Et skridt og et skridt mere og vupti, vi nåede toppen!!
Tirsdag ankom vi til et lille hyggeligt hus hvor vi skulle tilbringe de næste dage. Det var hos en familie der udlejede værelser, rigtig rigtig sød og rar familie. Onsdag morgen var det tid til at påbegynde bjergbestigningen af Mt Kinabalu. Vi var pakkede og topklar!! Vi fik to meget små, men utroligt søde, sjove og dejlige guider til at følge os hele vejen til tops. Onsdag skulle vi gå 6 km op til en base hvor vi skulle spise og sove inden vi skulle kravle de sidste 2,7 km hele vejen til tops. Mt Kinabalu er 4095,2 m højt så det var ikke barnemad at slæbe os selv op ad bjerget. Efter de første 6 km var vi trætte, nogle var våde, men jeg havde sikret mig selv tørt og varmt tøj denne gang!! Fuldt udstyret med regntøj der gik ud over mine vandtætte sko, så jeg var tør hele vejen ind. Altså lige med undtagelse af den swimmingpool jeg havde svedt!!! Efter et utroligt lækkert måltid bestående af en stor buffet tog vi lige 300 m længere opad til det sted vi skulle sove. Vi var ret hurtige til at komme under dynerne selvom kl kun var 19.00, for det første fordi vi var trætte og skulle op kl 02.00 og kravle videre opad og for det andet fordi det var helt utrolig koldt! På med det lange undertøj og de tykke strømper og så prøv på at få noget søvn, men nej nej så nemt gik det skam ikke. Jeg fik ikke meget søvn, men var topklar da vi skulle afsted 02.30!!!!
Vi begyndte at gå opad og da vi nåede til de sidste 350 m opad var der kun glatte klippevægge og et reb, så det var helt vildt hårdt at kravle de sidste km. Det var helt vildt at kravle rundt på en klippevæg i mørke kun med lys fra din og 100vis af andres pandelygter. Der var pandelygter i én række så langt øjet rakte, både op og ned. Totalt fedt!! Vi nåede toppen lige inden kl 06.00, liiige i tide til at fange solopgangen. Der var meget tåget på toppen, så det blev til en hvid solopgang med få glimt af solen, men ubeskriveligt var det! Og da vi begyndte at gå ned igen lettede tågen lidt. Vi kom tilbage til vores base for at pakke vores ting og spise morgenmad inden turen gik ned ad igen. Da vi kom tilbage til basen var vores dør låst og nøglen hang på indersiden af døren, så vores to små sjove guider måtte igang med deres indbrudstyvstrick for at vi kunne komme ind. Sikke nogle herlige gutter!! Ind det kom vi, til sidst... Morgenmaden var endnu en lækker buffet så der blev fyldt godt på depoterne inden vi skulle gå de 6 km ned igen. Kl 10.00 var det på med vanten og det gode humør for vores ben rystede stadig fra nattens succes, vi var ved at være en lille smule trætte, men humøret var højt ned over og da vi endelig nåede ned var det næsten ikke til at få armene ned af bare begejstring over hvad vi lige havde gjort. Ville helt sikkert sige ja til at bestige et bjerg igen!! Da vi kom tilbage til det lille hus i Poring var alle helt smadret så jeg tog mig en lille lur på 11 timer og da jeg vågnede dagen efter var mine krop i ekstrem smerte efter gårsdagens præstation.

Fredag stod på hot springs, som egentlig ikke var hot springs, det var nogle forskellige swimmingpoole og nogle jacuzzier. Vi købte os til en time i en deluxe jucuzzi og ellers stod resten af aftenen på afslapning. Idag går turen mod Sepilok hvor vi endelig skal se orangutangerne!!! Juhuu og hurra!!!