Kir, Lisbeth og Michael til Huka Falls, mens Sus og Jose blev tilbage i camperen. Sus var vaeltet paa bjerget, saa roeven havde det ikke helt til en lang gaatur. For at jaevne det ud tog Kir med Jose og Lisbeth paa hestetrek og endte ogsaa med en paent oem bagdel.

Saa gik turen mod Auckland igen hvor vi ankom lige til st. Patricks dag. Den blev fejret paa behoerlig vis paa en irsk pub med lidt for mange stive irere og U2. De sidste dage gik med afslapning i baghaven af vores B&B og shopping paa et alternativt marked. Tak for en god ferie til Jose, Lisbeth og Michael, det var dejigt at se jer igen.

Flyveturen til LAX tog 12 timer, og da tiden samtidigs bev skruet 20 timer tilbage ankom vi samme dag vi var taget afsted, bare 8 timer tidligere. Det var en ikke ret spaendende transit i LA, som vi brugte paa en kort tur til Santa Monica, men vores kroppe kan ikke taale under 20 grader saa vi hamstrede mad til resten af tiden, og tog saa tilbage til en lige saa kold lufthavn hvor vi maatte skiftes til at vaere vaagne hele natten for at holde oeje med vores tasker.

Endelig ankom vi til Mexico! Takket vaere en Lonely Planet som vi smugkiggede i lufthavnen vidste vi at vi skulle til Centro Historico, som vi tog med deres herlige metrosystem ud til. Vi sparede 15$ paa at finde et hotel uden loebende vand,m afskallede vaegge, madrasser uden fjedre, toilet uden skyl og bruser uden vand. Ellers et skoent hotel med flinke mennesker.. tror vi da. Vi kunne ikke forstaa hvad de sagde, da ingen i Mexico kan engelsk og vores spansk begraenser sig til Hola, cervesa (oel), vegetariana og no entiendo (fatter ikke hvad du siger). Efter en lang jagt fik vi ewndeligt fat paa vores Mexico LP som desvaerre ikke var til meget hjaelp med hverken mad eller bosteder. Vi forsoegte at vaere kulturelle, men da det hele var kirker tog vi paa marked i stedet hvor de havde en utrolig maengde flotte piercinger (ogsaa til Sus's nye fra NZ). Om aftenen tog vi paa Reggae barfor at varme op til Jamaica, og vi endte backstage sammen med alle dj'erne med flotte dreads. En god aften med dans og oel paa 1,2l.

Dagen efter tog vi ud og saa Azteker pyramider og lavede solhilsen paa den 70m hoeje solpyramide, som er den tredje stoerste i hele verden. Den eneste nedtur var der der ikke fandtes mad i hele omraadet saa vi maatte overleve paa et aeble og nogle kanelkiks indtil vi kom tilbage til byen. Vi forstod pludselig meningen med navnet Avenue of te Dead som vejen mellem pyramiderne hed.

Efter en 7 timer lang bustur, utrolig behagelig i forhold til vores vante standarter, ankom vi til Veracruz hvor vi sidder nu. Tiden er gaaet med strand og nye sunde vaner som tandboerstning to gange om dagen, maveboejninger, loebeture, allbran og sol. Lidt d-vitaminer skal man jo ogsaa have.

Nu tager vi paa artisaner market, og i naeste blog kan i hoere om vores jungletur som vi skal paa imorgen.

Vi undskylder at der er gaaet saa lang tid... igen. Men til forskel fra de andre mange gange lover vi nu ikke at det ikke sker igen. Men vi skal nok proeve

Kram og adios Kir og Sus