Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle! Efter nogle lange flyveture uden soevn, ankom vi endelig til Patna, hvorfra vi blev hentet af nogle fra boernehjemmet i en minibus. at koere bil i Indien er helt vildt. Man koerer ud i et kaempe kaos og virvar af biler, mennesker, tuktuks, koer, hunde, geder og boern! Det eneste man kan hoere er biler der trutter og dytter, tuktuks der spiller hoejt musik, folk der raaber. Det er en hel vild oplevelse at komme ud til saaden en doedskoersel, naar man er vant til noget helt andet. Vi koerte cirka 100 kilometer, hvilket tog 4 timer. Paa vejen til Bodh Gaya koerte vi gennem en masse smaa og meget fattige landsbyer. Paa et tidspunkt goer vi holdt for at koebe noget frugt til boernehjemmet. Vi gaar med ud af bilen og hen til en bod, hvor vi staar og kigger lidt. Efter et lille minut vender vi os om og ser, at der staar omtrent 50 indere og glor paa os. De kigger intenst, undersoegende og grinende paa os - de har maaske aldrig set hvide mennesker foer, hvem ved. De peger meget og begynder at tage billeder af os - nogle drenge vil ogsaa tage billeder sammen med os. Vi glor tilbage og tager mindst lige saa mange billeder af dem!
Da vi endelig ankommer til Bodh Gaya og boernehjemmet, bliver vi modtaget af en masse smukke indiske boern, der siger paent goddag og praesenterer sig selv for os. Hold op, hvor er de soede!
Vi tjekker ind paa det Guesthouse, vi skal bo paa, tager et hurtigt bad og sover med blaeseren taendt paa 100 - for hold op, hvor er her varmt i Indien. Da vi steg ud af flyveren i Patna, blev vi ramt af denne vanvittige varme, der er helt anderledes, end vi kender den fra Danmark. Den er varm, meget fugtig og meget tung. Den omhyller een fuldstaendig, klistrer sig til ens krop, og det er som at sidde i en sauna, hvor sveden drypper ned fra dit ansigt. Vi sveder hver dag, som var det vores sidste. Vi har vitterligt aldrig proevet at svede saa meget saa laenge foer i vores liv.
Vi har de sidste par dage laert byen og boernene bedre at kende. Vi er blevet fadder for to drenge - Amite og Mohan. Vi sponsorerer deres skolegang og soerger for, at de faar julegaver og saa videre. De er ikke saa gamle og har ikke vaeret paa boernehjemmet saa laenge, men de er rigtig soede.
Inden er vanvittig billigt i forhold til Danmark. I dag var vi fx 14 mennesker ude at spise paa en restaurant. Det blev kun 1200 rupies inkl. drikkevarer. Det er ikke mere end 120 kroner - for 14 mennesker! Du kan faa bukser for en dansk tyver eller mindre, internettet koster kun tre kroner i timen - og den anden dag koebte vi to ruller toiletpapir, en pose chips, to pakker kiks og 2 liter vand til cirka 10 kroner.
Byen vi bor i hedder Bodh Gaya, Buddhas Gaya. Den ligger i Bihar provinsen i Nordoest Indien. Bihar provinsen er indiens mest fattigste og mest korrupte provins. Her er stor lovloeshed og mange fattige mennesker som maa tigge sig til dagen og vejen for at holde sig i live. Det er ikke altid saa rart at se paa. I dag var vi ude i det fattigste omraade af Bihar, hvor menneskene boede i selvlavede lerhytter. Her var ikke meget graes alle steder, men mest indtoerret mudder. Her var piger paa maaske 16-18 aar, der allerede havde flere boern, hvoraf mange af dem var syge med turberkulose eller havde daarlige oejne paa grund af mangel paa A-vitamin.
Inde i selve byen er der mange gadeboern. Boernene er voldsomt tynde, og deres knogler er meget tydelige. De loeber rundt om benene paa een, og vi ville oenske, vi kunne hjaelpe dem, men det er bare ikke muligt. De tigger loes, men hvis vi gav dem penge, ville disse blot gaa til en bagmand. Det er meget organiseret og gennemtaenkt og pisse uhyggeligt. Vi saa ogsaa en fattig mand paa et hjoerne. Han sad og sang. Og var blind. Ligesom man ser det i filmen Slumdog Millionaire. Det er ogsaa organiseret - de bliver gjort blinde, saa de har bedre mulighed for at tigge.
Nu er klokken snart 16 her i Indien, og vi vil gaa ud og finde noget frugt og maaske tage os et koldt bad.
Kaerlig hilsen Anna og Katrine
P.S. Vi har taget en god stak billeder og vil forsoege at uploade nogle af dem ved lejlighed!
- comments
Lisbet Schmitz tak for den første blog, som spændte forældre glæder vi os til at følge med i denne "dannelsesrejse". Held og lykke til jer begge. Kys fra Annas mor og far
Annerose Schiller Stokholm Annerose: Kære Piger. Tusind tak for den gode blog. Her sidder man hjemme i Danmark med tusind spørgsmål og jeres beretning giver svar på de fleste. Men hvad med maden? Er den så slem som i frygtede? Dejligt at høre fra jer igen. Kys fra Katrines mor og Laus og Laurits
Lind Einarsdóttir kære Anna og Katrine, det er spændende at få lov til at følge med i jeres rejse. Her var frost i nat, så nyd varmen...... knus, fra Lind
Laurits Wilbert Stokholm Henrichsen Kære Katrine og Anna. Det er rigtig spændende det i skriver. Især det om de fattige og dem der gloede på jer...hvordan så ler husene ud? I dag har jeg cyklet 10 km og samlet ægte kastanjer som er meget store i år. vi skal prøve at spise dem til aften med smør og salt. Kys til jer fra Laurits.
Charlotte Hej Anna, spændende at læse om jeres første dage og indtryk. Glæder mig til næste update og især bilederne. Knus fra den anden side af verdenen, Charlotte & Co.
Laus Henrichsen Hej kat. Det er jo dejligt med varme og solskin-d.Her har vi tændt op i brændeovnen og det er koldt derude å d' rejner! Så vær' I bar' glade pir'.
Nils Hej Katrinel en lille hilsen fra kolde Danmark, hvor vi har haft den 1. nattefrost. Det lyder som en helt anden verden i er landet i. KH. Far
Bernhard Schmitz Kære piger, mange tak for de flotte fotos, de siger meget om land og folk og illusterer flot jeres rejsebeskrivelser. Det vil jglæde jeres forældre (samt mange andre) så inderlig :-) at se nogle fotos af jer. Ligner I jer selv? Hav det godt, kærligst Bernhard
Annerose HEJ piger. JA JEG ER JO LIDT LANGSOM OG OPDAGEDE FØRST I DAG AT MAN KUNNER TRYKKE PÅ "FOTOS" HEROVER :/ Sikke mange vidunderlige billeder i har fået taget ! Jeg siger som Bernhard : vi vil også blive glade for at se nogle fotos af jer to. Ha`det rigtig godt. Kærlig hilsen Mor.