Nu er de foerste 2 uger i Nepal allerede ved at vaere gaaet, og tiden flyver virkelig fra os ! Foerstehaandsindtrykket da vi ankom, var at landet mindede ret meget om Indien . Efter nogen tid har vi dog fundet ud af, at det er langt fra tilfaeldet . Nepaleserne er det mest venlige folk med en ret primitiv men skoen humor ! Desuden virker landet mere moderne, fok gaar i hoejere grad i vestligt toej og hoere vestligt musik. selvom landet er utroligt fattigt ( vores guide fortalke os, at den stoerste indkomst i Nepal kom fra "tiggere" - dvs penge fra hjaelpeorganisationer (: .

Den foerste dag tog vi med sommerfugle i maven ud til omraadet Boudha i Kathmandu. Et tibetansk omraade, hvor vi efter Pia's opfordring ville besoege et buddhistisk monastry . Da vi endelig fandt frem, moedte vi en af munkene, som Pia kendte, og han var simpelthen det mest venlige menneske, som uden videre boed os fremmede paa te og an hyggelig snak . Han foreslog os at komme tilbage 5 dage senere, da munken Choiki-Nyima der ville afholde Teachings . Vi tilbragte et par dage i Kathmandu og fik set omraadet omkring durbar Square og Thamel. Hyggelige omraadet med gode restauranter og gode barer ! Loerdag vente vi tilbage til Boudha og var til Teachings . En fantastisk oplevelse, at hoere denne mand fortaelle om livet- naermest en buddhistisk gudstjeneste . han var virkeliginspirerende og havde det skoenneste smil og latter ! Herefter hilste vi hurtigt paa ham, og moedtes igen til lidt cola og snak med munken fra sidste besoeg og en af hans elever, en ung amerikansk fyr . Loerdag aften tog vi tilbage til vores hotel i Kathmandu, hvor vi rigtig er blevet venner med receptionisten ! Den dejligste gamle mand, med den soedeste humor . Aftenen stod paa pubcrawl i Thamel, hvor vi fik Carlsberg og Tuborg ( som er utrolig populaere i Nepal !), og hoerte live musik - med vestlige sange ! Bandet dedikerede endda "you're beautiful" til "the blond girl right there" ( Kimi). Vi moedte nogle flinke engelske piger, som uheldigvis skulle rejse naeste morgen.

Vi bookede en tur til et hotel, The Last Resort, naer den tibetanske greanse, hvor planen var overnatning efterfulgt af rafting ned af Bhote Kosi floden . Vi fandt ud af, at her var verdens 2. hoejeste bungy jump (160 meter ), og efter at have set et par spring, fik vi den vanvittige ide, at det skulle vi da ogsaa proeve ! Springet foregik ud fra en spinkel bro over Bhote Kosi floden . Vi kom op paa broen og saa ned - noget af det mest skraemmende man kan forestille sig, vi havde aldrig troet vi skulle goere det ! Kigger man foerst ned, gaar det galt, saa det er med at kigge ud i horisonten og ellers lade hjernen ligge og saa bare 1-2-3-BUNGY ! Det er den vildeste oplevelse vi nogensinde har haft, 160 meter frit fald, hvorefter du bliver grebet af en elastik, flyver lidt op, og derefter bare falder og falder igen . Bagefter var vi helt oppe at koere over adrenalin-rusen og noed god mad, som fornuftigt nok foerst blev serveret efter springet. Om aftenen hyggede vi paa resortet med en masse flinke mennesker inden vi gik til ro i smaa hyggelige telte.

Naeste dag stod den paa riverrafting ! Det var virkelig en fed oplevelse at suse ned ad floden - men igen adrenalinen pumper rundt, da floden er fyldt med klipper og en haeftig stroem . Paa et tidspunkt blev baaden fanget af stroemmen, og tiltede naesten rundt, saa hele hoejre side af baaden faldt i vandet ( dvs Kimi ) , det var virkelig sindsygt at ryge i, man blev trukket rundt og ned i stroemmen, og kunne intet goere for at kaempe imod, selvom man baade har hjelm og redningsvest paa. Dittes side floej rundt i baaden, hvilket resulterede i et kaempe blaat maerke paa laaret ! EFter 3-4 timers rafting gik turen tilbage til Kathmandu, hvor vi fik fornoejelsen af at sidde paa taget af bussen ligesom de lokale nepalesere ! Skoent at blive blaest igennem og nyde udsigten til bjergtoppene. Aftenen stod paa bar-tur med raftinggruppen, inden vi tidligt naeste morgen tog til Pokhara for at trekke .

Pokhara er en hyggelig by vi hurtigt blev forelskede i - masser af gode restauranter og butikker i skoenne naturlige omgivelser med soe og udsigt til Himalaya . Vi maatte dog forlade byen tidligt naeste morgen for at trekke Poon Hill trekket i 5 dage . Taxaturen derhen var lidt af en oplevelse - en fin Toyota Corolla fra 1973, som skulle skubbes i gang et par gange, hvorefter vi punkterede paa bjergsiden ! Herefter stod den paa 5 dages ufattelig haard trekking, hvor man i 4-7 timer om dagen bare gaar og gaar op ad stejle bjergstier og trappetrin og nyder udsigten til Himalaya. Vi gik med en guide og en baerer, som vi havde det rigtig hyggeligt med ! Vi spillede masser af kort om aftenen, og fik lektioner i nepalesisk, som vi efterhaanden er blevet ret gode til :) Vi proevede at tage guidens elendige humor og evige floejten og syngen med et smil, men de sidste par dage blev de gennemtraengende melodier ret anstrengene at hoere paa ! Vi fik set en masser smaa landsbyer, hvor den eneste transportmulighed er til fods, og det er virkelig imponerende at se hvordan de spinkle nepalesere kan baere de tungeste ting med hovedet - Koeleskabe, vinduer, oelflasker og andre fornoedenheder ! Selv boern laerer at baere de tunge ting med hovedet paa de stejle trin. Det var virkelig skoent at vaagne op til den fantastiske udsigt ud over bjergtoppene, toer ikke taenke paa hvad folk i DK ville betale for at faa saadan en udsigt fra deres hjem .. paa tredje dagen skulle vi bestige Poon Hill kl 6 om morgenen . Vi kravlede op i 3100 meters hoejde og var ved at doe af udmattelse over den tynde luft, men udsigten fra bjerget var det hele vaerd ! Den smukkeste panoramaudsigt over 5-6 snebeklaedte bjergtoppe, det var virkelig en oplevelse.

Nu er vi saa tilbage i Pokhara, og har de oemmeste ben nogensinde ! Trekking er virkelig haardt, og vi noed at faa et ordentligt maaltid i gaar aftes uden spinat ! Der er spinat i alt mad i bjergene, og ligemeget hvad du bestiller saa smager det af det samme .. Vi har nu 3 dage i Pokhara, hvorefter turen gaar videre til Chitwan National Park .