Annyeong haseyo (안녕하세요)!

(Du kan jo lige bruge google translate og konstatere at vores koreanske i hvert fald ikke fejler noget! )



Vi har haft en travl og meget oplevelsesrig weekend!

Fredag var vi morgenfriske og startede dagen med en lille løbetur og lidt styrketræning. Når man har en sø i "baghaven" og lækre naturområder så tæt på, er det lidt nemmere at komme afsted. Stine ømmer sig stadig over nogen noget trætte stænger (hvilket ikke blev mindre af søndagens vandretur! Mere herom lidt senere)

Fredag aften skulle vi bare lige mødes med et par hollandske piger og have lidt aftensmad, vi havde hørt at der ville være en del fester rundt om i byen, som Stine var relativt klar på, mens Katrine blankt afviste det - vi havde en aftale om at skulle være kulturelle lørdag.. Da vi så mødes og når frem til restauranten er vi 17 exchange studerende og bum! Så var der øl og soju - en lokal drik, som drikkes i shots og har ca. samme alkohol procent som grøn gajol. Så var det ligesom om vi godt liiige kunne tage et smut med i byen (Mor Hanne, jeg LOVER det ikke var mig der lokkede! Det var Katrine! )

Men sjovt var det! Vi var på et voldsomt stort diskotek hvor den koreanske udgave af Morten Breum stod bag DJ-pulten, og blev det for varmt, kunne man hoppe i deres pool og køle lidt af. Koreanerne kan i hvert fald feste og det er til utrolig højt musik!



Lørdag stod som sagt på hardcore kulturelle oplevelser og til de nysgerrige så kom vi tidligt op! Og var ude af døren, (næsten) til den tid vi havde planlagt.. Vi tog en exchange student fra USA med og drog mod War Memorial of Korea - et museum som omhandler Koreakrigen. Det er et kæmpestort museum, som udover Koreakrigen bl.a. også giver et overblik over Koreas historie. De har en del af de gamle flyvemaskiner og helikoptere stående som blev brugt under krigen, samt gamle kanoner, våben og missilier udstillet. Et kæmpestort museum, som gør en del ud af at fortælle hvor mange lande der hjalp Sydkorea i kampen mod Nordkoreanerne - en borgerkrig som i princippet aldrig er afsluttet, da der endnu ikke har været en reel fredsafslutning.

Efter dette tog vi til en Thailandsk Festival som blev afholdt af den Thailandske Ambassade i midten af byen. Der var gjort en del ud af det, med en masse thailandske boder, med thailandsk mad og drikke, samt salg af klassiske thai-ting. Dertil lå stedet utrolig lækkert, idet der i forlængelse heraf, løb et mindre vandløb, hvor man kunne sætte sig og få kølet tæerne og nyde stemningen. Igen, er det utroligt at man i en stor millionby kan opleve et naturområde, hvor man kan slappe af og få en følelse af at være i naturen og ikke i en kæmpe storby.

En dejlig eftermiddag, hvor Katrine fik et lille indblik i Thailand og Stine fik genoplevet gamle minder



Vi havde midt på ugen hørt om noget der kaldes for Meetup - det er en måde hvorpå man kan mødes om forskellige interesser og bruges åbenbart i hele verden. En bestemt gruppe hedder Seoul Hiking group og omhandler, naturligt nok hiking, altså vandring, i og omkring Seoul. Turen som løb af stablen søndag, blev beskrevet som en tur for begyndere og som noget man ikke måtte gå glip af. Vi skulle vandre ca. 40 minutter til første stop, som var et tempel, hvor der bl.a. var mere end 2000 buddhaer samlet, mens den næste tur ville vare ca. 1 time, hvor der så var mulighed for frokost og så var det bare lige det sidste til toppen. Der ville vi så være små 837 meter over jorden og være på det højeste punkt i Seoul.

Begyndere - det er vi. Noget man skal opleve - ja tak! Og små 2 timers vandring, det er da okay - det gør vi, rettere sagt det skal vi da!

Vi var mange som tog afsted, ca. 20 exchange studerende i højt humør. Efter at have mødtes med Meetup-gruppen var vi tæt på 50-60 stykker i alt.

Det første stykke gik meget godt. Det var mest trapper og rimelig overkommelig skov. Så turen op til Templet og de mange buddhaer gik helt fint og vi overholdt næsten tidsplanen Efter et kort stop her, startede den egentlige vandring så! Over stok og sten, i pænt stejlt skov-terræn - hårdt for både ben og lunger. Det var utrolig smukt at gå i skoven, mens solstrålerne ind i mellem nåede ned til os og vi indimellem kunne have et smugkig ned til Seoul. Men det skal siges at da vi endelig nåede frokoststedet, var det i hvert fald også tiltrængt med noget mad og sukker! Dette nåede vi også næææsten indenfor tidsplanen..

Så var der kun jo lige det sidste stykke! Det skulle ikke være så langt, rimelig stejlt og hårdt, men ikke ret langt. Ved ikke hvordan de måler "Ikke ret langt", men det er ikke vores måde at måle "Ikke ret langt" på. Fra frokosten til vi stod på toppen af Bukhansan bjerget, havde vi ca. brugt halvanden time - og det var i AL slags terræn og ikke kun for begyndere! Det var mange steder så utrolig flot, at man slet ikke kunne forstå det og ikke noget nogen af os har set eller oplevet før! Samtidig var det grænseoverskridende og udfordrende for både krop og mentalitet. Flere steder var det muligt at holde ved et reb som var stillet op til formålet, men flere steder tænkte vi, da vi gik op, at vi skal ned igen samme vej, hvilket slet ikke ville blive sjovt. Men der stod vi, på toppen af Seoul! Til den ene side med udsigt udover en Seoul og til den anden side udsigt over en fantastisk nationalpark og den flotteste natur med bjerge og skov. Der på toppen, fanget af den vildeste følelse over at have klaret det, den flotteste udsigt og samtidig en voldsom følelse af angst over at skulle ned igen, sad vi lige og nød livet lidt. Ved siden af sad det sødeste koreanske par som tilbød os et æble og gerne ville have taget billede af os alle 4 med deres selfiestang. Uden på noget tidpunkt at tale det samme sprog, fik vi et æble, taget en selfie og fandt ud af de var fra Seoul og fortalt dem vi er fra Danmark.

Derefter startede turen ned, hvilket på ingen måde var nemmere end turen op. Det første meget grænseoverskridende stykke gik fint og angsten for at glide og falde faldt stødt. Hvad vi ikke vidste var at turen ned på den anden side af bjerget, var ca. lige så udfordrende som turen op. Der var på en måde formateret en trappe, men trinene var i alle størrelser og var i bund og grund bare en masse sten som lå hulter til bulter. Benene rystede af udmattelse hele vejen ned, sveden drev af os eftersom vi gik i 30 grader og det eneste vi ville var at finde noget vand og mad. Ligesom vi kom ud af skoven, begyndte det at regne (noget der forøvrigt sker hernede fra det ene øjeblik til det andet - lidt alla den danske sommer). Her regner det bare ikke "for sjov", når det regner så kommer der for alvor vand. Så vi holdt en kort pause og var så godt klar over, at det eneste der var at gøre, var at gå de sidste 2 km, som var rimelig fremkommelig vej, så vi kunne komme ned til de andre og få noget at spise. Regn er normalt ikke det fedeste, men lige i denne situation, kunne vi nok ikke have ønsket andet. Dagen sluttede med en koreansk barbeque og en metrotur hjem.

Alt i alt en vidunderlig dag hvor vi blev udfordret på alle måder og så noget af det flotteste natur vi begge længe har oplevet!