Profile
Blog
Photos
Videos
Så har jeg snart tilbragt en hel uge i Victoria Falls, Zimbabwe. Jeg har rent faktisk ikke set vandfaldet endnu, men vi er nogle stykker der tager derop lørdag(torsdag idag).
De første 3 nætter tilbragte jeg på et luksus hotel, Kingdom at the Victoria Falls, hvor jeg ikke lavede meget andet end at ligge ved poolen og suge alt deres wifi. Der er utrolig dårlig wififorbindelse hernede så derfor læser i nok først dette blogindlæg flere dage efter jeg har skrevet det, hvis ikke uger. Men der er nu også andre ting der trækker mere.
Siden i mandags har jeg boet på adventure lodge sammen med en masse andre frivillige. Nogle arbejder på comunityprojektet mens vi andre er på løveprojektet. Nogle har været her et par uger allerede og nogle længere, men der er hele tiden nogle der rejser og nogle nye frivillige kommer. Vi har 6 løver i projektet. Nogle små søde nuttede nogle som ikke er mere end 5-6 måneder gamle( the S's - Savannah og Shingalana) vi har nogle større løver som er 11-12 måneder gamle(the W's - Washe og Wadiva) og så har vi mine to yndlings løver som er 19 måneder gamle(the T's - Thule og Thembele) I begyndelsen var jeg ikke særlig tryg ved de ældste og de er også ved at være for store til at gå tur med så de skal snart pensioneres, men for hver gang jeg går tur med dem bliver jeg mere og mere glad for dem. Det er alle hunløver og de er ude at gå 3 gange om dagen.
Vi har mange opgaver, men vores hovedopgve er at gå tur med løverne. Hver morgen og eftermiddag er vi på clientwalk med løverne. Dvs at vi og guiderne har en gruppe mennesker med på en lille gåtur hvor de kan få taget billeder med løverne, en attraktion hernede. Midt på dagen laver vi mange forskellige opgaver, som at gøre mad klar til løverne eller rengøre deres bure. Somme tider får vi vores egen gåtur med løverne, uden gæster, så er det vores tur til at tage billeder og lære dem bedre at kende. Vi har dog mulighed for billeder hver dag for vi tilbringer meget tid med dem inden vi venter på at der skal komme gæster.
Jeg kan uden tvivl sige allerede nu, at jeg med sikkerhed kommer tilbage hertil, men også generelt bare tilbage til Afrika. Det er et fantastisk sted og alle burde opleve Afrika. Søndag skal jeg på safari i Chobe og næste uge skal jeg muligvis bade i the Devils pool, hvilket er en pool på toppen af Victoria Falls hvor du kan svømme helt ud til kanten uden at falde ned. Udover det så ved jeg endnu ikke hvilke eventyr og oplevelser jeg skal udsætte mig selv for, men højst sandsynligvis noget hvor adrenalinen kan mærkes.
See ya later!
- comments
Henny Dejlig læsning , glæder os til billeder. Kan du passe på dig selv og have det rigtig godt. Knus fra bedstefar og bedstemor.
Gitte Lefdal Hei katrine. Det høres helt fantastisk ut. Og vet at du har det fint. Men pass godt på dig selv allikevel:-) stor klem fra faster. Skal hilse fra alle i det høye nord
Farmor Det er da helt fantastisk, oplev lidt for mig også, jeg kommer aldrig til Afrika, kan du ha´ det rigtig godt,kram fra mig Farmor