Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag aften skulle vi flyve til Hong kong på visahop hvor vi skal være i en uge. Så hele lørdag stod på forberedelser. Vi fik pakket og da klokken blev halv otte, satte vi mod lufthavnen. Vi var der i rigtig god tid, hvilket vi ikke plejer at være, så det var dejligt. :)
Vi kom med flyet, og alt gik som det skulle, så efter to en halv time ankom vi til hong kong lufthavn. Vi fik vores kuffert og herefter begyndte det hele ellers at gå lidt skævt.
Vi havde med vilje ikke vekslet penge hjemmefra, da vi bare ville hæve når vi kom frem. Så i lufthavnen går vi hen til den første hæveautomat vi finder. Begge kort afvises. Vi tænker det er maskinen der er i stykker og går videre til næste maskine. Da den også afviser at give os penge begynder vi at blive urolige. Vi står i Hongkong uden penge og dermed ikke mulighed for at komme ind til byen. Vi prøver en tredje maskine som også afviser vores kort. Vi kommer derefter til at snakke om at vi tidligere har hævet penge og derfor ikke kan hæve så mange. Så vi får hævet det vi kan og kommer med en bus ind til byen.
Efter ca 40 min stopper bussen og fortæller os at det er her vi skal af. Vi stiger ud, klokken er halv tre om natten, og der er lys overalt. En masse neonskilte lyser op på den travle gade. Vi finder hurtigt indgangen til vores hotel, som er igennem noget der minder om bazar vest. En masse boder med alt muligt skrammel og endnu flere nationaliteter. Vi finder elevatoren og kommer op på den etage hvor vores hotel ligger. Det første vi ser er en gammel slidt trappeopgang der mest af alt minder om noget fra en kinesisk gyserfilm. Vi finder den lille reseption og er noget undrende. Det ligner slet ikke det vi har set på billederne. Der er helt stille i reseptionen hvilket vi ikke kan forstå da vi havde fortalt dem at vi kom omkring kl to. Bag desken ligger en ældre mand og sover. Vi får ham vækket og får fortalt at vi har en reservation. Han mumler noget om at alle var kommet men finder så en seddel hvor vores navn er på. Så mangler betalingen bare og så kan vi komme ind og sove. Problemet er jo bare at vi næsten ingen penge kunne få i lufthavnen og må vente til næste dag med at hæve. Vi prøver at forklare ham det, men han virker ikke til at forstå os. Han bliver ved med at sige at hvis vi ikke kan betale kan vi ikke få værelset. Åh nej. Står vi nu i Hong kong uden et værelse og med meget få penge...
Til sidst forstår han vist og fortæller at vi først kan få vores dobbeltværelse i morgen når vi har betalt resten, men at der er et værelse med to køjesenge som vi kan være i natten over.
Men men men... Det er nok det mest ucharmerende værelse jeg nogensinde har sovet på. Der stank helt vildt, var skrald under sengen, airconen var i stykker. Ja vi kunne blive ved. Vi vidste næsten ikke lige hvad vi skulle gøre ved os selv. Så vi valgte at ligge os til at sove, med alt tøj på, fordi der var så klamt. Så måtte vi jo se hvad dagen imorgen bragte.
- comments