Profile
Blog
Photos
Videos
Vi overlevede sgu dødens dal!
Morgenen gik med bad (herligt!) og med at få sygesengen i gang. Heldigvis var der ingen feber mere, så nu er vi nede på forkølelse og ondt i halsen. Fantastisk!
Anyhow. Efter morgenmad, indkøb af vand, påfyldning af olie og benzin, var vi klar til Death Valley. Vi kørte syd ad 395, for så at køre dreje østpå, og køre videre syd i udkanten af Death Valley. Vi havde på forhånd snakket med en amerikaner på en parkeringsplads, og han mente, det var en rigtig god rute - med masser af scenic views.
Vi kørte, og pludselig stod der et skilt: "Pavement Ends". Herfra og måske 10-15 km kørte vi på grusvej.. ikke lige hvad vi havde regnet med. Det var tilmed en virkelig dårlig grusvej, så vi blev rystet godt igennem. Vi skiftede undervejs chauffør, for det var faktisk ubehageligt at køre på gruset.
Men vi ramte da til sidst en asfaltvej. Det viste sig så, at vi havde kørt på en vej, der slet ikke var markeret på vores kort. Vi troede, vi havde kørt i udkanten af Death Valley National Park (parken er lidt køligere end selve death valley, som ligger lidt længere mod syd), men vi havde faktisk kørt nærmest tværs over ad en ikke-eksisterende vej.
Vi kom afsted på rette vej - sydpå. Undervejs stoppede vi ved en gas-station for at spise vores indkøbte frokost - rugbrøds-agtigt brød med leverpostej, pastrami og roastbeef MMMH! Vi kastede desuden med bold og tannede ved denne gas-station (ved Furnace Creek).
Vi kørte videre syd på, og vi fandt til sidst det helt rigtige Death Valley - USA's varmeste sted. Desuden er det også det lavest beliggende område i USA. Ca. 85,5 meter kom man under havets overflade.
Badwater hedder selve området, og det er simpelthen et kæmpe stort fladt stykke, hvor alt vand bare er tørret helt ud. Det eneste der er tilbage er salt over det hele (et lille stykke under salten ligger mere vand).
Det var en oplevelse, som helt sikkert var den ujævne køretur værd. Desuden er oplevelsen af at køre i et så øde ørkenområde også det hele værd. Det er ufatteligt smukt på sin helt egen måde - bjerge til begge sider, vegetation, som man ikke troede kunne være der, bare stykker osv. osv. VILDT!
Vi kørte videre sydpå fra Badwater og til sidst kom vi ud af Death Valley en hel del oplevelser rigere og også en hel del varmere, end da vi kørte ind.
Vi kørte til den lille by, der hedder Shoshone. Den var godt nok lille. Vi troede, vi skulle overnatte der, men besluttede os for at køre videre - det var simpelthen for småt.
Vi passerede statsgrænsen til Nevada og kørte ind i Pahrump. Det er en umiddelbar lille by, men alligevel er der mange huse - de er bare spredt ud over det hele. Pahrump har også et Wal-Mart, Albertson's osv. Vi fik købt mad og halspastiller i sidstnævnte, og fik savings coupons på i alt $10 - dem bliver vi helt sikkert glade for i morgen!
Herefter kørte vi til Pahrump RV-park, hvor vi sidder nu. Det er dejlig varmt, så vi kommer forhåbentligt ikke til at fryse i nat.
Pahrump ligger jo fantastisk godt, så i morgen ender vi jo nok i Vegas, og vi skal sandsynligvis også kigge lidt på Hoover Dam. Det skal nok blive spændende!
Nu vil vi nyde vores the, og så skal vi ellers på hovedet i seng.
Godnat fra Pahrump, Nevada - Over and Out, Kielberg og Kann
- comments
Asser Godt lige at blive opdtateret på bloggen da! Kan opdatere med, at jeg har bestået min italiensk eksamen og kan forsætte med næste kursus :) Hvis I skulle savne noget dansk nik-og-jay-agtig musik, så check stanley most ud !
Dorte Reinholdt Kann Super - til lykke til Asbjørn - hyggeligt også lige at høre noget fra "den tredje". Dejligt at høre, at feberen er væk - lidt snue kan I vel nok klare. Og så har i "opfundet" en ny vej - mon ikke den skulle opkaldes efter jer? - og var der så rigtig varmt i Death Valley? - bliver spændede at høre mere om det :) kh mor Kann