Profile
Blog
Photos
Videos
Så er min lange lange rejse snart ovre. Imorgen går turen hjem mod Danmark og hvor har det været fantastisk hele vejen igennem. Jeg kan ikke sætte en finger på noget. Jeg har oplevet det jeg ville med mere til. Jeg har mødt så mange dejlige mennesker hvoraf jeg bestemt håber på at se nogle af dem igen.
Sidste gang jeg skrev, var vi på vej mod emu park, det var bare et stopover for os og der var ikke meget at lave der, så vi holdt togaparty. Vi klædte os ud og legede hele aftenen. Jeg tror jeg må sige at det, af alle de fester vi har holdt, har været den sjoveste.
Dagen efter kørte vi mod kroombitfarm hvor vi skulle tilbringe den næste nat. Her var det med rigtig cowboystil at vi lærte at drive geder sammen på hesteryg, vi skød lerduer, vi lærte at svinge en pisk, vi dansede countrydanse og hørte countrymusik, vi var endda en tur på den mekaniske Bull. Af alle de steder jeg har været må jeg nok indrømme at dette var en af de fedeste oplevelser jeg har fået med!
Efter vores lille farmoplevelse kørte vi mod Noosa. En lille hyggelig by med en lækker strand og et ualmindeligt hostel. Sjældent har jeg sovet så dårligt!! Måtte slæbe mit sovelagen med ind under den kolde bruser inden jeg gik i seng for at have noget at holde mig nedkølet med! Og ja, jeg havde da også en kold klud på panden!! Nok om det, grunden til vores stop i Noosa var vores tur til Fraser Island som vi tog på dagen efter. Fraser Island er en ø kun bestående af sand, og ud af det sand er der vokset en regnskov. Ret vildt at tænke på, men også ret mange timer i en stor slags bil gennem de mange sandbanker. Jeg fik da indhentet min søvn fra natten før.
Efter Noosa kørte vi mod the gold coast. Vi lavede et stop i Brisbane hvor vi var på en lille rivercruise. I Brisbane sagde vi farvel til 4 af vores rejsemakkere. Da vi kom til surfers paradise blev vi hurtigt enige om at aftenens program stod på bowling efterfulgt af en bytur. Det var jo trods alt lillenytårsaften. Vi havde så meget sjov, og det var første aften hvor vi rigtig dressede os op.
Dagen efter hed det Byron Bay og nytårsaften. Vi brugte dagen på egen hånd og om aftenen mødtes vi til hygge og øllege og senere gik vi på klub hvor vi var med til den lokale nedtælling. Dette år var året hvor jeg hoppede ind i det nye år 10 timer før jeg plejer! Ligesom juleaften var det en meget anderledes, men sjov, aften. Dagen efter havde Leigh og Gem lavet blåbærpandekager og frugt og andet god morgenmad til os og resten af dagen stod på afslapning.
Vores sidste stop var surfers camp i crescent head. Vi fik surf lektioner. Ligesom med alt andet var jeg den fødte mester! Tæt på ihvertfald. Det var tosse sjov at surfe og vil helt sikkert prøve det igen en anden gang.
Fredag aften ramte vi Sydney hvor det var tid til at sige farvel. Turen var kommet til en ende, men vi besluttede os for at spise et sidste måltid sammen. Lørdag morgen tog vi en gratis guided tur rundt i Sydney og om aftenen mødtes vi igen til spisning. (Os der var tilbage) søndag morgen tog Steve og jeg en tur i varmluftsballon inden det var tid for ham at smutte tilbage til LA. Os der var tilbage besluttede os for at tage en lille boatcruise rundt om the opera house og tilbringe vores sidste aften sammen med god mad og et par drinks.
Mandag morgen (min fødselsdag) smuttede jeg en tur ud for at skydive, og må jeg lige have lov at sige: sikke en oplevelse!! Kan kun anbefalde andre at prøve det, det var helt fantastisk!! Resten af min tid har jeg brugt på afslapning og ompakning så jeg imorgen er klar til at flyve hele vejen hjem!!
Elskede Danmark, vi ses om to dage!!
- comments