Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores eventyr i Singapore gik turen mod Malaysia. Vi startede i Malacca. Vi tog en natbus fra Singapore til Malacca, så vi ankom midt om natten. Vi fandt frem til vores hostel, hvor vi fik vores eget rum. Personalet var simpelthen så søde. Dagen efter lejede vi to cykler og så drønede vi ellers byen rundt på dem. Malacca er en helt vildt hyggelig by, og vi fik snildt dagen til at gå der. Vi skulle jo også lige prøve deres traditionelle ret som er: Chicken Rice Ball, og sikke da en oplevelse, sjældent har jeg haft så meget lyst til aldrig at smage noget igen. Det er ganske rigtigt når de siger det er noget helt specielt.... Om aftenen fik vi kinesisk, og det var til gengæld helt fantastisk godt! Vi stillede cyklerne og hoppede på en cykeltaxi, så fik vi os lige en lille tur i den.
Dagen efter tog vi en bus mod Kuala Lumpur. Der ankom vi midt på eftermiddagen , og resten af dagen gik med at se byen. Faktisk fik vi set alt det vi gerne ville, selvom vi havde planlagt at gøre det over to aftenener. Vi så de to tvillingetårne, central marked og chinatown hvor der blev brugt lidt penge. Vi er stadig ikke blevet træt af chinatown selvom vi efterhånden har besøgt et par stykker. Det er altid hyggeligt i chinatown, og man ser er som regel noget skrammel som man ikke kan leve uden.
Dagen efter tog vi i Batu Caves, hvilket er en grotte med et tempel. Derefter tog vi på en lille ekstra grottetur, med en guide der snakkede helt utrolig meget og lavede små halve host hele tiden!! Men vi har jo kun det sjov vi selv laver, så vi fik da trænet grinemusklen alligevel.
Torsdag morgen gik turen mod Taman Negera, som er verdens ældste regnskov. Her har vi boet i to dage nu. Vi var på night walk hvor Maria og jeg var temmelig skarpe med at finde ting og sager. Vi fandt vandrende pinde, en slange, mange edderkopper, frøer, mange andre sjove ting og så sluttede vi aftenen af med at se en ret stor edderkop. Den var nok på størrelse med min hånd, men det var jo også kun en baby....
Dagen efter tog vi os en 6 timers trekking tur i junglen, og jeg skal da lige love for at vi var færdige da vi endelig kom tilbage. Jeg tror altså virkelig at jeg har fået nok jungle nu!!.... Ikke et eneste ilebid på Borneo, men mine fødder var nærmest forblødt på denne tur med alle de ilebid jeg fik. Der røg det par vandresokker så... Men okay, så blev tasken lidt lettere... Vi har spist mange mange pandekager herude i junglen så bare rolig, vi er ikke kun skind og knogler efter vores trekkingtur.
Idag går turen mod Cameron highlands, hvor den står på teplantager, jordbærplantager og mange andre spændende ting.
Eventyret venter derude!
Pas godt på jer selv derhjemme.
- comments
mor Ja det er godt du ikke er så kræsen mere. hi hi Du er altså god til at skrive så smilet kommer frem