Hej alle

Ja turen i Peru har ikke ligefrem, vaeret en dans paa roser. For at sige det mildt. Jeg har haft en del problemer. Men lad mig starte med den meget lange og frygtede flyvetur fra Australien. Den gik over al forventning, og al min bagage var soerme med hele vejen. Lima by var ligesom jeg havde foerestillet mig, stor og kaotisk, men meget sydamerikansk og anderledes. Jeg var paa en byrundtur og se de interessante steder, som var meget faa. Jeg saa en katolsk kirke, og en gammel pyramide, som det mest interessante. Jeg maatte flere gange takke mig selv for at have valgt spansk i gymnasiet. Selvom meget af det var forsvundet, var mine faa ord nyttige naar jeg skulle kommunikerer med taxa-maend og souvenir-damer. Jeg foelte mig ikke videre tryk, ved at gaa rundt alene, og tilbragte derfor en del tid med at laese bog paa mit udemaerkede hotelvaerelse.

Min store inkatur, startede lidt maerkeligt. Vi var 16 personer paa hotellet der skulle gaa paa inkastien. De 15 andre var sammen i en gruppe, og jeg som den eneste skulle moedes med 14 andre i cusco. Saa der foelte jeg mig en smule ensom, havde aerligtalt set frem til at vaere sammen med gruppen. Vi tog et tidligt fly til Cusco, hvor jeg straks kunne maerke hoejdeforskellen. Cusco er ca 3500m over havets overflade, og jeg havde en svag konstant trykken for brystet. Der var en pige der besvimede naesten som noget af det foerste. Men selve Cusco by, var meget hyggelig, og det var rart at kunne gaa rundt sammen med andre. Naeste morgen begyndte vores tur til den hellige dal. Vi besoegte foerst et lille lokalt samfund, der solgte aegte souvenirs, af aegte alapacauld mm. Vi saa hvordan de lavede tingene, vaevede, og farvede tekstilerne. Det var meget rart at vide, at de selv havde lavet tingene og at vores penge gik direkte til dem. Efter grundig shopping, koerte vi til nogle inkaruiner, hvor vi fik klatret lidt. Vi var allesammen meget forpustede pga. hoejden og proevede at overbevise hinanden om at vi normalt var i bedre form. Men det var utrolig smukt, og vores guide som var uddannet miljoeingenoer, var meget kompetent og fortalte os en masse om hvordan det var bygget, og om inkaernes liv.

Vi overnattede i en lille by, Olleyantetambo, hvor vi saa flere inkaruiner, og shoppede strikkede sweatre til inkastien. Naeste morgen var det tidligt op, for det var den store dag. Desvaerre var der tre fra gruppen, der i loebet af natten havde opdaget at de havde faaet madforgiftning. Men de gik paa med krum hals, og et par meter bag os andre (med mange smaa stop i busken). Det var en utrolig smuk tur, og jeg syntes selv det gik nogenlunde. Efter ca. 5km begyndte jeg at faa det lidt underligt. Svimmelhed, kvalme, og jeg havde meget svaert ved at traekke vaeret selvom det ikke gik saa stejlt opad. Jeg trak vaeret med en underlig hvaesende lyd. Og maatte stoppe oftere og oftere. Alle var rigtig soede til at hjaelpe mig, og Guiden sagde at han ikke var i tvivl om at det var hoejdesyge. Paa et tidspunkt besvimede jeg og kastede op. Da sagde guiden til mig, at jeg nok ikke kunne fortsaette den naeste dag. Det ville jeg jo slet ikke hoere tale om, jeg skulle gaa paa inkastien, for det havde jeg villet hele mit liv. Men efter flere opkastninger, og fald pga. svimmelhed, maatte jeg sande at han muligvis havde ret. Der var fem laeger med fra New Zealand, og en af dem gav mig en inhalator, da han var sikker paa at jeg udover hoejdesyge, nok ogsaa havde astma. Saa det var jo bare fantastisk. Jeg tror maaske ogsaa jeg havde faaet et lille hedeslag. Og man ved aldrig med den madforgiftning, som ca. halvdelen af gruppen endte med at lide af.

Men altsaa resultatet blev at jeg gik tilbage dagen efter. Det var virkelig ikke saerlig sjovt. For det foerste var jeg langt fra rask, og selv om det var ned ad bakke det meste af vejen, saa var det stadig 10km tilbage til startpunktet. Den eneste gode ting, ved at jeg havde det saa daarligt, var at jeg ikke tvivlede paa min beslutning om at vende tilbage. Men det var virkelig virkelig nederen. Istedet for at vandre paa inkastien tog jeg toget til Aguas Callientes, en lille by for foden af Machu Picchu. Jeg havde faaet at vide, at en mand mad et skilt ville moede mig der. Der var ingen mand med et skilt med mit navn. Saa igen maatte jeg alene finde hen til mit hotel. Jeg vidste at jeg skulle have fat i en busbillet, men jeg vidste ikke hvordan. For det skulle ham manden have hjulpet mig med. Jeg var aerlig talt rigtig traet af det hele. Der var ligesom en grund til at jeg havde booket den der tur. Fordi jeg ikke gad (kunne) finde ud af alting selv. Men jeg fandt en busbillet, og endelig ogsaa ham manden der skulle have hjulpet mig. Det havde han bare ikke faaet noget at vide om. Typisk. Naa men den naeste dag tog jeg bussen til Machu Picchu for at moedes med resten af gruppen. Det skulle have vaeret hoejdepunktet paa hele turen, men det regnede som det aldrig har regnet foer, ikke engang i regntiden. Det var saa taaget, at man knap kunne se en haand for sig. Men jeg saa da machu picchu, og igen var guiden utrolig kompetent og fortalte en masse interessante ting. Men det var aerlig talt lidt skuffende. I kender mig jeg kan vaere irriterende positiv, men det er aerlig talt lidt svaert naar alt gaar galt. Det var ogsaa en anelse irriterende at hoere de andre tale om, hvor en fantastisk tur det havde vaeret, og hvor stolte de var over sig selv, for at have gennemfoert. Men de var stadig meget soede, og sagde at havde de haft det saa daarligt som mig, var de ogsaa vendt om.

Vi vendte tilbage til Cusco samme aften, og naeste mogen skulle jeg flyve tilbage til Lima. Men nej. Pga. vejret var mit fly aflyst. Men jeg havde jo brug for at komme til Lima samme dag, da min tur til Nazca linjerne startede dagen efter. Da jeg henvendte mig ved skranken sagde de at de slet ikke havde nogen billet paa mig. De kunne godt se mine andre billetter i systemet, men ikke billetten fra Cusco til Lima. Jeg brugte mange timer paa at snakke med dem, og de dobbelttjekkede mange gange. De sagde at det kunne vaere at billetten ikke var betalt. Altsaa af rejseselskabet, Det hele virkede meget maerkeligt, da jeg jo allerede havde tjekket ind én gang, hvor jeg jo maa have vaeret i systemet (de sagde det var en fejl). jeg henvendte mig til turistpolitiet, og de sagde at min eneste mulighed var at koebe en ny billet (og faa den refunderet senere). Der var ikke flere billetter til selve dagen,men jeg koebte en billet til et tidligt fly dagen efter. Jeg fik Kontaktet Gap, og fik aendret at jeg blev hentet i lufthavnen til min Nazcatur. Jeg har aldrig vaeret saa frustreret og graedt saa abenlyst. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle goere. Og det var selvfoelgelig nat i Danmark, saa jeg kunne ikke ringe til rejseselskabet.

Jeg maatte ogsaa bruge penge paa en ekstra overnatning, men heldigvis var de saa venlige ved turistpolitiet i lufthavnen at de hjalp mig med alt det. Heldigvis var mit fly naeste dag ikke forsinket, og jeg naaede min tur til Nazca. Nazcakulturen er meget aeldre end inkaerne, og mindst lige saa fascinerende. Jeg saa gamle aquadukter, underjordiske fra aar 200 og de var stadig i brug. Vi besoegte smaa vaerksteder med keramik, og hoerte om det opslidende arbejde i minerner. Det var helt utroligt at se et saa frugtbart samfund i oerkenen. Om eftermiddagen, floej jeg over Nazcalinjerne. Det var helt fantastisk, ligesom jeg havde haabet. At de smaa stier der er saa gamle stadig eksisterer. Fantastisk. Ikke mindst mysterierne om hvorfor de er der... Kommunikation med guderne, maaske. Naeste dag saa jeg en gammel kirkegaard med knogler liggende rundt omkring i oerkensandet. Nu er jeg tilbage i Lima, og har faaet shoppet lidt, inden jeg i nat flyver til Miami... og saa er jeg snart hjemme....

Vi ses snart