Profile
Blog
Photos
Videos
Idag ville vi altså tidlig op og på tur til Redwood træerne. Så uret blev sat til 6.30 og da det ringede var det to trætte tøser der stod op. Vi bor sammen med 6 andre tøser, og vores senge er køjesenge, hvor alle madrasser ligger på en spånplade, så det knirker når man næsten tænker på at vende sig. Så med 8 tøser på samme værelse, ja det giver lidt uro når det er. Men ja op kom vi.
Morgenmaden blev indtaget og klar var vi til at komme afsted, dog skal man huske at tage alt det man skal bruge ud af sit skab, når det nu bliver "låst" med en strip...ups, men ja efter andet forsøg fik vi da alt med.
Det var en meget LANG tur derop, men det var flot at køre over Golden Gate broen i morgentågen. Vi havde lidt krise undervejs, da vi simpelthen var trætte og køreturen var kedelig, så der måtte lige en lille lussing til Tania for at holde hende vågen :-)
Da vi kom frem mødte der os gigant træer. Dog kunne vi ikke få et kort over området, så det blev kørsel på egen hånd, og vi fandt en trial loop, som gav os et meget godt indblik i redwood træerne. Vi så kæmpe træer, træer med kæmpe huller/udhulninger i, kæmpe træer der var væltet omkuld, plus en flot skov generelt. Vi blev enige om at nu havde vi set Redwood træer og ville køre tilbage for at finde det træ som man kunne køre igennem med bil....jeps vores lille van skulle køre igennem et træ. Vi fandt det her sted, som overhovedet ikke var turist-opreklameret....eller noget. Vi skulle betale 6 dollers for at komme ind, og ja det tog ikke mere end 10 min i alt derinde, så en go timepris til dem, og endda uden kvittering :-)
Kia hoppede ud med kamera, og tog både billeder og guidede Tania igennem træet, da der ikke var megen plads og gøre med. Men vi kom igennem og ja det var nu fedt nok :-) Derefter var vi lige oppe på en kæmpe træstamme med bilen. Også var det også ovre og vi kunne købe en lille ting fra stedet og køre tilbage mod San Francisco.
Da det var tid for at tanke, holdte vi ind i en bette by og fik tanket, og ja da vores maver savnede lidt mad og ikek kunne holde sig til turen hjem, fandt vi et hyggeligt italiensk sted (troede vi). Vi fik godt nok bestilt og betalt, men ja det tog dem en halv time at lave en sandwich og en gang pasta med kødsovs....jo jo...Men vi fik noget og spise og vores pitstop blev lige lidt længere end hvad vi regnede med. Da vi kørte derfra sagde GPS'en at vi var hjemme ved 18.30 tiden, men men men sådan skulle det jo ikke gå, for vi var så smadder heldige at ende i en kø, som varede ca. 15-20 miles, og det tog os så 45 min at køre i kø....hmm ikke det bedste for to tøser der virkelig skulle på toilet til sidst, men ja vi havde lidt chips, varm pepsi og vores cd'er hjemmefra, så det gik jo alt sammen, vi var fremme ved 20 tiden.
Da vi havde slappet af i 5 min i sengen, kom den der is træng snigende ind og vi måtte lige ud og gå igen, over og hente is og kold pepsi. Da vi så skulle spise is'en på vej tilbage, ja så var Tania så uheldig at hendes is knækkede midt på vaflen og hele toppen endte på jorden, og hvad gør pigebarnet - hun står bare og kigger på den, og siger "hvad sker der???" Og lige pludselig kommer hun så i tanke om at hun hellere må samle det op og begynder at spise af den...men det blev for koldt for fingrene så der er nok en hjemløs der bliver glad for det is han finder på græsset senere i aften....
Tilbage på hostellet har vi ordnet billeder og blog, og bare slappet af, da det har været en hård dag i dag for to tøser, der glæder sig til at komme hjem, dog glæder de sig lige til den sidste dag imorgen, som bare skal nydes med alt det der hører sig til :-)
Dog vil vi lige minde om vores ønskekurv....
-piratuser (de stærke), vingummier, american kims chips, rugbrød, leverpostej, friskbagt franskbrød, kærgården, den lette hamburgerryg, skummetmælk, pepsi, agurk, gullerødder. frikadeller :-)
Samt Kia's store ønske - SVIGERMORS flæskesteg, med rødkål og brunnede kartofler....
BE BE BE BE BE - vi ser frem til kurven :-)
Og kære familie - GLÆD JER TIL JERES GAVER!!!!! (Hvis bagagen når helt til DK)
- comments