Her paa Utila flyver dagene afsted med en masse dykning, afslapning og hygge. Hver dag sejler baaden afsted kl. 7.30 og kl. 13.00 og jeg er som regel ombord enten fordi jeg skal assisterer en Open Water eller en Open Water Advanced klasse i vandet, fordi jeg skal lede et dyk med en gruppe certificerede dykkere (begge dele led i min Divemaster uddannelse) eller som regle bare fordi jeg skal ud at dykke for sjov med de andre DMTs og Divemasters. Nogen gange tager jeg ogsaa bare med baaden for at snorkle, bade, laese og tage sol paa taget af baaden - det er super hyggeligt.

For et par dage siden fik vi endeligt lov at se en hvalhaj, det var helt vildt!!! Hvalhejen er verdens stoerste fisk og kan blive op til 18 m. lang. Den vi saa var *kun* ca. otte m. lang, hvilket stadig er ret impornerende naar man hopper naesten lige ned oven i den med finner og maske paa og kigger direkte ind i dens brede ansigt. Jeg var mindre end to meter fra den da jeg hopppede i og saa den vende foran mig og svoemme afsted saa langsom at jeg kunne foelge den i naesten et minut. Paa trods af hjalhejens enorme stoerrelse er der dog ingen grund til at vaere bange for den da den filtrere sin mad og mest spiser fiskeyngel, rejer, krebs og sma blaeksprutter (det farligste der kan ske er at man bliver ramt af halen). Paa den baadtur fik jeg mulighed for at snorkle med hjalhejen tre gange. Det var en helt vild oplevelse og blev i kroppen mange timer efter. Det er den vildeste oplevelse jeg har haft under vandet indtil nu, selvom det ogsaa stadig gibber i mig hver gang vi dykker og der kommer svoemmer en havskildpadde eller en blaeksprutte forbi eller der svaever en majestaetisk egle ray ude i det blaa, blaa dyb.

Naar vi ikke dykker slapper vi af i haengekoejerne paa Cross Creek, laeser - for sjov eller pensum til Divemaster eksamen og gaar ud. Vi spiser mest paa restaurenter/cafeer da koekkenet paa Cross Creek er temligt ulaekkert og fordi det naesten koster det samme ude som at lave maden selv. Stemningen er meget aaben og naar man gaar ud for at spise eller for at faa en drink moeder man altid en masse andre soede mennesker - backpackere eller folk, der arbjeder paa et af Utilas mange dykkercentre, og der er altid noget at snakke om: folks rejser og DYKNING :-) Saa efterhaanden kender jeg rigtigt mange her paa oene og moeder altid nogen naar jeg gaar ned ad gaden (der er kun to gader i Utila-city, saa det er ret let at finde rundt).Vi gaar ret tit ud om aftenen og faar os et par oel og Utila har de flotteste og hyggeligste barer jeg nogen sinde har vaeret paa. Tritanic er nok det mest fantastiske sted, det er en bar bygget oppe i et tre og dekoreret totalt fra gulv til loft med mosaik af spejlstykker, sten, potteskaar, glas, muslingeskaller og alt muligt og umuligt andet. Der er ingen elektrisk lys paa toilettet, men i stedet er vaegene og loftet daekket med selvlysende stjerner. Coco Loco og Tranquilla er ogsaa to rigtigt hyggelige barer, som begge ligger helt ned til vandet og er bygget ud i vandet. Det er meget populaert at sidde med foedderne i vandet eller at snuppe en svoemmetur, hvilket jeg dog stadig har til gode. Begge selvfoelgelig under aaben himmel kun med stjernehimlen og maelkevejen, som man tit kan se helt tydeligt, over sig.

Der er nogen ting jeg efterhaanden savner i Danmark, men gennerelt har jeg nok vendet mig ret meget til livsstilen og de ret anderledes standarder der er hernede. Jeg har ikke faaet et varmt bad i over to maaneder (varmt vand i vandhanerne bruger de vist bare gennerelt ikke) og det er ogsaa normalt at vandet og/eller stroemmen gaar et par timer. Den anden dag vaagne jeg op med stor kakaerlak i ansigtet, ad! Butikkernes og restaurenternes aabningstider varrierer lidt fra dag til dag og det er sjaeldent et sted skriver hvornaar der er aabnet. Og naar man gaar ud at spise kan der sagtent gaa en time inden man faar sin mad eller at to faar deres mad en halv time forskudt. Men tilgengaeld er alle folk saa super flinke, hjaelpsomme og afslappede og der er bare gennerelt en rigtigt dejlig, aaben og festlig stemning her paa oen, som jeg helt sikkert kommer til at savne naar jeg vender hjem til Danmarks luksus :-)