Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er nu allerede halvvejs i min tur her i Indien og vi har oplevet så meget.
Jeg ankom ret sent d. 1 dec så da jeg endelig nåede frem sprang jeg på hovedet i seng. Det var en helt fantastisk god seng og en endnu bedre dyne!!
Dagen efter mødte jeg resten af gruppen, og må jeg have lov at sige hvilket mærkværdig sammensætning af mennesker! Igen igen er jeg ene dansker på holdet, men det er nu også fint nok. Vi brugte dagen i Delhi, hvor vi blev vist rundt i både new Delhi og old Delhi. Vi blev vist rundt i et område med mange hjemløse børn og vi besøgte en hjem for hjemløse børn. Det er ikke nemt at se på de små pus der render rundt nærmest uden tøj og sko.
Dagen efter hoppede vi i vores super fine bus og kørte mod Jaipur som også bliver kaldt 'the pink city'. En hel by malet lyserød. Der ligger et kæmpe marked gennem hele byen som vi smuttede igennem inden vi tog i biffen og så en bollywood film. Vi blev der kun til første halvdel men det var meget sjovt. Og nåe ja... Så var der popcorn! Rigtige saltede popcorn uden sukker på! Mmmmmh!!!
Anden dag i Jaipur var vi rundt og se forskellige kulturelle og historiske bygningsværker og seværdigheder.
Efter Delhi og Jaipurs vilde byliv besøgte vi en lille landsby et sted mellem Jaipur og Agra. Det var alletiders med et break fra alle de store menneskemængder af folk der hele tiden har deres kamera oppe i snotten på os og man er altid på vagt og holder øje med hvem der er omkring en. Herude var det ganske anderledes. Det var dejlig frit og man kunne snildt vandre lidt rundt for sig selv. Det lignede mest af alt et ørkenslot der hvor vi skulle bo og de havde masser af dyr i stalden. Vi blev vist rundt i den lille landsby og alle, børnene især, kom farende mod os og fjollede rundt omkring os. Helt slemt blev det da vi fandt kameraet frem. Det var de helt pjattede med. Om eftermiddagen var vi på jeep tur rundt i området og vi så solnedgangen fra toppen af en kæmpe sandbanke.
Tidlig dagen efter gik turen mod Agra. Her skulle vi igen tilbringe to dage i storbyens larm. Men oplevelsen ved at være de aller første mennesker til at se Taj Mahal lørdag morgen vejer op for det hele. Det er ikke photoshop der har gjort sit arbejde på alle billederne. Det er helt utrolig fantastisk at se på. Så det var egentlig okay at vente en time i kø på at de skulle åbne portene.
Efter morgenmad stod turen på sightseeing. Vi så Agra fort og baby Taj, hvor vi egentlig brugte det meste af tiden på at fodre egern og blive angrebet af psykopatiske aggressive aber. Der røg det par solbriller. Jeg må på marked og finde nogle nye! Som det sidste besøgte vi nogle haver som ligger overfor Taj Mahal og vi så solnedgangen over Taj Mahal. Sikke en dag. Jeg var også godt udkørt og træt da dagen endelig var slut, så tidlig aftensmad og derefter i seng.
Idag sagde vi farvel til vores chauffører som satte os af ved den lokale togstation. Vi tog toget til næste destination hvor vi skal sove i noget de kalder telte. Jeg er dog ikke sikker på de har været på festival for de ligner ikke de små telte vi plejer at klemme os alt for mange mennesker ind i! Dem her ligner nærmere huse forklædte som telte. Men nu må vi se når vi kommer frem.
En uge tilbage her. En måned tilbage i alt. Mon der stadig er lidt sne til mig når jeg kommer hjem??
- comments